Interview med Loke Deph

Året er 1996. Syvårige Jóhann er i gang med at lave en gave til storebroderen, der snart har fødselsdag. I stedet for en hjemmelavet gave, der ubehjælpeligt er banket sammen af træ eller klippet i papir, er Jóhanns gave formet af ord.

Allerede dengang var ordets magt tiltrækkende for den unge dreng, og den raptekst, der blev fødselsdagsgaven til broderen, var det første skridt på vej mod en solid plads i den danske hiphopundergrund. Det blev også det første skridt mod den anmelderroste debut, der skulle udkomme 20 år senere.  

Cypheren

Siden de tidlige teenageår har Jóhann, der nu går under navnet Loke Deph, rappet. Rappet for at blive bedre. Rappet for at finde sin egen stil. Rappet fordi han ikke kunne lade være. Han har rappet i forskellige konstellationer og løbende udgivet numre, men den ”brede” anerkendelse i den danske rapundergrund var endnu ikke kommet. Vi skriver nu 2011 og på det tidspunkt tog Loke enkeltfag på HF (mest fordi han var på røven og havde brug for SU’en). I Lokes klasse gik Ditte, der i en periode var medvært på radioprogrammet ”Spol Op Cast”. De to faldt i snak, og Loke fandt ud af, at manden bag programmet var interesseret i at få ham med på en Youtube cypher, som han var i gang med at arrangere. En cypher, som skulle vise sig at være et springbræt af de helt store.

”Jeg mødte op til den cypher der, og vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Det var voldfedt, at jeg skulle i samme cypher som Pede B og Amro, så jeg vidste også, at det ville blive set. Folk tog vanvittigt godt imod det. Jeg tror, at det var den der underdog-ting: At folk ikke havde forventet noget som helst. Jeg tror ikke, at der havde været halvt så mange folk der kendte til mig, hvis det ikke havde været for de cyphers.”

Efter succesen med Spol Op, kom der endnu et tilbud om at medvirke i en cypher. Denne gang fra bloggen Droz Daily Steezin der også havde optur over Lokes vers. Loke takkede gladelig ja, på trods af, at han ikke selv mente at han passede 100% ind i deres univers. Netop derfor var han ekstra beæret over at medvirke.

Stilen

Når Loke Deph griber mikrofonen – om det er i en cypher, hvor han sætter alle de andre rappere på plads, på en af de utallige features, hvor han som regel ender med at outshine den rapper, der har inviteret ham med, eller som en del af gruppen Kaput – er  man aldrig i tvivl om, at det er Loke Deph, man hører. Hans unikke levering er blevet et af hans varemærker, og netop dét er en vigtig faktor hos den 27-årige rapper.

”Det som jeg synes er allerfedest ved rap, det er når, jeg kan høre at en eller anden kunstner, at det kun er hos ham jeg kan få det her. Som for eksempel Snoop Dogg – han lyder ikke som nogen andre.”

Når det kommer til teksterne, har Loke også en lidt alternativ tilgang.

”Nogle gange er det federe, hvis det ikke rigtig rimer. På DDS-Cypheren rimer jeg neglelak på højdeskræk. Det rimer jo ikke, men det lyder som om. Jeg synes det bliver lidt kedeligt, hvis det hele bare går op i rim. Men selvfølgelig er det lækkert at have et fresh rim. Nogle gange kan jeg godt vælge, at selvom rimet sidder lige i skabet, at sortere det fra fordi det bare lyder bedre at holde en pause for eksempel.”

Symbiosen

Man kan ikke tale om Loke Deph som rapper, uden at nævne hans partner in rhyme: Esben. Siden 2012, hvor de fandt en fælles kærlighed for produceren Boones beats, har de fungeret som sparringspartnere,.  

”Inden vi lavede Kaput, så kendte Esben og jeg hinanden gennem fælles venner fra Næstved. Så jeg mødte ham engang i mellem og en dag ville vi så have det samme beat fra Boone, så vi besluttede os for at lave nummeret sammen i stedet for. Og sådan begyndte vi at skrive tekster sammen.”

Dengang var Lokes tilgang til sit tekstunivers et andet sted end nu.

”Esben har en meget poetisk måde at skrive på. Meget mere end jeg havde på det tidspunkt, hvor de tekster jeg skrev var meget mere fjollede.”

Derfra gik de fleste aftener med at sidde sammen med Esben i Boones gamle studie på Bolsjefabrikken. Der blev spist, røget og skrevet tekster i et væk. I det gamle studie lærte Loke noget som han efterfølgende har sat en ære i, når det kommer til sin musik.

”Vi lærte hinanden, at man godt måtte sige nogle fucked op ting som ikke hang 100% sammen. Idéen var, at det godt måtte være sådan lidt åndsvagt eller sprogligt eller indholdsmæssigt forkert. Fordi det gav et udtryk.

Vi er aldrig gået specielt op i rim, forstået på den måde om det er flerstavelsesrim, men mere, at det skal være et originalt og/eller grineren rim. Det var vigtigt for os, at vi ikke havde hørt ordet blevet flippet eller bøjet på den måde, som vi gjorde det på. Og så handler det i sidste ende bare om at give los.”

Loke og Esben var som to tandhjul der passede perfekt sammen.

”Når man sidder sammen og skriver, så opstår der en symbiose. Det er meget federe at sidde sammen og skrive tekster, fordi man underbevidst ryger i samme stemning. Man behøver næsten ikke engang at snakke om hvad nummeret skal handle om, fordi man har brugt de sidste timer sammen og har de samme tanker i hovedet, så man ender med at skrive det samme.”

Det kom derfor helt naturligt, at Loke, Esben og Boone skulle danne en gruppe sammen.  

”Vi er venner og laver musik på kryds og tværs. Kaput opstod ved at Esben og jeg skrev en masse ting over Boones beats og udviklede et univers. Vi havde begge to brugt ordet kaput i en tekst og tænkte at det var et fedt bandnavn.”

Kaput har siden 2012 udgivet en håndfuld numre, der alle har formået at ramme en nerve og en unik lyd, der har manglet i dansk rap. Med deres skramlede lyd og unikke tekstunivers har gruppen været favoritter blandt mange af dem, der sværger til dansk undergrundsrap. Det er dog stadig ikke blevet til nogen officiel udgivelse fra gruppen.

Loke og Esben

Solodebuten

I juni i år udkom solodebuten så endelig. Resultatet blev en dobbelt EP med titlen Beluga/Malstrøm. Pladen har været på vej i mere end 15 år, da en soloplade altid har været planen.

”Det har hele tiden været meningen, at der skulle komme en soloplade. Det skulle bare komme naturligt. Et eller andet sted er jeg glad for, at der er gået så lang tid med den her soloplade, fordi det ikke er noget der er forceret. Det er den eneste måde at lave fed musik på. Der bliver nødt til at være den der følelse af, at man ikke kan lade være og virkelig brænder for det.”

Loke er ikke den slags rapper, der er interesseret i at være konform, tilpasse sig til markedet eller time sine udgivelser efter hvornår hypen er allerhøjest.

”Efter Spol Op cypheren kunne det da have været super oplagt at smide en soloplade ud, men der lavede vi Kaput og hang ud hver dag, så der gav det bare ikke nogen mening, at jeg pludselig skulle begynde at lave solonumre, når det bare var federe at vi lavede noget sammen.”

Det var faktisk først i begyndelsen af 2015, at den efterhånden længe ventede solodebut begyndte at trænge sig på. Malstrøm EP’en kom først til verdenen, over en længere periode, hvor Loke indspillede en masse numre over Boones produktioner. Der var dog brug for en modvægt til den melankolske side, og her kom Sigma-produceren Telepa-T ind i billedet.

”Boone og Telepa-T er i mine øjne begge to genier. Telepa-Ts beats har en særlig sindsstemning, som ofte er meget opløftende, hvilket komplimenterer Boones tunge og beskidte lyd. Der er noget yin og yang over dem. Det gør at pladen har et anderledes, mere bipolært udtryk end jeg tidligere har haft.

Jeg har altid haft den indstilling, at den fedeste musik er den, der både kan få dig til at grine og græde. At et helstøbt nummer kan være rørende men samtidig have humor i. Det hele skal ikke være så fucking alvorligt, for så kan det godt blive lidt ynkeligt.” 

Da pladen endelig var færdig, opstod der dog det største problem i processen, og pladen blev ramt af god gammeldags hiphoptid. Der var simpelthen ikke den store interesse for nogen i at udgive den. Drengene prøvede at pushe pladen hos forskellige labels, men fik hver gang et skuffende svar. Derfor besluttede gruppen selv at udgive pladen, med lidt hjælp fra deres venner. At udgive sin egen plade skulle vise sig at være mere kompliceret end som så, når man skal holde styr på alt fra tryk til distribution.

Det var dog alt besværet værd, for pladen skulle ud på vinyl, lige meget hvad.  

Lige siden Lokes fætter (som nogen måske husker som U-Manden) udgav sin egen 12” i 2000, har det været Lokes drøm at udgive sine numre på vinyl. Det er desuden vigtigt at udgive sin musik på fysiske medier, mener Loke:

”Det er først rigtigt, når den er ude på et fysisk medie. Når ting udkommer på vinyl bliver det skrevet ind i den dansk rap historien. Det er en del af samlingen.”

Presset

Efter cyphers, battles samt utallige features og solonumre var der opstået en betragtelig mængde hype omkring Loke Deph. Hver gang der udkom et nyt nummer, fik forventningerne et nøk opad. Man kunne godt frygte, at det har været med til påvirket rapperen negativt, men nej. Det største pres har uden tvivl været fra ham selv. Presset for om man nu også leverede sit A game.

Naturligvis havde skuffelsen været til at tage og føle på, hvis modtagerne ikke havde taget godt imod pladen. Men det måtte Loke tage med.

”Jeg har set så mange af de vildeste rappere gå ned over det der, og så aldrig nogensinde udgive noget. Fordi det hele skal være helt perfekt. Det vigtigste er at få lavet noget og komme ud med det, for det er også den eneste måde du udvikler dig på.”

Det er også sådan Loke har forsøgt at opbygge sin egen karriere. For ham har rappen altid været et maraton og ikke en 100-meter sprint. Derfor kom det også bag på ham, at anmelderne tog så godt imod pladen som de gjorde. Der var stort set topkarakterer over hele linjen.

”Jeg kiggede bare på min kæreste og sagde: Det er jo ikke Illmatic vi har lavet.”

Fremtiden

”Det næste projekt? Det er svært at sige lige nu, for nu er jeg stadig i denne plade. Det er ikke et arbejde for mig. Det er meget mere lystbetonet. Jeg kan ikke lide at gå hjem fra studiet uden noget nyt materiale og være ineffektiv. På et eller andet tidspunkt bliver det nok til en opfølger, men hvornår det bliver det kan jeg ikke svare på.”

Da Loke for 20 år siden sad på sit drengeværelse og skrev en fødselsdagsgave til sin storebror, kunne han kun drømme og håbe på en dag at udgive sin egen musik. Nu er debuten endelig landet, og det har givet ro i sjælen hos rapperen.

”Nu har jeg endelig lavet den der fucking plade som jeg har snakket om i 15 år og den er blevet taget godt imod. Og det er også bare dejligt.

Alle rappere, tror jeg, har det der ernorme pres, de lægger på sig selv for deres første udgivelse. Og nu er det pres på en eller anden måde væk. Det skal heller ikke hastes. Jeg gider ikke lave noget, der kun er halvt så godt som den sidste plade. Alt hvad jeg laver skal være bedre, end det sidste jeg har lavet.”

Anmeldelse: Clockwork - 12 timer

”Den 28. februar 2016 mødtes 12 rappere for at indspille en plade i løbet af 12 timer. Hver rapper havde én time til at lægge sine vers. Ikke et sekund mere.”

Sådan bliver Clockwork-konceptet introduceret på bagsiden af vinyludgaven. Manden bag projektet er rapper/producer LarsEFx, der nok er bedst kendt fra sin tid i gruppen Organiseret Riminalitet.

Jeg har tidligere haft en snak med Lars om projektet, så hvis du vil vide mere om det og dets tilblivelse, så kan du læse hele interviewet her.

Shine eller bliv outshinet

LarsEfx har udvalgt et solidt lineup fra den danske hiphopundergrund: Esben, Illusionisten, Johnny Books, Khal Allan, Kool Jepp, Mund de Carlo, Nota Bene, Pede B, Slogan, StrudsiGallop, Supa og Trepac. De er alle nogen som han synes er fede og som repræsenterer en stil der passer godt ind i hans univers.

Pladen åbner med den bombastiske banger ”Tik Tik” der fungerer som en rammende introduktion til projektet. Trepac er første mand på mikrofonen, og her viser han, med sin uovertrufne levering og sikre flow, hvorfor han i den grad har fortjent sin plads blandt de 12 rappere.

Derefter følger ”Tal Ud” der vel nok er pladens stærkeste skæring. Over et fantastisk stemningsfuldt beat lægger Mund de Carlo ud med et imponerende vers, hvor han dropper linjer der alle indeholder ordet ”tal” på utallige måder. En ting han tidligere har gjort, men det fungerer simpelthen bare så godt, at man ikke kan lade være med at blive imponeret. Pede B følger derefter op med et hudløst ærligt vers hvor han endnu engang inviterer lytteren ind i sit eget liv.

Det der gør dette nummer endnu mere interessant, er at begge rappere er gået ind til nummeret med forskellige indgangsvinkler, og på trods af det, fungerer det virkelig godt.

Undergrundshelten Esben fra Kaput medvirker på to numre, og brillerer endnu engang med sit originale tekstunivers og refererer blandt andet alt fra Tårnspringer Thomsen til Sankt Georg, Den Guddommelige Komedie og Pablo Picasso.

Man kommer heller ikke udenom Nota Bene, der pt. er min kandidat til årets ”Hvad sker der med pladen?” pris: Han medvirker på hele tre numre og er desuden den eneste med et solonummer. Han leverer solidt, som man er vant til fra ham og det bliver endnu mere imponerede, når man tager de 60 minutters indspilningstid i betragtning. 

Det gamle O.R.-slæng er også repræsenteret på pladen. Her er det især Slogan der imponerer. På ”Cruiser Over Bølger” leverer han et tight dobbelttempo flow samtidig med han sætter konfirmand-rappere på plads.

Det er desuden godt at høre Kool Jepp igen. Siden O.R. stoppede, er han den rapper man har hørt mindst fra, hvilket er en skam. Da jeg hørte ham rappe, gik det op for mig hvor meget jeg rent faktisk har savnet ham, for hold nu kæft hvor er det fedt at høre ham igen. Han rapper som om den ene time i boksen var den sidste nogensinde og det kan man høre på hans vers.  

Centeret er også repræsenteret i form af Khal Allan og StrudsiGallop. Khal er krøllet som kun han kan være og StrudiGallop viser endnu en gang, at han er en rapper man virkelig skal holde meget øje med.

Det er altså tydeligt at parolen ”Shine eller bliv outshinet” er blevet taget seriøst af rapperne. Men med så mange skarpe rappere der leverer på et virkelig højt niveau, er der desværre også et par af dem der falder igennem. Derfor ender Supa (tidligere kendt som Supajan), Johnny Books og Illusionisten alle med at trække de korteste strå, og falder lidt igennem i forhold til de andre rappere. Der er ingen af dem der er decideret ringe, men niveauet hos de andre er bare lige dét højere.

Højt bundniveau og klassiske hiphopdyder

I modsætning til rappernes tekster, har LarsEfx haft god tid til at finpudse produktionerne efter indspilningerne, hvilket kan høres på slutresultatet. Manden har et højt bundniveau og produktionerne er med til at give pladen en naturlig sammenhæng.

Der er både blevet plads til de tunge bangers som på ”Tik Tik” og ”Flavour Flav” og til de mere tilbagelænede numre, som man finder på ”Tal Ud” og på den westcoastede (endda tilsat en klassisk omgang talkbox!) ”Cruiser Over Bølger”. Der er også kælet for detaljerne på numrene, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk på den skæve ”Rød Sol”. De små detaljer i produktionen er tilpasset perfekt til Esben og Khal Allans rap og gør nummeret en af mine favoritter på pladen.

På ”Byernes By” vender LarsEfx tilbage til sit første udgivne beat, nemlig "Kbh.dk (Remix)" der kunne findes på Sphaerens debutalbum ”Kugleregn” fra 2001. Her genbruger han den originale sample og skaber derved en fin linje tilbage til sin debut som producer. Det nye nummer lever dog ikke helt op til originalen, men det er også svært, da den for længst har opnået klassikerstatus.    

LarsEfx skal dog ikke have al kredit for at lydbilledet fungerer så godt. Lars kender nemlig sin klassiske hiphop og ved at DJ’en stadig spiller en stor rolle. Derfor har han allieret sig med en solid besætning af talentfulde Dj’s som Lars da Fari, DJ Miraculez, Scratchmagic og DJ Jett, der alle sørger for skarpe cuts på en håndfuld numre.

Kampgejst og umiddelbarhed 

Et af formålene med denne plade, var bringe umiddelbarheden tilbage i dansk rap. Det er virkelig fedt at høre så mange dygtige rappere samlet på et projekt med en samlet forståelse for konceptet og den overordnede idé.

Desuden fornemmer man virkelig at rapperne er gået ind til projektet med blod på tanden, skarpe albuer og ”jeg-skal-vise-dem-skal-jeg” attitude. På grund af den korte indspilningstid har det netop givet pladen en umiddelbarhed som jeg synes er forfriskende, og måske nogle af rapperne den umiddelbarhed med dem videre.
Pladen er lavet af folk der elsker den klassiske hiphop og henvender sig derfor også primært til fans af den stil. Er du mere til hårdkogt gaderap eller autotunet poprap, så er dette ikke en plade for dig. 

Overordnet set er pladen en god oplevelse og selvom konceptet er set før, fungerer det. Desuden skinner umiddelbarheden og kampen for at være den bedste MC virkelig igennem. Man kunne frygte en fragmenteret lytteroplevelse på grund af konceptets rammer, men ”Clockwork: 12 timer” ender som en solid udgivelse, der giver et godt billede på hvordan dansk undergrundsrap lyder i 2016.

The Kings of Bling

Nu har du en unik mulighed for at opleve en af de mest notoriske grafiske stilarter i hiphop.

I perioden 1992 til 2003 stod den grafiske virksomhed "Pen & Pixel" bag intet mindre end 19.000 albumcovers for amerikanske rappere. Store rappere som Snoog Dogg, Mystikal og Juvenile samt alt hvad der kom ud fra No Limit Records var inde over Pen & Pixels kreative hoveder.
Det var altså dem der gjorde rappernes outrerede ideer til virkelighed på de ekstremt photoshoppede albumcovers.

Man kan ikke ligefrem kalde stilen for flot eller visuelt tilfredsstillende, men man kan ikke benægte den indflydelse og genkendelse som de trods alt har skabt.

Indflydelsen nåede blandt andet til vores lille andedam, hvor en ung Torben Portland (Ja, det er ham fra Run For Cover) pryder det legendariske albumcover for opsamlingen Kølig Kumpaner.

Så hvis du trænger til at få en god griner på over hvor mange diamanter man kan have på et cover, eller hvordan det ser ud når bjørne har pimp suits på, så tag en smut forbi udstillingen "The Kings of Bling".

Udstillingen kan ses fra torsdag den 25. august fra 17.00-20.00 og FB-begivenhed kan ses lige her.

Adressen er:

Le Fix Gallery

Kronprinsensgade 9B

København K