Anmeldelse: Clockwork - 12 timer

”Den 28. februar 2016 mødtes 12 rappere for at indspille en plade i løbet af 12 timer. Hver rapper havde én time til at lægge sine vers. Ikke et sekund mere.”

Sådan bliver Clockwork-konceptet introduceret på bagsiden af vinyludgaven. Manden bag projektet er rapper/producer LarsEFx, der nok er bedst kendt fra sin tid i gruppen Organiseret Riminalitet.

Jeg har tidligere haft en snak med Lars om projektet, så hvis du vil vide mere om det og dets tilblivelse, så kan du læse hele interviewet her.

Shine eller bliv outshinet

LarsEfx har udvalgt et solidt lineup fra den danske hiphopundergrund: Esben, Illusionisten, Johnny Books, Khal Allan, Kool Jepp, Mund de Carlo, Nota Bene, Pede B, Slogan, StrudsiGallop, Supa og Trepac. De er alle nogen som han synes er fede og som repræsenterer en stil der passer godt ind i hans univers.

Pladen åbner med den bombastiske banger ”Tik Tik” der fungerer som en rammende introduktion til projektet. Trepac er første mand på mikrofonen, og her viser han, med sin uovertrufne levering og sikre flow, hvorfor han i den grad har fortjent sin plads blandt de 12 rappere.

Derefter følger ”Tal Ud” der vel nok er pladens stærkeste skæring. Over et fantastisk stemningsfuldt beat lægger Mund de Carlo ud med et imponerende vers, hvor han dropper linjer der alle indeholder ordet ”tal” på utallige måder. En ting han tidligere har gjort, men det fungerer simpelthen bare så godt, at man ikke kan lade være med at blive imponeret. Pede B følger derefter op med et hudløst ærligt vers hvor han endnu engang inviterer lytteren ind i sit eget liv.

Det der gør dette nummer endnu mere interessant, er at begge rappere er gået ind til nummeret med forskellige indgangsvinkler, og på trods af det, fungerer det virkelig godt.

Undergrundshelten Esben fra Kaput medvirker på to numre, og brillerer endnu engang med sit originale tekstunivers og refererer blandt andet alt fra Tårnspringer Thomsen til Sankt Georg, Den Guddommelige Komedie og Pablo Picasso.

Man kommer heller ikke udenom Nota Bene, der pt. er min kandidat til årets ”Hvad sker der med pladen?” pris: Han medvirker på hele tre numre og er desuden den eneste med et solonummer. Han leverer solidt, som man er vant til fra ham og det bliver endnu mere imponerede, når man tager de 60 minutters indspilningstid i betragtning. 

Det gamle O.R.-slæng er også repræsenteret på pladen. Her er det især Slogan der imponerer. På ”Cruiser Over Bølger” leverer han et tight dobbelttempo flow samtidig med han sætter konfirmand-rappere på plads.

Det er desuden godt at høre Kool Jepp igen. Siden O.R. stoppede, er han den rapper man har hørt mindst fra, hvilket er en skam. Da jeg hørte ham rappe, gik det op for mig hvor meget jeg rent faktisk har savnet ham, for hold nu kæft hvor er det fedt at høre ham igen. Han rapper som om den ene time i boksen var den sidste nogensinde og det kan man høre på hans vers.  

Centeret er også repræsenteret i form af Khal Allan og StrudsiGallop. Khal er krøllet som kun han kan være og StrudiGallop viser endnu en gang, at han er en rapper man virkelig skal holde meget øje med.

Det er altså tydeligt at parolen ”Shine eller bliv outshinet” er blevet taget seriøst af rapperne. Men med så mange skarpe rappere der leverer på et virkelig højt niveau, er der desværre også et par af dem der falder igennem. Derfor ender Supa (tidligere kendt som Supajan), Johnny Books og Illusionisten alle med at trække de korteste strå, og falder lidt igennem i forhold til de andre rappere. Der er ingen af dem der er decideret ringe, men niveauet hos de andre er bare lige dét højere.

Højt bundniveau og klassiske hiphopdyder

I modsætning til rappernes tekster, har LarsEfx haft god tid til at finpudse produktionerne efter indspilningerne, hvilket kan høres på slutresultatet. Manden har et højt bundniveau og produktionerne er med til at give pladen en naturlig sammenhæng.

Der er både blevet plads til de tunge bangers som på ”Tik Tik” og ”Flavour Flav” og til de mere tilbagelænede numre, som man finder på ”Tal Ud” og på den westcoastede (endda tilsat en klassisk omgang talkbox!) ”Cruiser Over Bølger”. Der er også kælet for detaljerne på numrene, hvilket i særdeleshed kommer til udtryk på den skæve ”Rød Sol”. De små detaljer i produktionen er tilpasset perfekt til Esben og Khal Allans rap og gør nummeret en af mine favoritter på pladen.

På ”Byernes By” vender LarsEfx tilbage til sit første udgivne beat, nemlig "Kbh.dk (Remix)" der kunne findes på Sphaerens debutalbum ”Kugleregn” fra 2001. Her genbruger han den originale sample og skaber derved en fin linje tilbage til sin debut som producer. Det nye nummer lever dog ikke helt op til originalen, men det er også svært, da den for længst har opnået klassikerstatus.    

LarsEfx skal dog ikke have al kredit for at lydbilledet fungerer så godt. Lars kender nemlig sin klassiske hiphop og ved at DJ’en stadig spiller en stor rolle. Derfor har han allieret sig med en solid besætning af talentfulde Dj’s som Lars da Fari, DJ Miraculez, Scratchmagic og DJ Jett, der alle sørger for skarpe cuts på en håndfuld numre.

Kampgejst og umiddelbarhed 

Et af formålene med denne plade, var bringe umiddelbarheden tilbage i dansk rap. Det er virkelig fedt at høre så mange dygtige rappere samlet på et projekt med en samlet forståelse for konceptet og den overordnede idé.

Desuden fornemmer man virkelig at rapperne er gået ind til projektet med blod på tanden, skarpe albuer og ”jeg-skal-vise-dem-skal-jeg” attitude. På grund af den korte indspilningstid har det netop givet pladen en umiddelbarhed som jeg synes er forfriskende, og måske nogle af rapperne den umiddelbarhed med dem videre.
Pladen er lavet af folk der elsker den klassiske hiphop og henvender sig derfor også primært til fans af den stil. Er du mere til hårdkogt gaderap eller autotunet poprap, så er dette ikke en plade for dig. 

Overordnet set er pladen en god oplevelse og selvom konceptet er set før, fungerer det. Desuden skinner umiddelbarheden og kampen for at være den bedste MC virkelig igennem. Man kunne frygte en fragmenteret lytteroplevelse på grund af konceptets rammer, men ”Clockwork: 12 timer” ender som en solid udgivelse, der giver et godt billede på hvordan dansk undergrundsrap lyder i 2016.