fredag den 17. maj 2013

Så er der gratis musik!


Kan du lide gratis musik?
Lad mig lige omformulere det... Kan du lide gratis GOD musik??

Jeg går ud fra, at det bliver et ja.

Derfor kan jeg varmt anbefale, at du hopper ind på Jeppe Barslunds blog og bestiller dit eksemplar af Leftovers 2012 med det samme.

Jeppe beskriver selv opsamlingen sådan her:

"Jeg udgiver Leftovers-pladerne, da jeg gerne vil give folk en chance for at høre noget musik, som de måske ikke selv ville falde over. Min mission er at introducere folk for det hiphop, som der ikke bliver snakket om her i landet. Musik, som det måske endda er "svært" at opdage.
En gang om året tager jeg derfor en skovl, stikker nogle dybe stik i jorden og hiver nogle kunstnere - der opererer nede i den dybe undergrund - op til overfladen til skue for folket, så man kan få en lille smag på den fantastiske hiphop der venter én, hvis man gider at lede efter det."

Det er jo i bund og grund, det der er formålet med at blogge om musik. Her bliver det bare taget ét stort skridt længere og det har jeg dyb respekt for.

Så der er absolut ingen undskyldning for ikke at bestille cd'en og måske få øjenene op for noget ny spændene musik.

onsdag den 15. maj 2013

Til sommer kommer det til at regne med Ponyblod



Der har længe gået rygter om en kollabo mellem Khal Allan aka Khalern fra Organiseret Riminalitet og Producer/rapper/DJ/radiovært Tue Track fra Malk de Koijn.

I går blev det så offentliggjort at de udkommer med deres fælles debutalbum den 10. juni og man kan allerede nu, høre førstesinglen "Med Måde" lige her.

Der er noget der tyder på, at dette album godt kunne gå hen og blive rigtig dope. Det kommer til at indeholde 13 skæringer der alle er produceret af Tue Track, der også giver et par vers med på fire af numrene.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Tue Track er en vanvittig dygtig producer og rapper, men der er måske en del, der ikke kender noget til Khal Allan, så jeg vil gerne give fire grunde til, hvorfor han er en af de mest interessante rappere på den danske scene, lige nu.
Han mesterer alt lige fra seriøst velleveret battlerap til krøllede og skæve tekster om alt mellem himmel og jord.

Hvis du stadig er i tvivl, så er jeg overbevist om at de her numre vil overbevise dig.

Paulo og DJ Cars10 ft. Khal Allan - Det Sidste Håb


 DJ Static ft. Khalern - Bad Shit

 


 Holbek ft. Peter Sommer og Khalern - Hvor Langt Skal Vi Ud?

 


 Xfarm ft. Khalern - Bette Gu

 

Albummet kan desuden forudbestilles hos Run For Cover