Viser opslag med etiketten Kaput. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kaput. Vis alle opslag
søndag den 1. januar 2017
Кдрцт udgiver debutalbum
Tilbage i 2012 udgav gruppen Kaput nummeret "Tupak", der blev modtaget med overvældende positiv respons. Gruppen bestod af Loke Deph, Esben og Boone, og var på det tidspunkt en af de mest interessante konstellationer i dansk rap, da de tre herrer i ekstrem høj grad, formåede at skabe et unikt univers med deres musik.
Efterfølgende er der kommet en håndfuld numre fra gruppen, og de har udgivet musik i et utal af konstellationer, men det har altid været Kaput-konstellationen der har været den ramme der tog musikken til et højere niveau.
Det skulle vise sig at årets sidste dag i 2016, skulle blive dagen hvor gruppen så endelig udkom med deres første deciderede udgivelse. Albummet har fået titlen "Sputnik", og gruppen forklarer selv titlen således
"Rumkapløbet mellem USA og Rusland sluttede sin første fase da russerne lykkedes med at opsende satellitten Sputnik i kredsløb om Jorden. Nu kunne amerikanerne høre satellittens mekaniske bip på deres radio hver gang den passerede over kontinentet.
Derfor er titlen på Kaputs album Sputnik. Alle ved, når de hører Sputnik, at kampen er intensiveret. Sputnik markerer indgangen til den næste fase."
Albummets 10 skæringer byder på skæv og kompromisløs hiphop, som man kender det fra den lejr, og selvom albummet kun har været igennem mine hovedtelefoner et par gange, så lader det allerede til, at det har været et album der har været værd at vente på.
Indtil videre er albummet kun tilgængeligt på Youtube, men jeg håber at den dukker op på diverse streaming-tjenester og at en vinyl-version er på vej.
Kort sagt: Det nye album fra Kaput er den perfekte start på 2017, der forhåbentlig bliver endnu et stærkt år for dansk rap. Det starter i hvert fald godt.
Godt nytår!
onsdag den 31. august 2016
Interview med Loke Deph
Året er 1996. Syvårige Jóhann er i gang med at lave en gave
til storebroderen, der snart har fødselsdag. I stedet for en hjemmelavet gave,
der ubehjælpeligt er banket sammen af træ eller klippet i papir, er Jóhanns
gave formet af ord.
Allerede dengang var ordets magt tiltrækkende for den unge
dreng, og den raptekst, der blev fødselsdagsgaven til broderen, var det første
skridt på vej mod en solid plads i den danske hiphopundergrund. Det blev også
det første skridt mod den anmelderroste debut, der skulle udkomme 20 år senere.
Cypheren
Siden de tidlige teenageår har Jóhann, der nu går under
navnet Loke Deph, rappet. Rappet for at blive bedre. Rappet for at finde sin
egen stil. Rappet fordi han ikke kunne lade være. Han har rappet i forskellige
konstellationer og løbende udgivet numre, men den ”brede” anerkendelse i den
danske rapundergrund var endnu ikke kommet. Vi skriver nu 2011 og på det
tidspunkt tog Loke enkeltfag på HF (mest fordi han var på røven og havde brug for
SU’en). I Lokes klasse gik Ditte, der i en periode var medvært på radioprogrammet
”Spol Op Cast”. De to faldt i snak,
og Loke fandt ud af, at manden bag programmet var interesseret i at få ham med
på en Youtube cypher, som han var i gang med at arrangere. En cypher, som
skulle vise sig at være et springbræt af de helt store.
”Jeg mødte op til den
cypher der, og vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente. Det var voldfedt, at
jeg skulle i samme cypher som Pede B og Amro, så jeg vidste også, at det ville
blive set. Folk tog vanvittigt godt imod det. Jeg tror, at det var den der
underdog-ting: At folk ikke havde forventet noget som helst. Jeg tror ikke, at
der havde været halvt så mange folk der kendte til mig, hvis det ikke havde
været for de cyphers.”
Efter succesen med Spol Op, kom der endnu et tilbud om at
medvirke i en cypher. Denne gang fra bloggen Droz Daily Steezin der også havde optur
over Lokes vers. Loke takkede gladelig ja, på trods af, at han ikke selv mente
at han passede 100% ind i deres univers. Netop derfor var han ekstra beæret
over at medvirke.
Stilen
Når Loke Deph griber mikrofonen – om det er i en cypher, hvor
han sætter alle de andre rappere på plads, på en af de utallige features, hvor
han som regel ender med at outshine den rapper, der har inviteret ham med,
eller som en del af gruppen Kaput – er man aldrig i tvivl om, at det er Loke Deph,
man hører. Hans unikke levering er blevet et af hans varemærker, og netop dét er
en vigtig faktor hos den 27-årige rapper.
”Det som jeg synes er
allerfedest ved rap, det er når, jeg kan høre at en eller anden kunstner, at
det kun er hos ham jeg kan få det her. Som for eksempel Snoop Dogg – han lyder
ikke som nogen andre.”
Når det kommer til teksterne, har Loke også en lidt alternativ
tilgang.
”Nogle gange er det
federe, hvis det ikke rigtig rimer. På DDS-Cypheren rimer jeg neglelak på
højdeskræk. Det rimer jo ikke, men det lyder som om. Jeg synes det bliver lidt
kedeligt, hvis det hele bare går op i rim. Men selvfølgelig er det lækkert at
have et fresh rim. Nogle gange kan jeg godt vælge, at selvom rimet sidder lige
i skabet, at sortere det fra fordi det bare lyder bedre at holde en pause for
eksempel.”
Symbiosen
Man kan ikke tale om Loke Deph som rapper, uden at nævne
hans partner in rhyme: Esben. Siden 2012, hvor de fandt en fælles kærlighed for
produceren Boones beats, har de fungeret som sparringspartnere,.
”Inden vi lavede
Kaput, så kendte Esben og jeg hinanden gennem fælles venner fra Næstved. Så jeg
mødte ham engang i mellem og en dag ville vi så have det samme beat fra Boone,
så vi besluttede os for at lave nummeret sammen i stedet for. Og sådan begyndte
vi at skrive tekster sammen.”
Dengang var Lokes tilgang til sit tekstunivers et andet sted
end nu.
”Esben har en meget
poetisk måde at skrive på. Meget mere end jeg havde på det tidspunkt, hvor de
tekster jeg skrev var meget mere fjollede.”
Derfra gik de fleste aftener med at sidde sammen med Esben i
Boones gamle studie på Bolsjefabrikken. Der blev spist, røget og skrevet
tekster i et væk. I det gamle studie lærte Loke noget som han efterfølgende har
sat en ære i, når det kommer til sin musik.
”Vi lærte hinanden, at
man godt måtte sige nogle fucked op ting som ikke hang 100% sammen. Idéen var,
at det godt måtte være sådan lidt åndsvagt eller sprogligt eller
indholdsmæssigt forkert. Fordi det gav et udtryk.
Vi er aldrig gået
specielt op i rim, forstået på den måde om det er flerstavelsesrim, men mere,
at det skal være et originalt og/eller grineren rim. Det var vigtigt for os, at
vi ikke havde hørt ordet blevet flippet eller bøjet på den måde, som vi gjorde
det på. Og så handler det i sidste ende bare om at give los.”
Loke og Esben var som to tandhjul der passede perfekt
sammen.
”Når man sidder sammen
og skriver, så opstår der en symbiose. Det er meget federe at sidde sammen og
skrive tekster, fordi man underbevidst ryger i samme stemning. Man behøver
næsten ikke engang at snakke om hvad nummeret skal handle om, fordi man har
brugt de sidste timer sammen og har de samme tanker i hovedet, så man ender med
at skrive det samme.”
Det kom derfor helt naturligt, at Loke, Esben og Boone
skulle danne en gruppe sammen.
”Vi er venner og laver
musik på kryds og tværs. Kaput opstod ved at Esben og jeg skrev en masse ting
over Boones beats og udviklede et univers. Vi havde begge to brugt ordet kaput
i en tekst og tænkte at det var et fedt bandnavn.”
Kaput har siden 2012 udgivet en håndfuld numre, der alle har
formået at ramme en nerve og en unik lyd, der har manglet i dansk rap. Med
deres skramlede lyd og unikke tekstunivers har gruppen været favoritter blandt
mange af dem, der sværger til dansk undergrundsrap. Det er dog stadig ikke
blevet til nogen officiel udgivelse fra gruppen.
![]() |
| Loke og Esben |
Solodebuten
I juni i år udkom solodebuten så endelig. Resultatet blev en
dobbelt EP med titlen Beluga/Malstrøm. Pladen har været på vej i mere end 15
år, da en soloplade altid har været planen.
”Det har hele tiden
været meningen, at der skulle komme en soloplade. Det skulle bare komme
naturligt. Et eller andet sted er jeg glad for, at der er gået så lang tid med
den her soloplade, fordi det ikke er noget der er forceret. Det er den eneste
måde at lave fed musik på. Der bliver nødt til at være den der følelse af, at
man ikke kan lade være og virkelig brænder for det.”
Loke er ikke den slags rapper, der er interesseret i at være
konform, tilpasse sig til markedet eller time sine udgivelser efter hvornår
hypen er allerhøjest.
”Efter Spol Op
cypheren kunne det da have været super oplagt at smide en soloplade ud, men der
lavede vi Kaput og hang ud hver dag, så der gav det bare ikke nogen mening, at
jeg pludselig skulle begynde at lave solonumre, når det bare var federe at vi
lavede noget sammen.”
Det var faktisk først i begyndelsen af 2015, at den
efterhånden længe ventede solodebut begyndte at trænge sig på. Malstrøm EP’en
kom først til verdenen, over en længere periode, hvor Loke indspillede en masse
numre over Boones produktioner. Der var dog brug for en modvægt til den
melankolske side, og her kom Sigma-produceren Telepa-T ind i billedet.
”Boone og Telepa-T er
i mine øjne begge to genier. Telepa-Ts beats har en særlig sindsstemning, som
ofte er meget opløftende, hvilket komplimenterer Boones tunge og beskidte lyd.
Der er noget yin og yang over dem. Det gør at pladen har et anderledes, mere
bipolært udtryk end jeg tidligere har haft.
Jeg har altid haft den
indstilling, at den fedeste musik er den, der både kan få dig til at grine og
græde. At et helstøbt nummer kan være
rørende men samtidig have humor i. Det hele skal ikke være så fucking
alvorligt, for så kan det godt blive lidt ynkeligt.”
Da pladen endelig var færdig, opstod der dog det største
problem i processen, og pladen blev ramt af god gammeldags hiphoptid. Der var
simpelthen ikke den store interesse for nogen i at udgive den. Drengene prøvede
at pushe pladen hos forskellige labels, men fik hver gang et skuffende svar.
Derfor besluttede gruppen selv at udgive pladen, med lidt hjælp fra deres
venner. At udgive sin egen plade skulle vise sig at være mere kompliceret end
som så, når man skal holde styr på alt fra tryk til distribution.
Det var dog alt besværet værd, for pladen skulle ud på vinyl,
lige meget hvad.
Lige siden Lokes fætter (som nogen måske husker som
U-Manden) udgav sin egen 12” i 2000, har det været Lokes drøm at udgive sine
numre på vinyl. Det er desuden vigtigt at udgive sin musik på fysiske medier,
mener Loke:
”Det er først rigtigt,
når den er ude på et fysisk medie. Når ting udkommer på vinyl bliver det
skrevet ind i den dansk rap historien. Det er en del af samlingen.”
Presset
Efter cyphers, battles samt utallige features og solonumre
var der opstået en betragtelig mængde hype omkring Loke Deph. Hver gang der
udkom et nyt nummer, fik forventningerne et nøk opad. Man kunne godt frygte, at
det har været med til påvirket rapperen negativt, men nej. Det største pres har
uden tvivl været fra ham selv. Presset for om man nu også leverede sit A game.
Naturligvis havde skuffelsen været til at tage og føle på,
hvis modtagerne ikke havde taget godt imod pladen. Men det måtte Loke tage med.
”Jeg har set så mange af
de vildeste rappere gå ned over det der, og så aldrig nogensinde udgive noget.
Fordi det hele skal være helt perfekt. Det vigtigste er at få lavet noget og
komme ud med det, for det er også den eneste måde du udvikler dig på.”
Det er også sådan Loke har forsøgt at opbygge sin egen
karriere. For ham har rappen altid været et maraton og ikke en 100-meter
sprint. Derfor kom det også bag på ham, at anmelderne tog så godt imod pladen
som de gjorde. Der var stort set topkarakterer over hele linjen.
”Jeg kiggede bare på
min kæreste og sagde: Det er jo ikke Illmatic vi har lavet.”
Fremtiden
”Det næste projekt?
Det er svært at sige lige nu, for nu er jeg stadig i denne plade. Det er ikke
et arbejde for mig. Det er meget mere lystbetonet. Jeg kan ikke lide at gå hjem
fra studiet uden noget nyt materiale og være ineffektiv. På et eller andet
tidspunkt bliver det nok til en opfølger, men hvornår det bliver det kan jeg
ikke svare på.”
Da Loke for 20 år siden sad på sit drengeværelse og skrev en
fødselsdagsgave til sin storebror, kunne han kun drømme og håbe på en dag at
udgive sin egen musik. Nu er debuten endelig landet, og det har givet ro i
sjælen hos rapperen.
”Nu har jeg endelig
lavet den der fucking plade som jeg har snakket om i 15 år og den er blevet
taget godt imod. Og det er også bare dejligt.
Alle rappere, tror
jeg, har det der ernorme pres, de lægger på sig selv for deres første
udgivelse. Og nu er det pres på en eller anden måde væk. Det skal heller ikke
hastes. Jeg gider ikke lave noget, der kun er halvt så godt som den sidste
plade. Alt hvad jeg laver skal være bedre, end det sidste jeg har lavet.”
tirsdag den 17. juni 2014
Esben og Politika Projektet - H(udkrænginger)
De har blandt andet stået for to af de bedste numre på Ordet På Gaden kompilationerne i form af "Nok Ik' I Dag" fra Genfødt og "Reality" fra Stærkt. Tjek dem ud, hvis du ikke allerede har hørt dem.
Mens vi stadig venter på en regulær udgivelse fra gruppen, har Esben lagt et gratis mixtape op til download. Det består af 19 numre der er en god blanding af dugfriske numre, numre der har et par år på bagen samt et par numre der er genindspilninger af ældre numre.
Alt er skrevet og produceret af Esben himself og co-produceret af Kaput-kammaraten Boone.
Mixtapet bliver desuden gæstet af Loke Deph, Just og neo-punkgruppen Druknedød
Hvis man kender Kaputs lyd, så ved man nogenlunde hvad man kan forvente af dette mixtape: Rap med skæve vinkler, der undgår alle klicheer og nægter at blive konformt.
Det kan jeg rigtig godt lide, så derfor synes jeg at du skal tjekke Esben og Politika Projektet ud!
Mixtapet kan downloades lige her og videoen til nummeret Prins Valium kan ses lige her:
søndag den 15. juni 2014
Anmeldelse: Ordet På Gaden: Stærkt
Det er under et halvt år siden siden, at Ordet På Gaden: Genfødt kom på gaden og brød en lang periode i dansk rap hvor der ikke havde været en ordentlig kompilation, der kunne vise hvad dansk rap havde at byde på.
Genfødt havde en meget bred spændvidde hvad angik rappere og strømninger inden for dansk rap, hvilket resulterede i meget blandet modtagelse fra både fans og kritikere. Jeg var én af dem der syntes, at der var alt for mange middelmådige rappere der fik taletid, men at der dog var en håndfuld virkelig stærke numre at finde på pladen, der trak det overordnede indtryk gevaldigt op.
Nu er del to i trilogien så klar, i form af Ordet På Gaden: Stærkt, der endnu engang har til formål at vise hvad dansk rap kan, her i 2014. Spørgsmålet er så bare, om der igen er tale om en plade hvor man skal igennem alt for mange fyldnumre før man finder de numre som virkelig skinner igennem, eller om der er tale om en mere helstøbt og sammenhængende kompilation denne gang.
Efter et hurtigt kig på tracklisten, ser man at der færre indvandrer-rappere end hvad tilfældet var på den første udgivelse og efter man har lyttet pladen igennem kan man høre, at fokus er blevet vendt. Gaderappen blev fremhævet på Genfødt og på Stærkt er der mere fokus på andre strømninger i dansk rap.
Det er allerede tydeligt fra første skæring, hvor gadeballet åbnes med en funky, men desværre lidt for kort intro fra Marvelous Mosell. Han er én af de mest originale rappere vi har her i landet, så det er lidt ærgerligt at han ikke får mere spilletid, da han som sædvanlig har både humoren og leveringen med sig.
Nixen står for det første regulære nummer på pladen og han er den første ud af en håndfuld rappere, der går igen fra Genfødt. Der er ingen tvivl om at Nixen er en af de nye store talenter i dansk rap og det er tydeligt at Spol Op, der der manden bag Ordet På Gaden, gør alt hvad han kan for at hype det unge talent. Det er helt fortjent, for han er hamrende dygtig og han er tight som sædvanlig på dette nummer, som han endda selv har produceret. Men det kan dog ikke helt måle sig med “Er Du Dum” fra Genfødt, der havde lidt mere charme.
Som nævnt byder kompilationen på en del gengangere fra Genfødt, og kendetegnet ved dem, er at de fleste stod for nogle af de bedste numre på den første plade og det samme er netop tilfældet på Stærkt.
En af dem er Just, der har meget at leve op til. Sammen med Loke Deph og Esben var han med på nummeret “Nok Ik’ I Dag”, der stod tilbage som det stærkeste nummer på Genfødt og nok også det stærkeste nummer i år. Just gør dog rigtig god figur på solonummeret “ManKanLæreFolkMeget”. Han har udviklet sig meget siden han kaldte sig selv HR og han kan uden problemer bære et helt nummer alene. Desuden har han fornøjelsen af at rappe over et ualmindelig dope beat. Det første man hører på nummeret, er en stemme der siger 808 og hvis man kan huske 808 Playtime, så ved man godt hvem der står bag knapperne, det er nemlig ingen ringere end Troo.l.s. der bidrager med to helt eminente produktioner til pladen. Mere om det andet nummer senere.
Resten af drengene fra “Nok Ik’ I Dag” er også at finde på pladen og endnu engang står de for et af højdepunkterne. Kaputs univers er så langt fra hvad man normalt hører i dansk hiphop. Produktionerne er et sammensurium af skarpe trommer, jazzede blæsere, store synthflader og mærkværdige vokalsamples. Tekstuniverset er dystert og mørkt uden det bliver melankolsk og alt dette gør at de har et virkelig godt kort på hånden. Man lytter efter når de rapper og som altid er Loke Deph værd at fremhæve. Der er ingen andre der lyder som ham og han rapper som om han aldrig har lavet andet. Kom nu med den soloplade!
Af andre gengangere er Semphiz (fra Sigma) på nummeret “Bevogt Din Grill”, helt klart værd at fremhæve. Semphiz er endnu engang helt fremme i skoene og leverer tight flow og dope linjer, der er en ren fornøjelse at høre på.
Intensiv MC var også med på Genfødt med sin makker Lord Siva, der tilsammen udgør gruppen ForsvundenSammenhæng. Han optræder dog også solo på det her nummer, og det er helt ok med mig, da jeg synes at han er den mest interessante af de to. Over et laidback og jazzet beat fra DJ Eazy gør Intensiv MC sin ting og er lidt mere chillet end han plejer. Et godt nummer, men ikke hans stærkeste.
Nota Bene er gået den modsatte vej, og har taget resten af Dialekten plus Trepac fra M-Cnatet med på nummeret “Velkommen Hjem”. Echo Out er næsten altid garanti for klassisk dope hiphop, og er man til det, bliver man ikke bestemt ikke skuffet. Drengene beviser hvorfor de stadig er relevante i dansk rap og hvorfor Dialekten de sidste to år har stået for årets udgivelse her på bloggen.
Vestegnsdrengene fra Kaliber sætter også deres aftryk på pladen, med et solonummer fra DB King, et nummer med det gamle Klyng ‘Em Op medlem Tjes Boogie og i alt tre produktioner fra Face It. Især “Superstar” med en veloplagt Tjes Boogie er en solid westcoast-banger og det minder mig lidt om noget klassisk Westside Connection. Det er virkelig dope, og det skal nok få god rotation hos folk rundt omkring i landet.
