fredag den 30. december 2011

Det bedste fra 2011 - Årets bedste albums + opsamling




















Så er jeg tilbage med sidste del af det bedste fra 2011.

Vi lægger hårdt ud med de bedste danske rap udgivelser.

Top 5 - Danske rap albums

5. Pede B - Skarpe Skud kap. 3
Selvom dette egentlig kun er en EP, så synes jeg, at den fortjener at komme med på listen. 4 Tracks af virkelig højt niveau, giver et godt indblik i hvordan dansk rap skal lyde i 2011. Pede B blander vedkommende tekster med en rimteknik, der er en fornøjelse at høre på, og som jeg skrev i sidste indlæg, bliver han bedre og bedre med tiden.

4. Jazz to the Band - Støv
Støvet hiphop med inspiration hentet fra 90'er rap er noget jeg godt kan lide. Så det er heldigt, at det lige præcis er hvad man kan høre på "Støv." En virkelig lækker plade hvor der bliver rappet skæve tekster med skæve flows og lækker rimstruktur. Jeg glæder mig til at høre mere fra de her drenge.

3. Trepac - Fatamorgana
Trepac fra M-Cnatet viste allerede sidste år, på "Om Nogen" at han er en rapper med noget på hjerte, men jeg tror ikke at jeg var den eneste der blev væltet bagover da jeg første gang lyttede til "Fatamorgana." Hudløst ærligt rapper Trepac blandt andet om hvordan det er at miste et ufødt barn, om at føle at man ikke passer ind, frygt og utryghed. Alt bliver leveret med et sikkert flow og med produktioner der komplementerer rappen rigtig godt.

2. Per Vers - Ego
Så kom Per V endelig med sit andet officielle album. Tiden mellem de to regulære albums er blevet fyldt ud med masser af udgivelser, men der er ingen tvivl om, at Per har gemt det bedste til Ego. Bakket op af Embee og DJ Large der begge leverer produktioner i verdensklasse, rapper Per om alt lige fra dét at runde de 30 år over musikbranchen til endnu mere personlige tekster om sit livs kærlighed, sine børn og ligesom Trepac fortæller han sorgen ved at miste et barn.
Alt i alt en virkelig smuk og positiv plade.

1. Malk de Koijn - Toback to the Fromtime
Efter 9 års albumstilhed vendte Malk endelig tilbage og gav os et fantastisk album, proppet med vilde beats, syrede og samfundsmæssige tekster og et old school univers som kun de 3 Malkdekanere kan levere det.
Albummet når dog ikke de to foregående, og der er et par enkelte missere, men det ændrer bestemt ikke på det fact, at de har lavet årets bedste album.


Top 5 tracks - DK Grime/Dancehall/Urban

Dette år har også været godt fyldt med solide numre fra de såkaldte "Urban" genrer som grime og dancehall osv. Her kommer mit ydmyge bud på 5 af de bedste.

5. Kesi - Stadig Den Bedste (ft. Benny Jamz, Gilli & Mass)
Jeg er ikke ubetinget glad for den nye bølge af grime der er kommet over landet i løbet af året, men det her track holder. Med tydelig inspiration fra Roll Deeps "When I'm Ere" lyder Nørrebro 2011 lige pludselig som London 2005.

4. Raske Penge - Rundt (ft. Klumben)
Raske Penge aka. Ras Money har været en solid del af den danske reggae/dancehall kultur og med det her nummer viser han nye sider som udøvende kunstner.

3. Xander - Hovedet i Spindelvæv
Xanders debutalbum fik en noget blandet modtagelse, men jeg synes at pladen er rigtig fed og dette track er klart det bedste fra "Over Skyer, Under Vand"

2. F.U.K.T. - Farligt (ft. Bai-D)
Drum 'n Bass/live dubstep crewet F.U.K.T. med Bai-D fra Suspekt er en rigtig god combo der har gjort at jeg har hørt det her track rigtig meget i år. Resten af pladen "Falling" kan snildt anbefales.

1. Wafande - Gi' Mig Et Smil (ft. Kaka)
Det her track giver mig altid et smil på læben og gør mig i vildt godt humør. Mere er der sådan set ikke at sige til det.

Opsamling på 2011
2011 har været ét af de bedste år for dansk hiphop i lang tid. Derfor vil jeg gerne lige runde et par af de initiativer som jeg synes er værd at fremhæve.

Først og fremmest skal der gives en kæmpe hånd til Rap Slam Battles. Freestyle i Danmark er ved at køre lidt død så derfor er det fantastisk, at se et helt nyt (i DK i hvert fald) battle koncept. Jeg var lidt bekymret for hvordan det ville fungere, men efter jeg så de første battles på Svalegangen i september, var jeg ikke i tvivl om, at dette koncept holder 100%.
Jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå i 2012 når arrangementet rammer Kbh.

Derudover har radioprogrammer som "Bas" og "Tue Track på de to fladhjul af stål" på P6 og Spol OPcast været sublime eksempler på hvordan man laver god, dybdegående og fandens interessant radio/podcast uden at gå på kompromis med det kommercielle.
Bliv endelig ved det!

Aarhus Took It havde desværre sit sidste arrangement i år, efter 12 år med fantastiske acts og oplevelser.
Jeg var selv med fra 07-10, og havde nogle herlige oplevelser alle årene.
Jeg håber virkelig, at der er nogen der vil forsøge sig med noget lignende, enten i Aarhus eller København.

Hva' med 2012?

Hvad skal der så ske i det nye år?
Ingen ved ret meget om hvad der kommer til at ske, men personligt så ser jeg blandt andet frem til Pede Bs nye album der er eksklusivt produceret af DJ Noize, DJ Statics all-star album "Rolig Under Pres", muligvis en ny plade fra Kasper Spez, Jonny Hefty & Jødens album (Hva' sker der med pladen!?!?), Koldfronts gratis EP og Patos debut på dansk, "Ca. Lige Her"

Vi ses i 2012!

/Det Godt Nok

tirsdag den 27. december 2011

Det bedste fra 2011 - Dansk rap tracks top 10


Så er 2011 ved at lakke mod enden og det er endnu engang blevet tid til at samle op på hvad jeg rykket mest på i det forgangne år.
Så i løbet af de næste dage vil der komme et par indlæg der indeholder mine musikalske favoritter fra 2011.

Her kommer min top 10 over de bedste danske rap numre for 2011.

10. Suspekt - Elektra
Suspekts fjerde album var lidt af en fuser i min bog, men der var dog en lille håndfuld af gode tracks, og her står titelnummeret som det bedste.
Det er dystert, mørkt og fandens ondt og det er netop der, at Suspekt lyder allerbedst.




9. Kasper Spez - Så Fint
Efter et godt stykke tid hvor Spez var forsvundet fra den danske rapscene, dukker han så endelig op igen med dette fantastiske "comeback" track. Punchlines og lækkert tilbagelænet flow pryder nummeret hvor Spez forsikrer sine lyttere om at det går så fint, så fint, så fint.




8. Specktors - BOSS
Et fantastisk dumt track fra drengene i Specktors. Old school trommemaskiner og et helt genialt sample fra "Han får for lidt" af Østkyst Hustlers gør dette track til af mine favoritter fra 2011.




7. Pato Siebenhaar - Fladt Land ft. Dani Toma
I sommers droppede Pato den første smagsprøve på hvordan hans kommende dansksprogede album kommer til at lyde. De tre numre som der indtil videre er droppet, lyder alle sammen virkelig fede, så jeg er spændt på at høre det færdige album.
Nummeret her er et billede på danskheden anno 2011. Det er laidback, rammende og dansk på den bedste måde.




6. Knox - Ik' Igen
Knox har altid rappet på engelsk, og han har aldrig rigtig sagt mig det helt store. Så begyndte han at rappe på dansk, og så skal jeg love for at tingene ændrede sig. Med sine dybt personlige tekster har jeg fået et helt nyt syn på den tidligere Funk Flush rapper, og jeg glæder mig til at høre mere fra ham.



5. Pede B - Løb Mens Du Kan
Pede B har haft et fantastisk 2011. Han bliver simpelthen bare bedre og bedre med årene, og hans EP "Skarpe Skud kap. 3" havde fire rigtig solide tracks på.
"Løb Mens Du Kan" er én af Pede B's bedste numre. Et yderst kompetent beat af Femmar danner grundlaget for Pedes tekst hvor sårbarhed og usikkerhed er nøgleordene.



4. Jonny Hefty & Jøden - Gamle Dreng
2011 bød på rigtig mange rappere der blottede deres følelser og udstillede deres sårbarhed, men der var også nogle gamle drenge der formåede at levere en banger af dimensioner.
"Gamle Dreng" er det første udspil fra Hefty og Jødens fælles album, der (måske) udkommer til næste år.
Hylende morsom tekst og en super sjov video gør dette track til én af de bedste i år.




3. Trepac - Jeres Søn
Trepac fra M-Cnatet har leveret ét af årets mest helstøbte albums med en perlerække af numre der blotter rapperen fuldstændig. Dette nummer er et af mine favoritter på grund af Trepacs tighte flow og den rammende tekst.




2. Per Vers - Englefjæs
Over et fantastisk banging beat fra DJ Large, der gør det meget svært, ikke at nikke med nakken, erklærer Per V sin kærlighed til sin eneste ene. Teksten oser af positivitet og kærlighed og det er en fornøjelse at høre en rapper erklære sin kærlighed til én kvinde i stedet for den sædvanlige snak om bitches n' hoes.



1. Malk de Koijn - En Gang
"En Gang" står som det ypperste nummer i 2011.
Alt her går op i en højere enhed: beat, samplingen af "Wichita Lineman" stemingen og teksten.
Det er rap som kun Malk de Koijn kan lave det og det er fandeme smukt!

mandag den 15. august 2011

Definitionen af en dansker


Pato Siebenhaar har efterhånden været godt rundt omkring på den danske musikscene. Blandt andet i ska-bandet Furillo, som soloartist på engelsk, i duoen Trolle Siebenhaar og i DJ teamet White Pony.

I dag har han droppet det helt nye track "Fladt Land" og denne gang rapper han på dansk og det er virkelig noget der klæder ham! Den ålborgensiske rapper, Danni Toma er med på tracket med et enkelt vers og han gør det, som altid, rigtig godt. De to rapper over et rigtig sprødt beat, som jeg går ud fra, er produceret af Pato selv.

Nummeret handler om hvad det vil sige, at være dansker og hvor det danske samfund er i dag. Jeg kan kun sige, at nummeret er rigtig, rigtig fedt. Jeg blev fanget af det lige med det samme.

Hvis Pato forsætter i den stil, kan man godt begynde at glæde sig til albummet "Ca. lige her" dropper.
Det eneste man så kan ærgre sig over er, at der er omkring ét år til at det rent faktisk udkommer, men så kan man da i det mindste glæde sig til at der dropper en ny, eksklusiv video under konceptet "Høj mandags 5'er" hver mandag på Patos officielle site:
www.patosiebenhaar.dk

Se videoen lige nedenunder!



torsdag den 4. august 2011

Minimalistiske fortolkninger af dansk rap albumcovers

Jeg har tidligere lavet et indlæg med minimalistisk design af danske filmplakater, og nu er turen så kommet til danske rap albums.
Ikke så meget snak i denne omgang. Her er ni styks minimalistiske fortolkninger.

(Klik på billederne for at se dem i større versioner)

original
original
original
original
original
original
original
original
original

tirsdag den 5. juli 2011

Top 10: Danske posse cuts


En ting som jeg altid har elsket ved rap, er de såkaldte posse cuts. Det kan meget kort beskrives som et track hvor der, som minimum, er 4 rappere med på og det er oftest folk fra flere forskellige crews eller grupper der slår sig sammen om at lave et track sammen.
Det er som regel en fornøjelse, at høre en håndfuld rappere på ét track. Stemningen er oftest løssluppen og festlig og det har medført virkelig mange stærke tracks, både amerikanske og danske.

Derfor har jeg besluttet mig for at lave en top 10 over de bedste danske posse cuts.
Der er blevet skåret ned fra omkring 35 tracks til de 10 bedste.

Så her har jeg fornøjelsen af at præsentere min liste over de 10 bedste danske posse cuts.


10. Av min pikJøden, Fosta, PTA, Jonny Hefty & Patrick B
Et Glimt af fremtiden - 2008


Det her er uden tvivl et af de sjoveste numre i dansk rap og jeg er allerede flad af grin i introen, hvor Jonny Hefty spørger: "Hey homie, kender du dét, når det bare gør herre nas i pikkemanden?" som kun Johnny Hefty kan sige det.
Det du får her, er 5 rappere der rapper om noget så ærgeligt som kønssygdomme - og det er temmeligt morsomt hele vejen igennem. Dét kombineret med Lil' Jays vokalsample til hooket som kun drengene kan skråle med på, gør dette track til nummer 10 på listen.

Jøden får æren for at have den sjoveste vers på dette track:

"Jeg fortryder et sekund før jeg pisser
det gør ondt når jeg pisser
så meget at jeg må sidde ned og ryge en blunt når jeg pisser
de siger at gonore er som at pisse glasskår
mit navn er ikke Johnson men det passer
ik' så meget disciplin siden jeg fandt penicillin"



9. Definitionen af en stodder pt. 2Den Gale Pose ft. L.O.C., Orgi-E & Clemens
Definitionen af en stodder pt. 2 single - 2001



På denne version af Definitionen af en stodder, har Jokeren hevet et par af sine homies med, og det går ikke stille for sig når de beskriver hvad der gør dem til nogle ordenlige stoddere. Alle rapperne er i topform på dette track, men det er ingen tvivl om at L.O.C. stjæler rampelyset på dette track med linier som:

"Det når jeg sover den ud i detentionen, dér
Og spø'r vagtindehaveren hva' en flaske egentligt koster her
Det når jeg fucked up på fjerde dag
Ubarberet og i joggingtøj og tror jeg ska' på NASA"


8. Lige ud af landevejen
24 Karat (Jøden, Niarn, Per Vers, PTA & Jonny Hefty)
Lige ud af landevejen/Prevail - 2002




Dette track blev lavet af de rappere der var med til det århusianske jam kaldet 24Karat. Over et klassisk DJ Static beat beskriver rapperne hvordan det foregår når de tournerer rundt om i landet.
Jødens vers er super grineren, men det er Per Vers der gør sig bedst på dette track hvor han starter sit vers sådan:

"Jeg er en vagabond - flakker rundt og snakker underligt
med et kor af drankere med store tanker
fritidsfilosoffer for vildt på stoffer
livet er en vakker mø og jeg er blot en vagabond"



7. Baby baby din soJooks, Orgi-E, Niarn, Jøden & Troo.l.s
Dogmelistic - 2001



Dette track stammer fra Dogmelistic projektet, der imod al hiphop-tid gik ud på at se om det var muligt at lave et helt album på bare én weekend. Det lykkedes og pladen blev overraskende god, ikke mindst takket være dette track der er go gammeldags mandschauvinisme.
Alle gør sig rigtig godt, men det er nu MC Jo (nu bedst kendt som Jooks) der trækker det længste strå med et flow som kun han kan levere. Der er blandt andet følgende linier:

"...og hun er nede med mit karseklip
og jeg vil skide på det barske blik
du sender mig bare fordi jeg har din sæk
og du er taberen fordi du ik fatter
at det er på grund af mig din tøs hun har forladt dig"



6. Den grundlæggende hexagonRent Mel (i Posen) ft. Sphaeren & MC Jimmy
Langt om længe - 1999


Der er intet mindre end fire posse cuts på Rent Mel i Posens debutalbum fra 1999, men det skulle blive posse cuttet med drengene fra Sphaeren og MC Jimmy der endte her på listen. Tracket er ment som en slags part 2 til "Den grundlæggende pentagon" der var at finde på Sphaerens debutalbum. (dengang de hed Kongen & Knægten)
Dette er endnu et fantastisk track hvor alle er rapperne er rigtig fede, men der er ingen tvivl om at Supardejens åbningsvers er noget af det vildeste der fandtes dengang og det holder stadigvæk i dag. Der er ingen der kan hamle op med ham når det kommer til rim-sammensætning og ordspil. Prøv bare at følg med ham her:

"Jeg kan fornemme rim
ik få nemme rim som enderim
så jeg vil vende rim og ende rim i flere stavelser
tæmme rim det slemme svin med flere begavelser"



5. TransfusionenClemens ft. Paulo, Kælderposen & Suspekt
Den Anden Verden - 1998


Tilbage i 1998 var Clemens en meget vred, ung mand og det var han ikke ene om. På dette track har han allieret sig med Paulo, Kælderposen og Suspekt. De er temmelig trætte af wacke mc'er og kræver nyt blod i dansk rap. Det er et hårdtslående og virkelig hardcore track og Kælderposen går virkelig amok med disse linier som mere bliver råbt end de bliver rappet:

"Så hvem sender hvem hjem - du har fem mænd bag digde er slemm', men glem dem, for kælderen er på plakater
Vi ga' dig mange chancer men du faldt af på langdistancer

dit lort er andenrangs så du' ik noget at være bange for"


4. Sucker RemixMajors ft. Stik Op Jakob, Benjah, Young, Khalone, Joe True, Pede B & SupaJan
Suckers never play me single - 2008



På dette remix af originalversionen af Suckers Never Play Me. Her får man fornøjelsen af at høre de tre majorer rappe på dansk, hvilket normalt hører til sjældenhederne.
Tracket handler kort sagt om, at rapperne er trætte af den måde de bliver behandlet af de danske radiokanaler. Der er mange gode vers, og blandt andet gør Stik Op Jakob og Joe True det rigtig godt, men det bliver en helt tredje af de gamle Helt Sikkert drenge, der løber med det bedste vers. Khalone fra Organiseret Riminalitet spytter blandt andet følgende dope linier:

"Jeg savner piratstationer for de spillede Khalone
ikke skabelonpop i din Babylon radio stop
FM nettet - knæk antennen - begå drab på din DAB
start grammofonen og party nu i dit barrio
har set de chartlister (ahh shit) det der hvor mange artisterer mere sørgelige end racistiske pensionisterså hasta la vista sluk din transistor smid pisset væk
og skid på nepotismen i brancen i kan æde en megapik"



3. Hvem er det der banker?Hvid Sjokolade ft. Klart Dér, Jokeren, Humleridderne, Per Vers, Isbjerg, Kølig Kaj, Malk De Koijn & Jimmy
Så'n er vi - 1996


Helt tilbage i 1996 inviterede Hvid Sjokolade de nærmeste venner med på et af de mest klassiske posse cuts der er lavet her i landet. Samtidig er det også et af de tracks med flest rappere på, idet mikrofonen kommer forbi hele 14 styks af slagsen.
Man kan kun holde af Kenneth Kolds (fra Klart Dér) tilbagelænede og rare rapstil, og her har han nogle nævneværdige liner:

"Det’ ham den benede MC på 1.87
født 17.06.75 spytter ord ud i vers mit rim det er teknik og metaforerik’ politik og bandeord - smød og glat som jakkefor
træt af at høre hvor store mine bukser er
hvorfor er det tøj det gælder i kritik fra en rockanmelder?
For gjorde vilde vers mig fed så var jeg født til sumobrydninglægger mere vægt på rim end betydning"


2. Rolig RoligTroo.l.s. & Orgi-E ft. Jooks & Tue Track
Forklædt som voksen - 2005



Der er vist ikke mange der er i tvivl om at dette track er i det øverste luftlag af danske rapklassikere. Dette track er folk, der normalt ikke kan lide dansk rap, som regel ret vilde med, og det er der ikke noget at sige til. Over et fantastisk beat fra Troo.l.s & Rune Rask dropper de fire rappere klassisk rap i et helt roligt tempo.
Men endnu engang er det Jooks der viser hvordan det skal gøres, med et helt og aldeles fantastisk åbningsvers:

"Nej det ikk' højtragende poesi
vi tager musikken og putter sjæl og nosser i
så vi ryster dig og din bils karosserimin zone er sjollerfri - der ikk' plads til wannabes
og du så faens klog
vi ikk' engang på samme side - ikk' engang i samme bogså glem hva' du har læst i bøgerneog ta' min pik i munden så ka' du prale med du har noget mellem ørerne"

1. Hell Motherfuckin' YeahMC's Fight Night Champs (Per Vers, Ufo, Strøm, Kejser A, Pede B, Fantomet & Mikl)
Hell Motherfuckin' Yeah single - 2009


Jeg var meget i tvivl om det var dette eller det foregående track der skulle være nummer ét, men jeg valgte til sidst, at det skulle være dette, mest på grund af den "feel" som nummeret har og jeg syntes at det virkelig formår at lave et posse cut der rummer alt det et veludført track skal indeholde. Det er indbegrebet af et posse cut og det er også derfor, at jeg har valgt det som nummer et.
Tracket blev lavet i anledning af at MC's Fight Night havde 10 års jubilæum, da Per Vers havde fået den idé at samle de 7 champs til en hyldest til freestyle konkurrencen.
Godt bakket op af et bangin' beat fra DJ Static giver de 7 rappere
men endnu engang har Per Vers de mest mindeværdige linier:

"Ser du dengang jeg var ung var jeg Fight Night champ
og jeg snakkede grimmere dansk end Mike Tramp
Jeg længtes efter ringen lissom Bilbo Sækker
så jeg ku' råbe knep sig selv til din dildo flækker"

------

Det var så mit første indlæg i Top 10 serien, men det er klart planen at der skal komme flere indlæg af denne type.
Desuden må du endelig give dit bud på hvilke numre du selv mener er blandt de bedste danske posse cuts!

søndag den 26. juni 2011

En grafisk hyldest til Scapegoat

Et ganske kort indlæg i anledning af at hiphopduoen Atmosphere snart skal spille på Roskilde., hvilket jeg desværre ikke skal se :(

Jeg lavede for noget tid siden, et posterdesign som en hyldest til deres fantastiske track "Scapegoat" Det kan ses og downloades lige her.

(Klik på billedet for stort format)


Nummeret kan høres lige her:

fredag den 24. juni 2011

Klassisk Hip-Hop: Dansk Rap


Nu er vi nået til den sidste del i denne indlægsserie om rap vs. klassisk musik, og vi slutter af med at kigge nærmere på den den danske rapscene.
Her er der også fundet inspiration i de klassiske værker, og der er endda blevet baseret en koncert på mødet mellem de to vidt forskellige scener.


MC Einar - Sorgenfri Rap
(1988 - fra albummet "Den nye stil")



Vi starter fra starten af.
MC Einar var blandt de første til at udgive et dansksproget rapalbum, og på dette album ligger klassikeren "Sorgenfri Rap." Grundtemaet består af en sample fra Antonio Vivaldi - De 4 årstider (Efterår) som kan høres lige nedenunder.




P.A.E.L. - De fire bogstaver
(2003 - Uudgivet)



Så springer vi cirka 15 år frem i tiden, hvor undergrundsduoen P.A.E.L. (Opkaldt efter dette logo der advarer mod de grumme og farlige tekster der er på amerikanske rapalbums) har teamet op med DJ Turkman Souljah, der her leverer et pragtstykke af en juggle hvor han demonstrer hvad man kan gøre med Wolfgang Amadeus Mozarts "Eine Kleine Nachtmusik" (stykket kommer ca. 1:42)



Turkman Souljah bruger i øvrigt samme rutine på hans fantastiske DMC mix fra 2003.
Her bliver MC Einar i øvrigt også mixet ind i det.
Du skal cirka 4 minutter ind i klippet, men jeg kan varmt anbefale, at du ser det hele!




Majors - Bridging the Gap
(2008 - live)



DJ Turkman Souljah havde teamet op med komponisten Bo Gunge og sammen havde de komponeret og omarrangeret flere klassiske stykker, (af blandt andet Tschaikovski, Mozart og Bach) med moderne hiphop lyd, for at skabe noget ganske unikt som rapperne i Majors (Nat Ill, J-Spliff og Negash Ali), Jøden, Uso og Nappion fik æren af at rappe over, godt akkompagneret af Århus Symfoniorkester. Den allestedsnærværende Per Vers var i øvrigt konferencier til de to koncerter der blev afholdt under Århus Festuge.
Alle teksterne til koncerten var desuden skrevet specielt til dette arrangement.

På Bridging the Gap bliver der brugt et stykke fra Tschaikowskys ”Svanesøen" som kan høres lige nedenunder.



Hele koncerten kan høres i sin fulde længde lige her
Specielt J-Spliffs "Eternal Horizon" er et smukt og hudløst ærligt nummer.

Desuden kan man på Per Vers' "Smells Like Team Spirit 2" høre en alternativ version af Bridging the Gap hvor der også er rap fra Jøden, Uso og Per Vers.
Dét track plus en masse andet lir kan hentes for gratis lige her.

Mixtoverdener


Det danske projektet Mixtoverdener startede i 2009 med det formål at bygge bro mellem klassisk og rytmisk musik ved at give musikere og fans mulighed for at remixe og lege med klassisk kompositionsmusik. Det er der et par danske rappere der har gjort.

Niarn - 2verdener

Kan høres lige her

Her har produceren Sundsdal samplet Prokofievs "Romeo & Julie"
Det giver beatet et dystert og mørkt udtryk og det komplimenterer Niarns tekst rigtig fint.
Teksten omhandler to mennesker der kommer fra to vidt forskellige steder og så er symbolikken jo ikke til at overse.




Ufo Yepha - Symfo 0.9

Kan høres lige her

Her har Ufo Yepha brugt en del små og store brudstykker af blandt andet stygerer fra Beethovens 8. Symfoni. Jeg har dog desværre haft lidt problemer med at finde de enkelte stykker, men alle de samples der er brugt kan høres separat inde på mixtoverdeners site.

Jeg håber, at jeg med denne indlægserie har givet et godt indblik i hvordan den klassiske musik kan være med til at skabe ny musik og åbne op for en helt ny verden.

fredag den 17. juni 2011

Metallica indspiller med Lou Reed




Så er der endelig nyt i Metallica lejren!
For et par måneder siden, var Metallicas guitarist, Kirk Hammett, ude i medierne og fortælle, at de arbejdede på en udgivelse der ikke var 100% Metallica. Den kunne man så gå og tænke lidt over..
Nu er det så blevet offentliggjort, at det der var tale om, er et album i samarbejde med den legendariske Lou Reed.

Det lyder meget interessant, og jeg venter spændt på hvad de 4 metaldrenge og den snart 70 årige Lou Reed mon dog har brygget sammen i studierne i San Francisco.
Der er dog endnu ikke sat nogen udgivelsesdato på dette projekt.

Læs den officielle nyhed lige her

tirsdag den 7. juni 2011

Klassisk Hip-Hop: Jedi Mind Tricks


Den amerikanske rapgruppe Jedi Mind Tricks er primært kendt for to ting: Vinnie Paz' agressive og voldelige tekster og i særdeleshed for produceren Stoupe the Enemy of Mankinds storladne og gennemarbejdede beats der kan få selv den mest stivnakkede rapfan til at nikke nakken af led.
Hans tilgang til det, at producere beats, minder lidt om DJ Premiers. Altså klassisk samplebaseret hiphop hvor der ofte bliver brugt diverse vokalcuts til omkvædet.
Hvor DJ Premier dog oftest bruger brudstykker fra gamle jazz og soulplader er Stoupes tilgang lidt anderledes, da der her er favnet bredere og der bliver samplet alt fra folkemusik fra Latinamerika til de klassiske værker.

Og det er jo netop de klassiske værker, der er interessante i denne sammenhæng. Derfor har jeg her udvalg 5 tracks og hvilke klassiske værker der er blevet samplet fra.


Jedi Mind Tricks ft. Ill Bill - "Heavy Metal Kings"
(2006 - fra albummet "Servants In Heaven, Kings In Hell")



Originalen er fra Carl Orffs "Carmina Burana" Stykket hedder "In Taberna - Estuans Interius" og den er fra 1935.

Brugen af dette stykke, har virkelig gjort Heavy Metal Kings til en banger af karat og det er et nummer der er højt på min liste over vildeste rapnumre nogensinde.
Stoupe formår her, især ved brug af strygerne, af gøre dette nummer til noget der fænger lige med det samme. Når man første gang hører introen, er man ikke i tvivl om, at dette her ikke kommer til at gå stille af sig.




Jedi Mind Tricks ft. Sean Price "Outlive the War"
(2006 - fra albummet "Servants In Heaven, Kings In Hell")



Originalen er skrevet af Giuseppe Verdi.
Den stammer fra operaen "Traviata" og hedder "Noi Siamo Zingarelle" som er fra omkring 1853.
Du skal cirka 17 sekunder ind i klippet før der sker noget.

Endnu et pragteksempel på hvordan Stoupe formår, at skabe et helt fantastisk beat ud fra et klassisk stykke og et smukt eksempel på hvad klassiske strygere kan tilføre et hiphop beat.




Jedi Mind Tricks - And So It Burns
(2004 - fra albummet "Legacy of Blood")



Det er samplet fra Robert Schumann - Symphony No. 4 in D Minor fra 1841.
Her skal du ind til 2:05 i klippet før samplet kommer.

Endnu en banger fra Stoupe. Når man hører originalen kan man virkelig fornemme storheden i stykket, og det bliver brugt til at skabe et storladent og smukt beat.




Jedi Mind Tricks - Heavenly Divine

(2000 - fra albummet "Violent by Design")



Her er der samplet fra et lidt (meget) nyere nummer. Det stammer fra Yo-Yo Ma & Bobby McFerrins - Andante fra 1992.




Jedi Mind Tricks ft. GZA - On the Eve of War
(2004 - fra albummet "Legacy of Blood")



Karl Jenkins - Allegretto from Palladio fra 1996.

Vi slutter af med en af mine favoritnumre fra Jedi Mind Tricks.
Endnu engang er det strygerne der her skaber et utroligt stemningsfuldt og virkelig gennemført beat. Der er et eller andet med klassiske strygere, de gør bare det hele lidt mere episk og storladent, og det fungere perfekt til Vinnie Paz' aggressive rapstil.



Det sidste indlæg i denne lille serie kommer til at omhandle dansk rap hvor der er brugt klassiske stykker.

søndag den 29. maj 2011

Klassisk Hip-Hop


Samples er en af grundstenene i rapmusik. Men når det kommer til amerikansk rap, så er det primært gammel soul og jazz der bliver samplet. Men af og til sker det, at producerne bliver inspireret af den klassiske musik.
Nu skal jeg med det samme sige, at jeg bestemt ikke er den store ekspert i klassisk musik, og det er meget sjældent (læs: aldrig) at jeg kommer forbi P2 på radioen, men derfor betyder det ikke at jeg ikke kan nyde den klassiske musik når den bliver brugt til at skabe ny musik i form af rapmusik.
De klassiske samples tilføjer en helt ny dimension, og når der bruges klassiske virkemidler som f.eks. stygersektioner, kan det virkelig løfte en produktion op på et højere niveau.

Jeg har derfor valgt, at samle en håndfuld eksempler på tracks hvor der er blevet samplet fra den klassiske musik.

Nas ft. Puff Daddy - Hate Me Now
(1999 - produceret af Trackmasters)



Her er der samplet og taget inspiration fra Carl Orffs "Carmina Burana"
Det er intronummeret (det hedder det sikkert ikke i klassiske termer, men det er altså det første nummer) "O, Fortuna"
Dette stykke musik, er et af de mest brugte stykker klassisk musik i nyere tid. Det er blevet brugt i et utal af film, reklamer, tv serier og sports arrangementer.
Når man hører den bombastiske intro og den episke fornemmelse der er over det, er man ikke i tvivl om hvorfor. Det er virkelig storladent og er med til at gøre "Hate Me Now" til en banger af karat.





Coolio ft. 40 Thevz - C U When U Get There
(1997 - produceret af Coolio)



Coolio har her haft fat i komponisten Johan Pachelbels "Pachelbel's Canon"
Du skal omkring 1:52 ind før det rigtigt er til at høre, men der bliver det også meget tydeligt.
Det er rigtig godt gjort, og det giver nummeret en let og opløftende lyd, der virkelig gør det til et smukt og velproduceret nummer.





Ludacris - Coming 2 America
(2001 - produceret af Bangladesh)



Dette fantastiske track er baseret på to klassiske stykker musik.
Til introen er der brugt Mozarts "Requiem" (du skal cirka 1 minut ind)



Og til selve grundbeatet har Bangladesh lånt fra Antonín Dvořák - Symphony No. 9, "From the New World" (her skal du cirka 24 sekunder ind i klippet)
Begge samples giver en storladen produktion der virkelig fanger. Dét kombineret med Ludacris' humoristiske rap gør dette track til en af mine absolutte favorittracks med sydstatsrapperen.





Nas - I Can
(2002 - produceret af Salaam Remi)



De fleste kender nok originalen til denne. Det stammer naturligvis fra Beetovens "Für Elise"
Der er ikke så meget at sige om dette track, udover at det er en god sample der fungerer som grundspor igennem hele nummeret.





A+ - Enjoy Yourself
(1999 - produceret af Tyrone Fyffe)



Det er egentlig lidt snyd, at dette nummer er med her, da den er ikke direkte baseret på et klassisk stykke, men derimod på et nummer der er baseret på Beetovens 5. symfoni.
Men da der egentlig er brudstykker, såsom introen der ligeså godt kunne være fra Beetoven, har jeg valgt, at tage den med alligevel.
Nummeret er super poppet og jeg syntes faktisk ikke at det er ret godt, men det giver en vis genkendelsesglæde med sådan et kendt stykke som grundlag for nummeret.



Det var det for denne gang.
Det næste indlæg i denne lille serie, kommer udelukkende til at handle om Jedi Mind Tricks, da de har brugt rigeligt med klassiske samples til at kunne fylde et helt indlæg.
Så hvis du er til storladne produktioner og rap om død og ødelæggelse, skal du helt sikkert se frem til næste indlæg ;)

søndag den 8. maj 2011

Live on stage: Raphael Saadiq

Så kom dagen hvor Raphael Saadiq endelig gæstede Danmark igen. Det er vist omkring halvandet år siden han var i landet sidst, hvor han gav en fantastisk koncert i Store VEGA.

Han behøver ikke den store introduktion fra min side, så hvis du vil vide mere om ham, så klik lige her

Den danske soul-duo Quadron var hyret som aftenens opvarmning, og valget kunne næppe have været bedre. Det var da også meget naturligt, at det netop blev dem, da de i forvejen har opvarmet for Raphael Saadiq til 12 koncerter på hans USA tour.
Quadron er, efter min mening, blandt den absolutte elite af musikere herhjemme, og de er også blevet nævnt et par gange her på bloggen.

Deres optræden var, som det altid er tilfældet med Quadron, på et virkelig højt niveau. Coco O er intet mindre end en fantastisk sangerinde, og det beviste hun i særdeleshed på nummeret "Pressure" der i aftenens anledning blev fremført i en lidt mere downtempo version end den der er at finde på albummet = instant gåsehud!
Alt i alt en rigtig god opvarmning der lagde et godt grundlag for en dejlig soulet aften.

Lidt over kl. 22.00 kom aftenens hovedperson så endelig på scenen, og der gik ikke længe før der allerede var gang i salen. Han åbnede med et par numre fra det nye album "Stone Rollin" der næsten lige er udkommet. Det var derfor også naturligt, at koncerten bar meget præg af de nye numre fra albummet, der er en del mere rocket (ala. Chuck Berry) end hvad man er ellers er vant til fra Saadiq, og jeg må blankt erkende, at jeg bedre kunne lide hans foregående album (The Way I See It) selvom det nye album på ingen måde er dårligt.
Koncerten bar derfor også præg af at det var det nye album der skulle promoveres, og hele opsætningen hvor bandet var iført ens 60'er jakkesæt var ikke tilfældet denne gang, som det ellers har været de sidste to gange han gav koncert i landet.
Det var lidt en skam, at det ikke var sådan denne gang, men det gik bestemt ikke ud over performancen fra Saadiq, korsangerne og bandet. Der var stadig dømt soul for alle pengene og de gav sig alle 100%
Der blev dog også spillet en håndfuld numre fra "The Way I See It" og selvom nogle af numrene var kortet lidt ned, lød de stadig helt fantastiske.
Men der kom først rigtig gang i festen, da Raphael begyndte på en Lucy Pearl kavalkade, der blandt andet indeholdt hans vel nok største hit, "Don't Mess With My Man" hvor korsangerinden gav den som Dawn Robinson med stor succes.
Et andet højdepunkt var da han fremførte det bedste nummer fra den nye plade, nemlig "Good Man" - hold da kæft hvor lød det godt og hvor er det et suverænt nummer!

Koncerten blev afsluttet med to ekstranumre fra den nye plade (Over You og Go To Hell) og der var godt med smæk på, og dette blev et flot punktum for aftenen.

Alt i alt var der fuld valuta for pengene, og Raphael og bandet gav en god koncert, der var dog et par steder hvor festen gik lidt på standby, og niveauet var et stykke under de to foregående koncerter.
Men selv når Raphael Saadiq ikke leverer 100% gør han det stadig bedre end de fleste, og jeg er der helt sikkert næste gang han gæster Danmark igen, for der er ikke mange der kan måle sig med den mand.

onsdag den 4. maj 2011

Raphael Saadiq spiller i aften i Store VEGA


Bare lige et kort indlæg for at gøre opmærksom på, at den legendariske soulsanger Raphael Saadiq giver koncert i aften i Store VEGA.
Med sig har han et spritnyt album i bagagen, så der bliver rig mulighed for at høre de helt nye numre.

Det er tredie gang, at han gæster Danmark, og jeg står naturligvis klar foran scenen i aften (det er også tredie gang, at jeg skal opleve ham), da denne mand giver sig 100% når han spiller live og der er garanti for soul i store mængder.
Derfor har jeg rigtig store forventninger til aftenens koncert.
Jeg vil, hvis tiden er til det, vende tilbage med en artikel fra koncerten i løbet af denne uge.

Der er desuden stadig mulighed for at sikre sig en billet til koncerten lige her.

Måske ses vi i VEGA i aften? :)

fredag den 29. april 2011

Live on stage: Xander


Torsdag aften (28/4) gæstede Xander et udsolgt lille Vega på Vesterbro.
Jeg må ærligt indrømme, at mine forventninger til koncerten var lidt blandede.
Til dels så frygtede jeg, at der ville gå breezerfest og teenagepigeskig i den, men på den anden side så forventede jeg også, at Xander ville levere et godt show og at sangene fra albummet "Over skyer under vand" ville fungere ligeså godt live, som de gør på pladen.

Xander gik professionelt til opgaven og virkede meget ydmyg over endelig at give en rigtig koncert i sin hjemby. Både hans sang og rap sad hvor de skulle, han havde en rigtig god kontakt til publikum og på et tidspunkt under koncerten hoppede han ned blandt publikum mens hans sang videre (til de omkringstående teenagepigers meget store glæde)

Xander var dog ikke ene mand på scenen, da han var flankeret af en del kompetente herrer. Med sig, havde han nemlig medbragt sin bror, Marcus på percussion, Anders Meinhardt fra F.U.K.T. på trommer og DJ Turkman Souljah på keys og scratch.
Hele bandet spillede rigtig godt sammen og setuppet fungerede rigtig fint. Især må jeg fremhæve Anders Meinhardts sublime trommespil, hvilket tilføjede koncerten en solidt spark i den rigtige retning.

I løbet af koncerten fik Xander desuden besøg af et par gæster, og hvis man har hørt pladen, blev man ikke overrasket over at se henholdsvis Sarah West (på "Et andet sted") og Bai-D (på "Hør mit hjerte slå") på scenen.
Xander fik rundet alle numrene fra debutalbummet, men der var også plads til to numre der ikke er at finde derpå. Nemlig det Drake inspirerede "Falder for din type" og X-Factor sangen "Min øjesten" og selvfølgelig blev koncerten afsluttet med "Det burde ikke være sådan her" hvor der var dømt fællessang i salen.
Efter min mening, så var højdepunktet dog den fænomenale "Hovedet i spindelvæv" hvor Xanders mor, Anne Linnet, er blevet samplet til omkvædet. Det er et virkelig stærkt nummer og blev fremført så den sad lige i skabet!

Alt i alt så var jeg, på trods af en overvældende stor del af publikum bestod af skrigende teenagepiger (men det er jo hvad man kan forvente når man er til koncert med Xander) rigtig godt underholdt under det meste af koncerten og jeg syntes bestemt at Xander bestod aftenens optræden!

Suspekt?


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kæmpe fan af den danske rapgruppe Suspekt. Derfor har jeg med spænding gået og ventet på, at der skulle komme nyt fra drengene.
Der har dog også været diverse rygter om at der skulle komme et nyt album fra dem i år. Men der har dog ikke været nogen udmelding fra Suspekt selv.

Nu er der så dukket et klip op på youtube, og det kunne unægtelig godt tyde på, at Suspekts 4. plade er på vej.
Videoen er vanlig Suspekt stil, så der bliver teaset godt og grundigt.

Det visuelle ligger i god forlængelse til stilen vi så på Prima Nocte. I videoen er der nøgne kvinder i lænker, præster med grisemasker og maskerede mænd iført militæruniformer.

Den samme kan man sige om det lyriske indhold.
Klippet starter med en monolog der skulle stamme fra tv serien Charlot og Charlotte. I klippet hører man Baard Owe, der efter sigende skulle spille en sindsforvirret pastor, der prøver at overtale den ene hovedperson fra serien til at vende til den indremissionske kirke som hun er stukket af fra.

Derefter følger der et kort vers fra Orgi-E der blandt andet rapper om den MEGET kontroversielle italienske film fra 1975, Salò. Der kort fortalt handler om fire mænd der kidnapper 18 unge mennesker og tvinger dem til en masse meget grimme ting. Læs evt. mere om filmen her.

Er Suspekt tilbage i klassisk stil, efter deres Selvmord?
Det tror (håber) jeg at de er!

Kort sagt, så skal klippet ses inden det bliver fjernet fra youtube :)

Skriv gerne hvad du syntes om det, og hvad du tror klippet er tegn på.

fredag den 15. april 2011

Bogstaveligt Talt - En gruppe som er værd at kende

Bogstaveligt Talt har huseret noget tid i den danske rapundergrund.
De har blandt andet medvirket på Frisk Mælk mixtapet og for nyligt har de også medvirket på Echo Outs succesfulde "Spytbakken Mixtapes"

Gruppen består af de to rappere, Jos Blaze (der også har produceret en stor del af numrene på pladen) og Ordkløveren. To rappere der, efter min mening, har rigtig meget at byde på. Både når det kommer til det lyriske men også på det rent raptekniske plan, er de på et rigtig højt niveau.

Nu er tiden så endelig blevet moden til, at de kommer med deres første udgivelse, der har fået navnet BST PT. da den er indspillet i løbet af 2010, og derved giver et indblik i hvad der foregik i de to rapperes hoveder i den periode.

Pladen rummer rigtig mange stærke skæringer og er i spændingsfeltet fra meget seriøse numre som "Arven" og "Hudløs" til numre som "Madsvin" der handler om at have ædeflip.

Alt i alt, så står pladens 10 skæringer alle rigtig stærkt og de har med denne udgivelse, klart fortjent at komme ud til alle fans af velovervejet solid dansk rap med noget på hjerte.

Udover musikken, så er det da også værd at fremhæve, at undertegnede har stået for den grafiske del af projektet.
Det har været en spændende process og pladen er endt med at komme til at se helt anderledes ud, end det oprindeligt var tænkt.
Jeg er dog stadig blevet rigtig tilfreds med resultatet og jeg syntes at de 10 ikoner på forsiden spejler indholdet af de 10 tracks på en god måde.

Denne udgivelse kan downloades ganske gratis lige her og det kan kun få min varmeste anbefaling!
Du kunne også kraftigt overveje, at købe den fysiske version til kun 50 kr og derved er du med til at støtte kunstnerne og sikre, at de har råd til at udgive endnu en plade!

For mere info fra Bogstaveligt Talt - tjek deres facebook site lige her:
Bogstaveligt Talt @ Facebook

søndag den 3. april 2011

Soul Sunday - William Bell

Så er det, efter en lille uges pause, endnu engang tid til et nyt Soul Sunday indlæg.

William Bell er en amerikansk soul sanger fra Memphis, Tennessee i USA.
Han begyndte at lave musik i slutningen af 50'erne og i starten af 60'erne blev han signet til pladeselskabet, Stax (hvor blandt andet
Isaac Hayes, Wilson Pickett, Otis Redding og Booker T. & the MGs også var)

Her nåede han faktisk, at udgive 7 singler der ikke kom på hitlisterne, men hans pladeselskab troede på ham, så hans første hit kom endelig i 1966. Derefter fik han en håndfuld hits mere. Blandt andet det nummer som du skal høre i dag.

Det drejer sig om nummet "I Forgot To Be Your Lover" fra 1968.
Temaet er endnu engang den svære kærlighed, og William Bell synger her om, at han måske ikke har været den bedste mand for sin dame, og at han vil gøre alt hvad han kan, for at gøre det godt igen.
Nummeret er meget laid back, og jeg er specielt vild med introen. Det er jeg ikke den eneste der er, og derfor er netop denne, blevet samplet et utal af gange af både amerikanske, franske og danske kunstnere.
Specielt Dilated Peoples' version er helt fantastisk. Samplingen sidder lige i skabet og det er så blandet op med fede cuts og rap - det bliver ikke meget mere hiphop end dette :)

Dilated Peoples - Worst Comes To Worst
Ludacris - Growing pains
Joe True - Hot Affære
Jaheim - Put that Woman First
Arsenik - Regarde le Monde

Disse fem forskellige tracks viser rigtig fint, hvordan de forskellige producere hver især bruger samplingen til at skabe deres eget nummer.

Billy Idol lavede også en ny version af nummeret tilbage i 1986 i samarbejde med William Bell, hvilket blev et stort hit for ham. Dette nummer er dog bestemt ikke min kop te!

Billy Idol - To Be A Lover

Og til sidst kommer så originalen:

søndag den 20. marts 2011

Soul Sunday - The Commodores

I dag skal det handle om gruppen The Commodores med Lionel Ritchie i front. Medlemmerne mødte hinanden i 1968, da de gik på universitet i Alabama. De begyndte senere at varme op for Jackson 5, og i 1972 blev de signet til Motown Records.

Gruppen var i starten meget baseret på funk elementer, og de havde et par store hits med instrumentale numre som blandt andet "Machine Gun" fra 1974.

I løbet af 80'erne begyndt flere af medlemmerne dog at forlade gruppen (Lionel begyndte blandt andet en meget succesfuld solokarriere) Gruppen udgav op gennem 80'erne en håndfuld albums, dog uden de store musikalske kvaliteter. Gruppen er derfor i dag bedst husket fra 70'erne hvor de havde deres storhedstid.

Dagens nummer som jeg har valgt at fremhæve, hedder Easy og udkom i 1977 på deres 5. album, der bare hedder "Commodores".
Dette album blev deres mest succesfulde, ikke mindst takket være Easy. Nummeret er en ballade, der handler om en mand der lige er kommet ud af et forhold. Det er et rigtig dejligt nummer, som jeg altid bliver i godt humør af at høre.

Easy er blandt andet lavet i en coverversion af Faith No More fra 1992, som nok er den version som de fleste kender, men jeg foretrækker nu originalen :)

onsdag den 16. marts 2011

Nate Dogg R.I.P.


En legende inden for amerikansk westcoast rap er desværre ikke blandt os længere.
Nate Dogg har været syg siden 2007 hvor han fik et hjerteslag. Han fik endnu et i 2008 og det kom han sig desværre aldrig over.
Han døde i går tirsdag og blev kun 41 år.
Jeg har længe håbet på, at han ville blive frisk igen, så han kunne vende tilbage til musikscenen, men dette skete desværre aldrig.

Han havde en helt unik stemme, og der er ingen tvivl om, at han har løftet mange numre op til et højere niveau, med sin melodiske og bløde stemme. Hvis man ville have et sikkert hit, var der ikke andet at gøre, end at ringe til Nate og få ham til at synge hooket, så var man et godt stykke af vejen mod et hit.
Som Westside Connection sagde det på "Gangsta Nation: "It must be a single when Nate Dogg is singing on it"

Nate Dogg har været med på over 40 singlehits med blandt andet Dr. Dre, Snoop Dogg, Warren G, Westside Connection, 50 Cent, Ludacris og Eminem.
Han vil helt sikkert blive savnet, og han vil blive husket som en meget vigtig del af den amerikanske westcoast hiphop, og jeg vil huske han som en fanstastisk sanger der har givet mig umådeligt mange rapklassikere som jeg virkelig elsker!

Det er virkelig svært, at fremhæve nogle tracks frem for andre, men her er et par af mine absolutte Nate Dogg favoritter:

Mos Def, Pharaoahe Monch & Nate Dogg - Oh No (2000)



Westside Connection ft. Nate Dogg - Gangsta Nation (2003)



Nate Dogg - I Got Love (2001)



The Game ft. Nate Dogg - Where I'm From (2005)



Snoop Dogg ft. Nate Dogg - Ain't No Fun (If the Homies Can't Have None) (1993)



og selvfølgelig slutter vi af med den her:

Warren G ft. Nate Dogg - Regulate (1994)



Nate Dogg R.I.P.

søndag den 6. marts 2011

Soul Sunday - Joss Stone

I dagens indlæg har jeg valgt at fokusere på en af mine favoritkunstnere overhovedet.
Hun er en hvid kvinde i en musikalsk verden hvor størstedelen af udøverne er sorte. Hun har en fantastisk tilgang til soulgenren og hun er, efter min mening, undtagelsen der bekræfter reglen om at der aldrig kommer nogen talenter ud af de talentkonkurrencer der er på tv.

Det er naturligvis den 23 årige engelske Joss Stone der her er tale om.

Lige siden hun i 2003 udgav "Soul Sessions" med covernumre af gamle soul numre, har jeg været solgt. Her er en unik kunstner med en helt fantastisk stemme og en udstråling der ikke er til at tage fejl af. Talentet blev hurtigt anerkendt i branchen, og hun har nu optrådt sammen med nogle af de største kunstnere, blandt andet James Bown, Aretha Franklin og Robbie Williams.

Efter covernumrene på den første plade, følte Joss Stone, at det var på tide, at prøve kræfter med hendes sangskrivertalent, og på hendes anden plade (Mind, Body & Soul fra 2004) var størstedelen af sangene skrevet af hende. Lyden blev også lidt mere radiovenlig.

Det tredie album udkom i 2007 og på dette album følte Joss endelig, at hun kunne være sig selv, og at hun kunne lave en plade præcis som hun ønskede at den skulle lyde, og derfor kom den til at hedde "Introducing Joss Stone." På albummet fik hun hjælp af den fantastisk Raphael Saadiq, der producerede hele albummet. Dette gav en virkelig sjælfuld lyd og Raphael og Joss var et fantastisk musisk makkerpar.

i 2009 kom hendes fjerde album så på gaden. Et album som hun valgte at kalde for "Color Me Free" i det lå der, at der var en stor konflikt med hendes pladeselskab, EMI pga. kreative uoverensstemmelser som det så fint hedder. Lyden her blev lidt mere rå og upoleret end de tidligere albums.

Angående Joss' femte album, så lyder det fra hendes facebook profil, at det skulle udkomme engang til sommer, så det er noget som jeg ser rigtig meget frem til.

Af alle Soul Sundays kunstnere som jeg indtil videre har rundet her på bloggen, så er Joss Stone en af de eneste (pånær Raphael Saadiq) som jeg har set live. Også her leverer hun på alle punkter. Hun er utrolig ydmyg og jordnær på scenen, og de første par år af hendes karriere var hun rent faktisk meget genert når hun optrådte. Hvilket er noget hun iøvrigt altid gør barfodet og gerne med en kop the indenfor rækkevidde - man er vel englænder :)

Nu kommer vi til det problematiske i dagens indlæg. Med 4 albums i bagkataloget, som jeg holder meget af og virkelig mange numre som jeg virkelig elsker, er det rigtig svært, kun at vælge et nummer at fremhæve, så jeg tror at jeg i dagens anledning vil vælge to numre.
Et covernummer og et af hendes egne numre.

Cover:
"I've fallen in love with you" fra debutalbummet "The Soul Sessions"
Originalt indspillet af Carla Thomas i 1968 (kan desværre ikke finde orignalversionen nogen steder)

Dette er et super smukt nummer, som jeg virkelig holder meget af. Alt er rart og godt på dette nummer.




Original:
Tell Me What We Gonna Do Now (Akustisk version)
Ikke at originalversionen med rapperen Common ikke er fantastisk, for det er den. Men denne akustiske version er lige en tand smukkere, og så er der måske ikke så mange der kender den i forhold til originalen.

torsdag den 3. marts 2011

En mester fylder 25!


I dag er der et ganske særligt album der fylder 25!
Det er intet mindre end en milepæl og det har været med til at definere en hel genre.
Der er naturligvis tale om Metallicas 3. studiealbum: Master of Puppets.
Det er helt klart et af mine favorit Metallica albums og bare et af mine favorit albums generelt.

Jeg vil derfor gerne bruge denne særlige dag til at minde alle om, hvor fantastisk dette album er, og jeg vil derfor også fremhæve nummeret "Welcome home (Sanitarium)", der er en af de bedste skæringer på albummet, og da det ville være for oplagt at fremhæve titelnummeret, så derfor bliver det dette nummer i stedet :)
Sangen er oprindeligt skrevet som en hyldest til filmen One Flew Over the Cuckoo's Nest, og er, efter min mening, en af Metallicas bedste numre.

\m/ -_- \m/


søndag den 20. februar 2011

Soul Sunday - India.Arie

I dag skal vi endnu engang have fat i en lidt nyere kunstner fra neo soul genren, og denne gang bliver det en kvindelig en af slagsen.

India.Arie er vokset op i Denver og Atlanta, og musik har altid fyldt meget i hendes liv (hendes mor var sangerinde og har blandt andet opvarmet for Al Green og Stevie Wonder) og som teenager begyndte hun, at spille guitar.

India.Arie albumdebuterede i 2001 med den lille albumperle "Acoustic Soul" på det legendariske Motown selskab, hvor hun blev lovet kunstnerisk frihed, til at lave det album som hun gerne ville lave.
Albummet blev en succes og blev nomineret til 7 grammys. Hun vandt dog ingen, men det var også hårde odds, da Alicia Keys samme år udgav "Songs in A Minor"

India har dog senere vundet et par stykker for hendes andet album. Hun har indtil videre udgivet 4 albums, og skulle gerne komme med hendes femte engang senere på året.

Nummeret som jeg har valgt, at fremhæve, er den første single fra Acoustic Soul. Nummeret hedder Video, og har først og fremmest et rigtigt behageligt guitardrevet beat, og det er så krydret med Indias smukke stemme.
Temaet i sangen er, at kvinder ikke skal prøve at leve op til de skønhedsidealer der bliver påduttet fra diverse medier osv, men at man skal elske sig selv som man er.

"I'm not the average girl from your video and I ain't built like a supermodel.
But, I learned to love myself unconditionally Because I am a queen.
I'm not the average girl from your video.My worth is not determined by the price of my clothes.
No matter what I'm wearing I will always be the India Arie"

Alt i alt, en dejlig sang fra et dejligt album :)

lørdag den 19. februar 2011

Live on stage: Black City


"Live on stage" er et nyt tema der starter i dag. Som titlen antyder, så handler det om livemusik, og går i alt sin enkelthed ud på, at jeg fortæller lidt om de koncerter som jeg har været inde og se.

Torsdag aften i lille Vega stod programmet på rock n' roll med det danske band, Black City.
Black City er et forholdsvist nyt band på den danske rockscene, (deres debutalbum udkom i maj 2010) men det kunne man bestemt ikke mærke på deres optræden.
Der var dømt klassisk rock fra første riff, og det stod på i cirka 50 minutter, hvilket var en fin længde for en band med en enkelt udgivelse i baglommen.

Bandet spillet solidt og med en smittende energi der gjorde, at man ikke var i tvivl om at de nød at stå på scenen. Jeg syntes, at der var en god kontakt mellem forsangeren, Bjørn Poulsen og publikum og han havde tid til små sjove kommentarer imellem numrene. Blandt andet mente forsangeren ikke at det var specielt rock n' roll, at bassisten stod og spiste et æble mellem numrene, hvilket bassisten dog var ganske enig i, og mente heller ikke at han kunne drikke sin øl, som han så gav til sin mor, der var blandt publikum - så hygger man sig sgu :)

Nu er rock ikke den genre som jeg kender allermest til, men en ting er sikkert. Jeg var rigtig godt underholdt hele showet igennem og kedede mig ikke et øjeblik, så selvom jeg faktisk kun kendte to af deres numre (Summertime og Every Night) formåede bandet at fyre den så meget af, at man blev revet med af musikken og også nød de numre som man ikke kendte så godt.

Deres lyd er måske ikke super original, men jeg syntes egentlig ikke at dette gør noget, da de stadig formår, at lave gode, fængende og melodiøse numre med rigtig go' spade på.
Alt i alt, havde jeg en rigtig god aften og hvis jeg får muligheden for at se Black City live igen, så vil jeg helt sikkert gøre det.

mandag den 14. februar 2011

Coco + harpe = smuk musik

Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen:
Sangerinden Coco fra den danske soulduo Quadron er intet mindre end umådelig talentfuld, og har en vokal som der ikke er mange herhjemme der kan hamle op med.

Derfor syntes jeg lige, at i skal se og ikke mindst høre denne video, hvor hun synger nummeret "Pressure" kun akkompagneret af en harpe.

Det her er virkelig noget der giver kuldegysninger :)

Quadron Pressure Video

søndag den 13. februar 2011

Soul Sunday - Sam Cooke

Dagens gæst på bloggen bliver af mange, kaldt the king of soul.
Det drejer sig nemlig om legenden Sam Cooke (1931-1964)

Han startede, igen som så mange andre, med at synge gospel. Faktisk så gik han under aliaset "Dale Cooke" da han i 1956 udgav sin første mainstream soul single. Dette blev gjort for ikke at vække foragelse i gospel miljøet, da en crossover fra gospel til ikke-religiøs musik, blev anset for at være meget forkert, da man i miljøet mente, at man kun skulle synge til Gud. Men navneskiftet gjorde dog ikke det store, da der ikke var nogen der var i tvivl om, at det var Sam Cooke der sang. Dette resulterede i, at han blev droppet af sit band (The Soul Stirres) og fra sit label, så han nu rent faktisk var frit stillet til at indspille under sit eget navn.

Derfra tog hans karriere fart, og han bliver i dag betragtet som én af pionerene indefor soulmusikken. Han var også én af de første sorte musikere, der også var en del af forretningsdelen af musikken, da han bl.a. startede sit eget pladeselskab.

Dagens nummer hedder "A Change is Gonna Come" og den handler generelt om racisme, men den handler også som to specifikke episoder i Sams liv. For det første, mistede han sin kun 18 måneder gamle søn, da han drunknede i en pool.
Den anden episode var, da Sam og hans backingband blev nægtet at tjekke ind på et hotel i Louisianna, da hotellet kun var for hvide.
Disse to episoder, der begge fandt sted i 1963, samt Bob Dylans "Blowin' in the Wind" der udkom samme år, gav Sam lyst til at skrive en sang om racismen i USA. Dette var noget som han længe havde haft et ønske om, men han var bange for, at han ville miste mange af hans hvide fans.

Sam Cooke døde dog desværre allerede som 33 årig, efter at han angiveligt prøvede at overfalde en hotelrecptionist, pga. nogle uoverensstemmelser, hvilket resulterede i, at receptionisten skød ham i selvforsvar.

Heldigvis var han blevet færdig med indspilningen af nummeret, og det udkom kort efter hans død.
Det blev ikke hans største hit, rent salgsmæssigt, men rent kulturelt blev dette et meget vigtigt nummer, og det er højt placeret på mange lister over de vigtigste numre i musikhistorien.
Dette nummer blev også meget vigtigt for de amerikanske borgerrettighedsforkæmpere i 60'erne, og nummeret blev også spillet til Malcom X's begravelse i 1965.

søndag den 6. februar 2011

Soul Sunday - the Isley Brothers

Så blev det endnu engang Soul Sunday, og i dag skal vi have fat i en gruppe der har eksisteret i omkring 60 år (dog med varierende medlemmer)
Gruppen, der startede med at bestå af 6 brødre og en svoger, startede, som så mange andre soulkunstnere, med at lave gospelmusik. Dette var i de tidlige 50'ere. Men ligesom mange andre, fandt de hurtigt ud af, at ikke-religiøs musik var vejen frem til stjernene, og de fik deres første hit i 1959.

I løbet af 60'erne og 70'erne havde de rigtig stor succes, med bl.a. 5 top 40 singler i 60'erne og 12 stk i 70'erne. Der har dog også været meget tumult i gruppen i løbet af årene, og med så mange medlemmer, er der ikke noget at sige til, at der til tider har været gnidninger og problemer.
I dag består gruppen kun af to medlemmer, brøderne Ronald og Ernie Isley, men de er stadig populære i hjemlandet og gruppens sidste album, der kom i 2006, var højt placeret på de amerikanske hitlister.

Dagens nummer som jeg har valgt at fremhæve, hedder "Between the Sheets" og er fra en periode som jeg ikke har dækket så meget af endnu, nemlig 1980'erne. Dette nummer er fra 1983, og er et rigtigt lummert nummer, som titlen også antyder.
Nummeret lægger sig ret tæt op ad Marvin Gayes "Sexual Healing" der kom året inden. Det er rent baby making music :) og det var med til at rette op på brødrenes karriere, der ikke var gået så godt i de foregående år. Men med dette nummer, fik de fornyet respekt i branchen.

Nummeret vil garanteret også få en stor klokke til at ringe, hvis du, som mig, lytter meget til rap.
Det er nemlig blevet heftigt samplet af kunstnere som Notorious B.I.G., Jay-Z, Common, The Game og 2Pac. Hvor Notorious B.I.G.s "Big Poppa" fra 1995, nok er den mest kendte.


søndag den 23. januar 2011

Soul Sunday - Teddy Pendergrass

Denne søndag, har jeg valgt at tage fat i én af de store legender inden for amerikansk soul, netop Teddy Pendergrass.

Teddy Pendergrass blev født i 1950 i den amerikanske by Philadelphia, og ligesom så mange andre i de amerikanske ghettoer, er han vokset op uden en far, da han valgte at forlade den lille familie, da Teddy var ganske ung.

Han fandt hurtigt ud af, at han skulle være noget inden for musikken, og begyndte at synge gospel rundt omkring de lokale kirker, samtidlig med at han lærte at spille på trommer.
Senere kom han med som trommeslager i bandet The Caddilacs.
Sidst i 60'erne slog The Cadillacs sig så sammen med gruppen Harold Melvin & the Blue Notes, hvor Teddy Pendergrass fik jobbet som forsanger. Dette skulle vise sig, at være en succes, da gruppen fik en del solide hits, og udgav to albums, der begge gik guld i USA.

Teddy fandt dog ud af, at hans eget talent rækkede ud over gruppens, og i 1976 besluttede han sig for at gå solo.
Det skulle vise sig, at være det rigtige valg, og fra 1977 til 1997 udgav han 13 albums, hvorfra 7 af dem enten er gået guld eller platin.

Det nummer som jeg har valgt, at fremhæve, er faktisk lidt nyere end mange af de numre jeg har fremhævet. Det er nemlig fra 1980, fra albummet TP, der er hans 4. album.

Nummeret hedder "Love T.K.O." og det er et virkelig smukt og sjælfuldt nummer der, sjovt nok, handler om det der kærlighed, der kan være så svært :)


torsdag den 13. januar 2011

Dansk rap anno 2011

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget stor fan af dansk rap, og selvom det ikke er en genre som jeg har nævnt ret meget her på bloggen, så er det i perioder, det jeg lytter mest til.
Dog er standarden meget svingende, og hvis man ser på det forgangne år, med dansk rap brillerne på, blir man ikke synderligt imponeret! Der var bestemt et par solide skiver af bl.a.
Mikkel Mund og M-cnatet, men udover det, havde 2010 ikke meget at byde
på.
Men det ser allerede ud som om at 2011 går hen og bliver et meget mere
interessant år for fans af dansk rap og det skal jeg give dig tre rigtig gode grunde til.

L.O.C. - Libertiner


Den 14/3 udkommer L.O.C.s 5. soloalbum, der traditionsmæssigt har
fået en titel på 10 bogstaver, nemlig "Libertiner"
Jeg er meget spændt på at se hvad dette 5. Album byder på, da jeg var
meget glad for hans sidste "XxxCouture/Melankolia" Jeg var dog ikke
synderligt begejstret for Selvmord pladen, så jeg håber at stilen
bliver mere som hans solomaterialem hvilket der da også er noget der tyder på.
Mon ikke, at Liam kan gøre det igen og lave en plade der endnu engang rykker grænserne for dansk rap?

Se teaser her

Per Vers - Ego

Den 18/4 udkommer Per Vers' 2. regulære album, som han har valgt at
døbe "Ego"
Hans første soloplade udkom i 2005, men det er bestemt ikke
fordi at den originale Gramster har ligget på den lade side siden hans
solodebut. Han har udgivet en god stak EPer , og sidste år udgav han det første boxsæt i dansk rap. Plus at han har spillet flere hundrede livejobs sammen med hans partner in rhyme, Ole Omkvæd.
Per V er, efter min mening, en af de mest interessante og dygtigste rappere på den danske scene , så denne plade er virkelig noget som jeg ser frem til.
Jeg forventer ligeledes en helstøbt lydside, idet hele pladen er produceret af de to Looptroop Rockers: Dj Large og Embee, så der er bestemt grobund for en rigtig, rigtig solid plade, med gennemførte tekster hvor der både er plads til humor, alvor og vanvittige rim.

Tjek lige Smells Like Team Spirit 2, som den gavmilde Per V har lagt til gratis
download lige her

Malk de Koijn - TBA

Den sidste udgivelse (som også er den jeg ser mest frem til) er helt klart Malk de Koijns 3. Album.
Der er dog ikke meget info om denne plade endnu, kun at den udgives via
Target Distribution.
Men mon ikke a vi kan forvente/håbe at de nye tracks som de spillede på Roskilde '09 (Malks tobak, Jans Break, Bap på bønnen og Du min pige) vil ligge derpå?
Der er heller ikke sat nogen releasedate på albummet, men jeg krydser fingre for, at den kommer her i 2011, og at der ikke går hiphop tid i den ;)

Hvis jeg for et øjeblik skal komme med et personligt ønske for hvilken plade der også kommer i år, så så jeg meget gerne at 2011 bliver det år hvor Tegnedrengen fra Rent Mel, endelig udgiver sit debutalbum, som vi har ventet på siden han droppede den fantastiske EP "Løg til dine kindposer" tilbage i 2001.
Han er jo efterhånden begyndt at røre lidt på sig, i form af features på Mikkel Munds album og på Per Vers' "Danish operation", så lad os håbe på, at han er ved at varme op til en ny udgivelse!