Viser opslag med etiketten Atmosphere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Atmosphere. Vis alle opslag

tirsdag den 6. maj 2014

1 time til dit sind - maj 2014



Yo yaw,
Bedre sent end aldrig! Her er her maj måneds playliste med numre som jeg synes fortjener din opmærksomhed. Jeg håber at du digger det. 

Playlisten kan høres på Spotify lige her
Dilated Peoples - Back Again

Jeg er ret stor fan af Dilated Peoples, der gæster årets Roskilde Festival, men på en eller anden måde var det her nummer fuldstændig gået forbi min næse. Anyways så er det Dilated som man kender dem bedst, over et hella dope beat fra Alchemist.

Professor P & DJ Akilles - Down For Mines (ft. DJ Static)

Det her nummer var totalt gået forbi min næse. Svenske Professsor P og DJ Akilles får besøg af DJ Static og sammen dropper de et klassisk hiphop nummer, der kunne lyde som Premo i topform. Nok det nummer jeg har hørt mest i løbet af sidste måned, det er så fedt! 

Atmosphere - Southsiders

Titelnummeret fra Atmospheres helt nye album. Har kun lige fået hørt det sporadisk igennem, men hvis man har hørt The Family Sign, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente. Det her nummer stak lidt ud, da jeg lyttede pladen igennem, specielt på grund af det markante beat med den distortede guitar og de hårde trommer. Slug og Ant er tilbage!

Action Bronson - Alligator

I går blev det annonceret at Action Bronson rammer VEGA til sommer. Det skal naturligvis fejres med en af skæringerne fra EP’en Saaab Stories. Jeg havde det lidt svært med ham i starten, men da jeg først kunne se ud over at han lød sindsygt meget som Ghostface Killah, begyndte han at vokse ret megetpå mig.
  
L’Orange - Eventually

L’orange har begået endnu en fantastisk plade med albummet The Orchid Days. Han formår at skabe hele universe ud fra hans instrumentaler, der bliver krydret med støvede, gamle filmcitater. Det holder 100% og jeg kan varmt anbefale at man tjekker op for hele albummet!

The Left - Gas Mask

The Left består af producerern Apollo Brown, rapperen Journalist 103 og DJ Soko og sammen laver Detroit gruppen hiphop som det lød i 90’erne. Det er tilbageskuende på den fede måde.  

Public Enemy - Harder Than You Think

I de seneste uger har de to drenge fra DRs Monte Carlo cruiset rundt i USA til tonerne af Shirley Bassey nummeret Jezahel. Dette nummer danner grundlag for dette nummer. Sindsyg lækker sample af hornet gør dette nummer til en klassisk PE banger. 

Nubian Crackers - Do You Wanna Hear It? ft. Artifacts

Det her nummer ved jeg ikke rigtig noget om. Faldt over det ved en tilfældighed, da jeg scrollede rundt i Spotify. Men det er vist en gammel sag fra 1993, men ret meget smæk på. Jeg digger det i hvert fald. 

The Roots - The Next Movement

Vi får fornøjelsen af at opleve the Roots til årets Vanguard Festival. Jeg har aldrig set dem før, så jeg glæder mig sindsygt meget. Dette nummer er sindsygt chillet og indeholder alt det der gør det Roots fede: Lækkert beat, gode cuts, Black Thoughts rå vokal og en fandens masse funkyness! 

Large Professor - Key to the City

Endnu en kunstner der er blevet annonceret til Vanguard. Large Professor er kendt fra gruppen Main Source, der kom frem i de tidlige 90’ere i New York. Han har dog også fået en 

Naughty By Nature - Feel Me Flow

Endnu et ældre nummer. Denne gang fra Naughty by Nature. Det er sgu en klassiker og man kan kun blive i godt humør af at høre den. 

Will Smith - So Fresh ft. Biz Markie & Slick Rick

Vi holder det lidt mere old school og derfor byder jeg nu på Will Smith der får besøg af Biz Markie og Slick Rick på det her dejlige nummer der er en hyldest til de gode gamle dage i hiphop. Et kriminelt overset nummer fra en temmelig poppet plade. Ja det er fra Willennium.. Den med Will2K og Wild Wild West.

Nas - One Time 4 Your Mind

Illmatic har næsten lige haft 20 års jubilæum og i den forbindelse har den fået ekstra meget rotation herhjeme. Det er nærmest en umulighed kun at vælge ét nummer, men valget faldt på denne her. Mest fordi det bare er fantastisk, men også fordi det er det nummer der har givet inspiration til navnet på denne playliste og desuden er det førnævnte Large Professor der har produceret nummeret.  

Anders Mattehesen - Superstars ft. Østkyst Hustlers & MC Einar

Vi holder det lidt mere old school. Disse fire drenge lavede i 2010 en hyldest til de klassiske Adidas Superstars på samme måde som Nas, Kanye, Rakim og KRS-One lavede en til Nikes Air Force 1’s. Samtidig bliver der plads til at se lidt tilbage til de gode gamle dage, hvor det hele bare var lidt federe. I øvrigt har de begået den genistreg at sample rådhusklokkerne. Det holder fandeme!

Tudsegammelt - Genopstandelsen

April blev også måneden hvor Tudsegammelt droppede deres 10” vinyl med seks nye numre. På åbningsnummeret fortæller tudserne lidt om hvad de har lavet mens de har været væk fra den danske hiphopscene. Smid lige et dope beat fra Lars da Fari og cuts fra DJ Jux oveni, så har man endnu et dope nummer fra Tudsegammelt.  

Intensiv MC - Et Længe Ventet Drama

April bød også på den længe ventede EP fra ForsvundenSammenhæng rapperen Intensiv MC. Jeg digger det sindsygt meget og jeg er vild med at han kører den hardcore østkyst 90’er stil fuldt ud. Hvis du digger der her nummer, skal du virkelig tjekke op for resten af EP’en. Den er sindsygt velproduceret og unge Intensiv har potententiale til at blive en rigtig vild rapper.

tirsdag den 1. april 2014

Det Godt Nok - Nu på Spotify!



Som jeg meldte ud for et par dage siden, så gik det desværre ikke længere med radioen, så nu prøver vi lige noget andet i stedet for.

Jeg havde allerede forberedt en del af de kommende programmer, så jeg syntes at det var synd hvis de slet ikke skulle blive delt med omverden. Derfor har jeg gået og bakset med hvad man så kunne gøre, og det er endt op med en løsning som jeg egentlig synes er meget cool.

Så fra i dag af, kan Det Godt Nok derfor findes på Spotify.
Jeg er godt klar over at det ikke er alle der bruger det, men sådan er det. Det koster ikke noget at bruge det, og alle kan joine, så der er ikke nogen undskyldning for ikke at tjekke op ;)

Planen med denne konto er, at der løbende vil komme playlister op med forskellige temaer med en masse nyt og gammelt rap fra in- og udland, lidt ligesom det var meningen med radioen. De her lister vil som regel blive suppleret med et indlæg der går lidt i dybden med numrene. 

For at finde playlisterne, skal man bare hoppe ind på Spotify, klikke på søgefeltet og skrive følgende:

spotify:user:det_godt_nok 

så burde man gerne kunne finde profilen. Det er lidt kringlet, men jeg tænker at det er til at klare. Følg gerne profilen derinde og tjek de playlister der allerede nu er oppe.

Der bliver startet ud med tre playlister. Der kan blandt andet findes tracklisterne til de to radioprogrammer (minus en håndfuld numre der ikke er på spotify) plus et nyt tiltag der hedder "1 time til dit sind" der kort og godt går ud på, at der hver måned kommer en liste med blandet hiphop som jeg har digget i perioden op til.


1 time til dit sind - april '14 


Den allerførste playliste består af 15 tracks som jeg har haft optur over, i løbet af den sidste måned.

Marwan - Vænner mig ikk' til det (ft. Just)

Marwan har uden tvivl lavet årets bedste album indtil videre og det her nummer er en af grundene. Med en banger af et beat og et besøg fra Just (tidligere kendt som HR) og Troo.l.s. på hook, er der lagt op til et af de stærkeste numre på albummet.


Mund de Carlo - En smilende motherfucker (ft. Trepac)

Mund de Carlo har lige udgivet et rigtig stærkt album, der dog af præget af en lidt for lang spilletid og mindre gode numre. Der er dog heldigvis en masse stærke numre på pladen, og dette her er en tilbagelænet en af slagsen, der gæstes af en af mine yndlingsrappere for tiden.


