torsdag den 25. oktober 2012

I anledning af Spil Dansk Dagen

Så blev det den 25. oktober og det betyder at det endnu engang er blevet tid til Spil dansk dagen.
Det er et rigtig fint koncept der går ud på, at udbrede den danske musik så meget som muligt. Derfor kan man opleve en masse koncerter rundt omkring i landet, og radiokanaler som P3 spiller udelukkkende dansk musik hele dagen.

Denne festdag skal naturligvis også fejres her på bloggen, så derfor vil jeg gerne benytte anledningen til at fremhæve 5 danske numre som jeg digger pænt meget for tiden.


1. Nemo - Tre om natten
Jeg er sindsygt meget nede med Nemos nye stil og de numre han indtil videre har udsendt fra sit kommende album, kaldet "Nocturne" lægger virkelig op til noget der kunne blive rigtig, rigtig spændende.
På det her nummer har han allieret sig med Kasper Spez & Es på produktionssiden og Pernille Valentin tager sig af hooket. Så bliver det ikke meget bedre.



2. Dialekten - Grobund
Dialekten består af de to rappere/producere Nota Bene og Chewbacca.
I sommers udgav de det gratis mixtape "Spis rester II" som er virkelig fedt.
Nummeret som kan høres herunder har et af de mest chillede beats som jeg har længe har hørt og er et smukt åbningsnummer til et mixtape som du bestemt ikke må gå glip af.



3. Tudsegammelt - Bedre tjent uden
De 5 tudser har efterhånden høstet en god portion ros for deres debutalbum der udkom tidligere i år og det er er der ikke noget at sige til. Underholdene og skarpt leveret rap blandet med en vildt funky, swingende og jazzet lydside har resulteret i en lyd der ikke er hørt før i dansk rap.
Herunder er et af de lidt mere reflekterende numre fra pladen.



4. Aesthetic - Mangel på anerkendelse
Aesthetic er for mig, et ret nyt bekendtskab, men jeg er virkelig blevet hooked på hans gratis mixtape der kom tidligere på måneden. Med et tight flow og en lyd der har klare referencer til de gode gamle 90'ere, er Aesthetic en rapper som jeg glæder mig til at høre mere fra.



5. Drunk Funk MC's - Disc Junkies
Appropos 90'erne så runder vi af med denne lille perle af en kærlighedsærklæring til DJ kulturen. Det er fandens funky og old school på den allerbedste måde.

 

tirsdag den 23. oktober 2012

Mund de Carlo spørger "Hvem er du?"


Mund de Carlo er aktuel med et rigtig fedt track, kaldet "Kan De Forstå Os?" der omhandler emner som tolerance og mangfoldighed.
Beatet er produceret af Stekt Flesk og udkommer både på Stekt Flesks kommende album "Sort Kaffe" og på Mund de Carlos egen albumopsamling "Spredehagl" der gerne skulle udkomme til november.
Det her er rigtig, rigtig lækkert. Jeg glæder mig til at høre mere.