onsdag den 11. september 2013

Hjælp Supardejen med at få udgivet sit nye album på vinyl



I mandags udkom Supardejens 2. album, kaldet "King Kong" og jeg kan allerede nu afsløre at det er rigtig dope. Det er Dejen som man kender ham, hvor rimene er i højsædet.
Der er blandt andet features fra gamle Helt Sikkert drenge som Joe True, Machacha og Stik Op Jakob og intet mindre end fem produktioner fra Tue Track, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at hente den her plade.

Du kan vælge at downloade den ganske gratis, hos Idiotsikker.
Men hvis du vil støtte 100% op for en af dansk raps legender, så har Supardejen startet en crowdfunding for at få samlet penge nok ind til at kunne udgive albummet på vinyl og kassettebånd, og da det er meget federe at have et album på vinyl end på mp3, så skal det da blive en realitet.
Fundingen er allerede over halvvejs, men jeg er sikker på at den godt kunne bruge din hjælp.
Du kan donere til projektet lige her via Booomerang.

Så hvis du kan lide albummet og samtidig støtte en af de gamle drenge i dansk hiphop, så synes jeg at du skal smide lidt penge efter det her projekt.
Husk at alle beløb er med til at hjælpe.