Tudsegammelt - Sovet for lidt (ft. Stig Møller)

Tudsen kvækker igen og varmer med det her nummer, op til deres kommende EP der udkommer den 19. april. 
Nummeret er super catchy og har en flabet sampling fra Shaun of the Dead, børnekor og gæstes desuden af Stig Møller fra hippiegruppen Steppeulvene.


Trepac - Maskinpistoler

Endnu en Echo Out makker er endt på listen. Xeren har næsten lige udgivet en dope EP, hvor det her nummer klart er favoritten. Jagten er gået ind på sjollerne og Trepac har i dén grad ladt maskinpistolerne.


Manus Nigra - Bag Dig

Endnu et helt nyt nummer fra en helt ny gruppe, der består af rapperen Ham Den Lange, produceren Swab (bl.a. kendt fra Bumsestilen) og sangerinden Lea Harder. Lyden er ret trip-hoppet og har et melankolsk udtryk. Det er et rigtig flot nummer og gruppen har lovet et helt album. Hvis det lyder sådan her, så ser jeg virkelig frem til det. 


Petter - Längesen (ft. Veronica Maggio)

Her på det sidste er jeg begyndt at høre en del Petter igen. Dét her nummer havde jeg aldrig hørt før, men jeg skal love for at jeg er kommet efter det. Det er et klassisk hjerte/smerte nummer, men for fanden hvor er det smukt! Når Veronica kommer ind på nummeret, er det instant kuldegysninger. 

Timbuktu - Spring

Endnu en svensker på listen. Timbuktu er ude med et nyt nummer og jeg skal love for at der er smæk på. Det har en hvis ligehed med Kanyes "New Slaves" og det er bestemt ikke en dårlig ting. Har aldrig været kæmpe fan af MC'en fra Skåne, men det her nummer holder 100%


Dark Time Sunshine - Never Cry Wolf (ft. Reva DeVito)

En af mine venner gjorde mig opmærksom på det her nummer og det er jeg glad for at han gjorde. Duoen fra Seattle er undergundsrap når det er rigtig godt. Det her nummer har en sindsyg god vibe.


Oddisee - Killin' Time

Endnu en undergrundsrapper fra the US. Her er det Oddisee der her får sit dobbelttempo flow på. Han har et super tight flow og kører generelt rigtig godt stil. Hele albummet kan varmt anbefales. 


Dag Savage - For Oldtimes Sakes 

Undergrundshoveder vil hurtigt høre at det produceren Exile der står bag dette nummer (og resten af pladen i øvrigt) Sindsygt fedt nummer og en temmelig seriøs tekst fra Dag Savage, der i øvrigt snart rammer DK, til hvad der godt kunne gå hen og blive en rigtig fed aften.


Sage Francis - Blue

Sage Francis har hurtigt fået en stor plads i mit hip-hop hjerte. Med sin originale tilgang til lyrikken og musikken, har han skabt et hudløst ærligt og dybt univers. Det her nummer er fra hans nyeste mixtape, der er en opvarmning til hans nye album "Copper Gone" der rammer gaden den 3. juni


Atmosphere - Bitter

Atmosphere er ligeledes snart klar med deres nye album, der har fået titlen "Southsiders" Første single er nummeret Bitter, der bestemt lover godt for det nye album. 


Grieves - Astronauts (ft. Slug)

Endnu en Rhymesayers ting. Grives har lige udgivet sit nye album, som jeg kun har fået hørt igennem et par gange, men umiddelbart virker det til at være en rigtig solid plade. På det her nummer er Slug fra Atmosphere med som gæst.


ONYX - Wakedafucup (ft. Dope D.O.D.) 

ONYX er tilbage, og de er ikke blevet mindre vrede med årene. Det er god hidsig rapmusik, som der bestemt også skal være plads til. Nummeret er desuden produceret af Snowgoons der jo som bekendt tæller den danske rapper/producer Sicknature.


DMX - Bring Your Whole Crew

Månedens liste bliver rundet af med et gammelt nummer fra DMXs første album. DMX er ude på ballade og deler gerne øretæver og det der er værre, ud til dem der lyster.





søndag den 26. juni 2011

En grafisk hyldest til Scapegoat

Et ganske kort indlæg i anledning af at hiphopduoen Atmosphere snart skal spille på Roskilde., hvilket jeg desværre ikke skal se :(

Jeg lavede for noget tid siden, et posterdesign som en hyldest til deres fantastiske track "Scapegoat" Det kan ses og downloades lige her.

(Klik på billedet for stort format)


Nummeret kan høres lige her: