tirsdag den 24. maj 2016

Loke Deph har god tid

Stilbillede fra Youtube / Jonik
Stilbillede fra Youtube / Jonik

Jeg er næppe den enste der har gået og sukket efter Loke Dephs solodebut. Rapperen der blandt andet har har delt verbale øretæver ud i Rap Slam Battles, blæst undergrunden omkuld i trioen Kaput, haft abstinenser med Sigma, samt lavet et af mine absolutte favoritnumre i nyere tid.

Efter alt for mange års venten, ser det nu endelig ud til at vi får lov til at høre et soloudspil fra ham. Det kommer i form af dobbelt-EP'en "Beluga/Malstrøm". "Beluga" er produceret af Telepa-T fra Sigma og "Malstrøm" har makkeren Boone fra Kaput stået for.

Nu er Første udspil udkommet. Singlen "God Tid" er produceret af Telepa-T, og der er tale om et chillet nummer, hvor en tilbagelænet Loke Deph dropper linjer som kun han kan det.

I min optik, er Loke Deph en af de mest interessante rappere herhjemme og jeg glæder mig sindsygt meget til endelig at kunne fordybe mig i en hel udgivelse fra ham.

Dobbelt-EP'en "Beluga/Malstrøm" udkommer på vinyl samt diverse streamingtjenester den 20. juni.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar