onsdag den 10. august 2016

The Kings of Bling


Nu har du en unik mulighed for at opleve en af de mest notoriske grafiske stilarter i hiphop.

I perioden 1992 til 2003 stod den grafiske virksomhed "Pen & Pixel" bag intet mindre end 19.000 albumcovers for amerikanske rappere. Store rappere som Snoog Dogg, Mystikal og Juvenile samt alt hvad der kom ud fra No Limit Records var inde over Pen & Pixels kreative hoveder.
Det var altså dem der gjorde rappernes outrerede ideer til virkelighed på de ekstremt photoshoppede albumcovers.

Man kan ikke ligefrem kalde stilen for flot eller visuelt tilfredsstillende, men man kan ikke benægte den indflydelse og genkendelse som de trods alt har skabt.

Indflydelsen nåede blandt andet til vores lille andedam, hvor en ung Torben Portland (Ja, det er ham fra Run For Cover) pryder det legendariske albumcover for opsamlingen Kølig Kumpaner.



Så hvis du trænger til at få en god griner på over hvor mange diamanter man kan have på et cover, eller hvordan det ser ud når bjørne har pimp suits på, så tag en smut forbi udstillingen "The Kings of Bling".

Udstillingen kan ses fra torsdag den 25. august fra 17.00-20.00 og FB-begivenhed kan ses lige her.

Adressen er:

Le Fix Gallery
Kronprinsensgade 9B
København K

1 kommentar: