Året er 1996. Syvårige Jóhann er i gang med at lave en gave
til storebroderen, der snart har fødselsdag. I stedet for en hjemmelavet gave,
der ubehjælpeligt er banket sammen af træ eller klippet i papir, er Jóhanns
gave formet af ord.
Allerede dengang var ordets magt tiltrækkende for den unge
dreng, og den raptekst, der blev fødselsdagsgaven til broderen, var det første
skridt på vej mod en solid plads i den danske hiphopundergrund. Det blev også
det første skridt mod den anmelderroste debut, der skulle udkomme 20 år senere.
Cypheren
Siden de tidlige teenageår har Jóhann, der nu går under
navnet Loke Deph, rappet. Rappet for at blive bedre. Rappet for at finde sin
egen stil. Rappet fordi han ikke kunne lade være. Han har rappet i forskellige
konstellationer og løbende udgivet numre, men den ”brede” anerkendelse i den
danske rapundergrund var endnu ikke kommet. Vi skriver nu 2011 og på det
tidspunkt tog Loke enkeltfag på HF (mest fordi han var på røven og havde brug for
SU’en). I Lokes klasse gik Ditte, der i en periode var medvært på radioprogrammet
”Spol Op Cast”. De to faldt i snak,
og Loke fandt ud af, at manden bag programmet var interesseret i at få ham med
på en Youtube cypher, som han var i gang med at arrangere. En cypher, som
skulle vise sig at være et springbræt af de helt store.
”Jeg mødte op til den
cypher der, og vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Det var voldfedt, at
jeg skulle i samme cypher som Pede B og Amro, så jeg vidste også, at det ville
blive set. Folk tog vanvittigt godt imod det. Jeg tror, at det var den der
underdog-ting: At folk ikke havde forventet noget som helst. Jeg tror ikke, at
der havde været halvt så mange folk der kendte til mig, hvis det ikke havde
været for de cyphers.”
Efter succesen med Spol Op, kom der endnu et tilbud om at
medvirke i en cypher. Denne gang fra bloggen Droz Daily Steezin der også havde optur
over Lokes vers. Loke takkede gladelig ja, på trods af, at han ikke selv mente
at han passede 100% ind i deres univers. Netop derfor var han ekstra beæret
over at medvirke.
Stilen
Når Loke Deph griber mikrofonen – om det er i en cypher, hvor
han sætter alle de andre rappere på plads, på en af de utallige features, hvor
han som regel ender med at outshine den rapper, der har inviteret ham med,
eller som en del af gruppen Kaput – er man aldrig i tvivl om, at det er Loke Deph,
man hører. Hans unikke levering er blevet et af hans varemærker, og netop dét er
en vigtig faktor hos den 27-årige rapper.
”Det som jeg synes er
allerfedest ved rap, det er når, jeg kan høre at en eller anden kunstner, at
det kun er hos ham jeg kan få det her. Som for eksempel Snoop Dogg – han lyder
ikke som nogen andre.”
Når det kommer til teksterne, har Loke også en lidt alternativ
tilgang.
”Nogle gange er det
federe, hvis det ikke rigtig rimer. På DDS-Cypheren rimer jeg neglelak på
højdeskræk. Det rimer jo ikke, men det lyder som om. Jeg synes det bliver lidt
kedeligt, hvis det hele bare går op i rim. Men selvfølgelig er det lækkert at
have et fresh rim. Nogle gange kan jeg godt vælge, at selvom rimet sidder lige
i skabet, at sortere det fra fordi det bare lyder bedre at holde en pause for
eksempel.”
Symbiosen
Man kan ikke tale om Loke Deph som rapper, uden at nævne
hans partner in rhyme: Esben. Siden 2012, hvor de fandt en fælles kærlighed for
produceren Boones beats, har de fungeret som sparringspartnere,.
”Inden vi lavede
Kaput, så kendte Esben og jeg hinanden gennem fælles venner fra Næstved. Så jeg
mødte ham engang i mellem og en dag ville vi så have det samme beat fra Boone,
så vi besluttede os for at lave nummeret sammen i stedet for. Og sådan begyndte
vi at skrive tekster sammen.”
Dengang var Lokes tilgang til sit tekstunivers et andet sted
end nu.
”Esben har en meget
poetisk måde at skrive på. Meget mere end jeg havde på det tidspunkt, hvor de
tekster jeg skrev var meget mere fjollede.”
Derfra gik de fleste aftener med at sidde sammen med Esben i
Boones gamle studie på Bolsjefabrikken. Der blev spist, røget og skrevet
tekster i et væk. I det gamle studie lærte Loke noget som han efterfølgende har
sat en ære i, når det kommer til sin musik.
”Vi lærte hinanden, at
man godt måtte sige nogle fucked op ting som ikke hang 100% sammen. Idéen var,
at det godt måtte være sådan lidt åndsvagt eller sprogligt eller
indholdsmæssigt forkert. Fordi det gav et udtryk.
Vi er aldrig gået
specielt op i rim, forstået på den måde om det er flerstavelsesrim, men mere,
at det skal være et originalt og/eller grineren rim. Det var vigtigt for os, at
vi ikke havde hørt ordet blevet flippet eller bøjet på den måde, som vi gjorde
det på. Og så handler det i sidste ende bare om at give los.”
Loke og Esben var som to tandhjul der passede perfekt
sammen.
”Når man sidder sammen
og skriver, så opstår der en symbiose. Det er meget federe at sidde sammen og
skrive tekster, fordi man underbevidst ryger i samme stemning. Man behøver
næsten ikke engang at snakke om hvad nummeret skal handle om, fordi man har
brugt de sidste timer sammen og har de samme tanker i hovedet, så man ender med
at skrive det samme.”
Det kom derfor helt naturligt, at Loke, Esben og Boone
skulle danne en gruppe sammen.
”Vi er venner og laver
musik på kryds og tværs. Kaput opstod ved at Esben og jeg skrev en masse ting
over Boones beats og udviklede et univers. Vi havde begge to brugt ordet kaput
i en tekst og tænkte at det var et fedt bandnavn.”
Kaput har siden 2012 udgivet en håndfuld numre, der alle har
formået at ramme en nerve og en unik lyd, der har manglet i dansk rap. Med
deres skramlede lyd og unikke tekstunivers har gruppen været favoritter blandt
mange af dem, der sværger til dansk undergrundsrap. Det er dog stadig ikke
blevet til nogen officiel udgivelse fra gruppen.
Loke og Esben |
Solodebuten
I juni i år udkom solodebuten så endelig. Resultatet blev en
dobbelt EP med titlen Beluga/Malstrøm. Pladen har været på vej i mere end 15
år, da en soloplade altid har været planen.
”Det har hele tiden
været meningen, at der skulle komme en soloplade. Det skulle bare komme
naturligt. Et eller andet sted er jeg glad for, at der er gået så lang tid med
den her soloplade, fordi det ikke er noget der er forceret. Det er den eneste
måde at lave fed musik på. Der bliver nødt til at være den der følelse af, at
man ikke kan lade være og virkelig brænder for det.”
Loke er ikke den slags rapper, der er interesseret i at være
konform, tilpasse sig til markedet eller time sine udgivelser efter hvornår
hypen er allerhøjest.
”Efter Spol Op
cypheren kunne det da have været super oplagt at smide en soloplade ud, men der
lavede vi Kaput og hang ud hver dag, så der gav det bare ikke nogen mening, at
jeg pludselig skulle begynde at lave solonumre, når det bare var federe at vi
lavede noget sammen.”
Det var faktisk først i begyndelsen af 2015, at den
efterhånden længe ventede solodebut begyndte at trænge sig på. Malstrøm EP’en
kom først til verdenen, over en længere periode, hvor Loke indspillede en masse
numre over Boones produktioner. Der var dog brug for en modvægt til den
melankolske side, og her kom Sigma-produceren Telepa-T ind i billedet.
”Boone og Telepa-T er
i mine øjne begge to genier. Telepa-Ts beats har en særlig sindsstemning, som
ofte er meget opløftende, hvilket komplimenterer Boones tunge og beskidte lyd.
Der er noget yin og yang over dem. Det gør at pladen har et anderledes, mere
bipolært udtryk end jeg tidligere har haft.
Jeg har altid haft den
indstilling, at den fedeste musik er den, der både kan få dig til at grine og
græde. At et helstøbt nummer kan være
rørende men samtidig have humor i. Det hele skal ikke være så fucking
alvorligt, for så kan det godt blive lidt ynkeligt.”
Da pladen endelig var færdig, opstod der dog det største
problem i processen, og pladen blev ramt af god gammeldags hiphoptid. Der var
simpelthen ikke den store interesse for nogen i at udgive den. Drengene prøvede
at pushe pladen hos forskellige labels, men fik hver gang et skuffende svar.
Derfor besluttede gruppen selv at udgive pladen, med lidt hjælp fra deres
venner. At udgive sin egen plade skulle vise sig at være mere kompliceret end
som så, når man skal holde styr på alt fra tryk til distribution.
Det var dog alt besværet værd, for pladen skulle ud på vinyl,
lige meget hvad.
Lige siden Lokes fætter (som nogen måske husker som
U-Manden) udgav sin egen 12” i 2000, har det været Lokes drøm at udgive sine
numre på vinyl. Det er desuden vigtigt at udgive sin musik på fysiske medier,
mener Loke:
”Det er først rigtigt,
når den er ude på et fysisk medie. Når ting udkommer på vinyl bliver det
skrevet ind i den dansk rap historien. Det er en del af samlingen.”
Presset
Efter cyphers, battles samt utallige features og solonumre
var der opstået en betragtelig mængde hype omkring Loke Deph. Hver gang der
udkom et nyt nummer, fik forventningerne et nøk opad. Man kunne godt frygte, at
det har været med til påvirket rapperen negativt, men nej. Det største pres har
uden tvivl været fra ham selv. Presset for om man nu også leverede sit A game.
Naturligvis havde skuffelsen været til at tage og føle på,
hvis modtagerne ikke havde taget godt imod pladen. Men det måtte Loke tage med.
”Jeg har set så mange af
de vildeste rappere gå ned over det der, og så aldrig nogensinde udgive noget.
Fordi det hele skal være helt perfekt. Det vigtigste er at få lavet noget og
komme ud med det, for det er også den eneste måde du udvikler dig på.”
Det er også sådan Loke har forsøgt at opbygge sin egen
karriere. For ham har rappen altid været et maraton og ikke en 100-meter
sprint. Derfor kom det også bag på ham, at anmelderne tog så godt imod pladen
som de gjorde. Der var stort set topkarakterer over hele linjen.
”Jeg kiggede bare på
min kæreste og sagde: Det er jo ikke Illmatic vi har lavet.”
Fremtiden
”Det næste projekt?
Det er svært at sige lige nu, for nu er jeg stadig i denne plade. Det er ikke
et arbejde for mig. Det er meget mere lystbetonet. Jeg kan ikke lide at gå hjem
fra studiet uden noget nyt materiale og være ineffektiv. På et eller andet
tidspunkt bliver det nok til en opfølger, men hvornår det bliver det kan jeg
ikke svare på.”
Da Loke for 20 år siden sad på sit drengeværelse og skrev en
fødselsdagsgave til sin storebror, kunne han kun drømme og håbe på en dag at
udgive sin egen musik. Nu er debuten endelig landet, og det har givet ro i
sjælen hos rapperen.
”Nu har jeg endelig
lavet den der fucking plade som jeg har snakket om i 15 år og den er blevet
taget godt imod. Og det er også bare dejligt.
Alle rappere, tror
jeg, har det der ernorme pres, de lægger på sig selv for deres første
udgivelse. Og nu er det pres på en eller anden måde væk. Det skal heller ikke
hastes. Jeg gider ikke lave noget, der kun er halvt så godt som den sidste
plade. Alt hvad jeg laver skal være bedre, end det sidste jeg har lavet.”
Fed nok der! Alt sammen.
SvarSlet