Pharoahe Monch var første amerikanske rapper på den store Sun Ra scene. Han havde medbragt DJ Boogie Blind, kendt fra blandt andet the X-ecutioners og sin faste backupsangerinde Mela Machinko der dog først kom ind på scenen, et par numre inde i sættet.
Pharoahe er en hamrende dygtig rapper, både når det kommer til tekster, flow og publikumskontakt og alt dette var også gældende til denne koncert.
Han har et solidt bagkatalog og der blev spillet en god blanding af nye-, gamle-, album- og opsamlingsnumre.
Det var især en fornøjelse at høre Agent Orange og Fuck You fremført live og det blev endnu bedre da My Life fra Rawkus albummet Soundbombing III blev spillet. Især fordi Mela Machinko her virkelig kom til sin ret. Alle der har set Pharoahe live før, ved at hun er en virkelig dygtig sangerinde og på dette nummer leverede hun omkvædet med så meget energi og karisma, at det virkelig tog showet op til et nyt niveau. Vi fik heldigvis også fornøjelsen af et af mine All-time favoritnumre Oh No og også her var Mela med til at gøre det endnu federe, nu hvor hverken Yasiin Bey eller Nate Dogg (RIP) kunne være med. Push og Desire fra 2007 albummet Desire var også med til at øge stemningen blandt de mere hardcore fans blandt publikum.
DJ'en er stadig en vigtig del af en rapkoncert, og det fik DJ Boogie Blind lov til at vise hvorfor. Da han viste hvad han kunne på et par pladespillere og han leverede en god gammeldags scratchrutine, der tilmed var rigtig fed, hvilket er noget som jeg er en totalt sucker for. Det er altid godt at blive bakket op af en dygtig DJ og sådan en scratchrutine skaber, efter min mening, rigtig god variation under en koncert.
Pharoahe er desuden kendt for at være en politisk rapper og det kom blandt andet til udtryk inden nummeret Clap (One Day) som han dedikerede til Trayvon Martin, den 17 årige dreng der blev myrdet, hvilket igen har gjort at debatten om raceulighed er blusset op i USA.
Der blev også spillet et nyt nummer fra Pharoahes nye album, kaldet P.T.S.D (Post Traumatic Stress Disorder) der gerne skulle komme ud senere på året. Det lød til at være klassisk Pharoahe Monch og det er fedt at se at hans udgivelsesfrekvens er begyndt at stige lidt.
Koncerten blev naturligvis rundet af med überbangeren Simon Says og jeg tror at det var det som mange var kommet for at høre. Det var i hvert fald noget der kunne få folk til live lidt op, da der ellers ikke havde været vildt gang i crowden indtil da. Men jeg tror mere at det skyldes at størstedelen af publikum måske ikke kender hans materiale, for Pharoahe gjorde det virkelig godt.
Det var et rutineret show uden de store overraskelser men det er altid en fornøjelse at se Pharoahe Monch live, også selvom man har set ham et par gange.
4/6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar