Soul Sunday - Joss Stone

I dagens indlæg har jeg valgt at fokusere på en af mine favoritkunstnere overhovedet.
Hun er en hvid kvinde i en musikalsk verden hvor størstedelen af udøverne er sorte. Hun har en fantastisk tilgang til soulgenren og hun er, efter min mening, undtagelsen der bekræfter reglen om at der aldrig kommer nogen talenter ud af de talentkonkurrencer der er på tv.

Det er naturligvis den 23 årige engelske Joss Stone der her er tale om.

Lige siden hun i 2003 udgav "Soul Sessions" med covernumre af gamle soul numre, har jeg været solgt. Her er en unik kunstner med en helt fantastisk stemme og en udstråling der ikke er til at tage fejl af. Talentet blev hurtigt anerkendt i branchen, og hun har nu optrådt sammen med nogle af de største kunstnere, blandt andet James Bown, Aretha Franklin og Robbie Williams.

Efter covernumrene på den første plade, følte Joss Stone, at det var på tide, at prøve kræfter med hendes sangskrivertalent, og på hendes anden plade (Mind, Body & Soul fra 2004) var størstedelen af sangene skrevet af hende. Lyden blev også lidt mere radiovenlig.

Det tredie album udkom i 2007 og på dette album følte Joss endelig, at hun kunne være sig selv, og at hun kunne lave en plade præcis som hun ønskede at den skulle lyde, og derfor kom den til at hedde "Introducing Joss Stone." På albummet fik hun hjælp af den fantastisk Raphael Saadiq, der producerede hele albummet. Dette gav en virkelig sjælfuld lyd og Raphael og Joss var et fantastisk musisk makkerpar.

i 2009 kom hendes fjerde album så på gaden. Et album som hun valgte at kalde for "Color Me Free" i det lå der, at der var en stor konflikt med hendes pladeselskab, EMI pga. kreative uoverensstemmelser som det så fint hedder. Lyden her blev lidt mere rå og upoleret end de tidligere albums.

Angående Joss' femte album, så lyder det fra hendes facebook profil, at det skulle udkomme engang til sommer, så det er noget som jeg ser rigtig meget frem til.

Af alle Soul Sundays kunstnere som jeg indtil videre har rundet her på bloggen, så er Joss Stone en af de eneste (pånær Raphael Saadiq) som jeg har set live. Også her leverer hun på alle punkter. Hun er utrolig ydmyg og jordnær på scenen, og de første par år af hendes karriere var hun rent faktisk meget genert når hun optrådte. Hvilket er noget hun iøvrigt altid gør barfodet og gerne med en kop the indenfor rækkevidde - man er vel englænder :)

Nu kommer vi til det problematiske i dagens indlæg. Med 4 albums i bagkataloget, som jeg holder meget af og virkelig mange numre som jeg virkelig elsker, er det rigtig svært, kun at vælge et nummer at fremhæve, så jeg tror at jeg i dagens anledning vil vælge to numre.
Et covernummer og et af hendes egne numre.

Cover:
"I've fallen in love with you" fra debutalbummet "The Soul Sessions"
Originalt indspillet af Carla Thomas i 1968 (kan desværre ikke finde orignalversionen nogen steder)

Dette er et super smukt nummer, som jeg virkelig holder meget af. Alt er rart og godt på dette nummer.




Original:
Tell Me What We Gonna Do Now (Akustisk version)
Ikke at originalversionen med rapperen Common ikke er fantastisk, for det er den. Men denne akustiske version er lige en tand smukkere, og så er der måske ikke så mange der kender den i forhold til originalen.