Jeg har tidligere lavet en personlig liste over mine favorit possecuts, og hvis jeg skulle lave den liste i dag, så var det her track helt sikkert kommet med på listen.
Det er produceren/rapperen Machacha der står bag det her nummer og han skal virkelig have ros for at have samlet intet mindre end 29 danske rappere på hvad der tager rekorden som Danmarks største possecut. Specielt når man ved, at tingene ikke altid kører i højeste gear i det danske hiphop miljø. Men det skulle efter sigende også have taget et godt stykke tid at få bikset sammen.
Der er naturligvis en masse gamle Helt Sikkert drenge med på nummeret: Stick Op, Joe True, Supardejen, Porno Per (RIP), LL Kool Jep og Khalern. Derudover er Strøm, Tyde T, Miv, Jacob Valbjørn, Supajan, Davinci, Patrick Chan, Ataf, Per Vers, J-Spliff, Paulo, Jøden, Jonny Hefty, Denz, Frank Ceza, Chin Ono, T.A.P., Tjes Boogie, Cas, Malledrengen, Pede Gøbb og Kami Kasper og Brygs fra 4Fod også med.
Tekstmæssigt er det variation over det klassiske emne "Andre rappere er herre wacke" og det er selvfølgelig helt fantastisk!
Viser opslag med etiketten StikOp Jakob. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten StikOp Jakob. Vis alle opslag
tirsdag den 24. juli 2012
søndag den 26. februar 2012
Straight outta kassette

Jeg bliver simpelthen nødt til at give den op for det her nye site:
www.tapedeck.dk
Sitet har til formål, at digitalisere og uploade gamle bånd med dansk rap, hvilket man må sige er et rigtig godt tiltag, da de i de fleste tilfælde er stort set er umulige at skaffe og der er sikkert rigtig mange derude der aldrig har hørt disse bånd.
Lyden er naturligvis ikke af højeste digitale kvalitet, da det jo er optaget fra kassette, men det er bestemt udmærket.
Indtil videre er der kun en lille håndfuld bånd online, men man kan tilgengæld få lov til at høre gamle optagelser fra Essensen (fra dengang hvor Joe True hed Fluen), Jyder Mæ' Attituder (fra dengang hvor Strøm ikke var en del af gruppen) og Sphaeren (fra dengang de hed Kongen & Knægten og kun bestod af KongKret og Dejknægten)
Det er naturligvis ret old' school rap, og det er bestemt til at høre, at deres rap skills er på et tidligt stadie. Samtidig er det rigtig fedt, at høre hvor meget de så har udviklet sig fra disse bånd og over start 00'erne og til det vi kender i dag.
Så man må sige, at det er nogle interessante ting der er lagt op på sitet og det bliver spændende, at se hvad der ellers dukker op. Planen er, at der kommer et nyt bånd op hver søndag.
Personligt håber jeg, at det kan lade sig gøre at få Malk de Koijns gamle prodbånd online. Det er jeg nok ikke den eneste der synes.
Ind og download!
Abonner på:
Opslag (Atom)