Af de nye kunstnere der gør det bedst, er Aarhus-gruppen Manus Nigra med Ham den Lange i front et oplagt bud. Det klæder Lange når han viser sin mere reflekterende side og hele gruppen lyd er spændende og anderledes end hvad der ellers er på pladen. Med de numre de indtil videre har udgivet, er de 100% en gruppe der er værd at holde øje med.
Pladens måske bedste nummer står en anden Aarhus kunstner for.
Marwan har med sit selvbetitlede tredje album udgivet én af de bedste plader i år, og han fortsætter de gode takter på Stærkt.
Marwan er blevet velsignet med det andet Troo.l.s beat på pladen, og her er der tale om end rigtig ond sag, og uden tvivl det bedst producerede nummer på pladen.
Her er der tale om en klassisk westcoast-sag der lyder som en opdateret version af Dr. Dre’s "Puppet Master”. Et lækkert piano-loop og en klassisk Troo.l.s. lyd gør at det her nummer er en sikker vinder. Det er dog lidt synd, at at det kun varer lige under 3 minutter, da man slet ikke har fået nok da det slutter. Nummeret oser af Tabu, idet Jeppe Rapp ligger omkvæd på nummeret, hvilket han gør perfekt, så det lige giver det ekstra lille krydderi der får det hele til at gå op i en højere enhed.
Pladen lider dog desværre af samme problem som Genfødt gjorde. De ligegyldige numre fylder nemlig nemlig også en hel del her. Det er blandt andet rappere som Keis Khatib, 4Pro, Cas, Frost, MarcieFresh og gruppen Grand Danois der hurtigt bliver skippet. De gør det alle sammen ok og det generelle bundniveau er højere end på Genfødt, men det er bare ikke noget der gør noget særligt væsen af sig, eller rører noget som helst i mig.
Man må endnu engang tage hatten af for Spol Op og resten af holdet bag Ordet På Gaden. Det er et imponerende stykke arbejde de endnu engang har foretaget og de har endnu engang formået at vise et bredt udvalg af hvad dansk rap har at byde på. Men pladens styrke er desværre også dens svaghed og med 21 numre der går i meget forskellige retninger, bliver det en meget blandet fornøjelse at lytte på.
Ser man på pladens berettigelse som en kompilation der skal vise de forskellige strømninger i dansk rap, så er det en glimrende plade, da den netop formår at vise hvad dansk rap kan, således at man selv kan danne sig et overblik over hvilken stil man mest er til.
Men for mit vedkommende er det cirka halvdelen af pladen der er værd at lytte på og resten af numrene kommer jeg aldrig nogensinde til at høre igen. Dog er de gode numre på pladen også virkelig gode og man kan godt mærke at de kunstnere der virkelig skinner igennem på pladen, har taget det seriøst og har leveret deres bedste.
Man kan også kritisere at ni af de kunstnere der medvirker på pladen også var med på Genfødt. Det ville klæde pladen at have 100% nye kunstnere på, da det ville give et bredere indblik i scenen, men når nu de fleste af dem står for de bedste skæringer på pladen, er det svært at hade på det.
Uanset hvad, så synes jeg helt sikkert at man skal tjekke pladen, for ligemeget hvilken strømning af dansk rap man er til, hvad enten man er til de hardcore gadefortællinger, de klassiske hiphopdyder eller den nye 90’er lyd med masser af attitude, så er der noget for alle.
Ligemeget hvad, så glæder jeg mig i hvert fald allerede til at tjekke trejde og sidste del af Ordet På Gaden trilogien der udkommer i midten af juli.
Ordet På Gaden: Genfødt udkommer den 16. juni
3/6
tirsdag den 25. marts 2014
Biljagter! Stoffer! Overskæg! Crime Themes er klar
To af de mest interessante grupper i undergrunden pt, er uden tvivl Sigma og Kaput. Med deres kærlighed til de gritty 90'ere med alt hvad det indebærer af støvede beats og hårdtslående rap, har begge grupper formået at skabe nogle universer der som sagt tager udgangspunkt i fortiden, men samtidig formår at skabe fornyelse. Jeg digger begge grupper sindsygt meget, så jeg blev glad da jeg hørte at de gik og puslede med et fælles projekt.
Det har nu resulteret i, at de to producerer Boone (Kaput) og Telepa-T (Sigma) har lavet projektet Crime Themes, der kan beskrives som en kortfilm med tilhørende soundtrack der består af 14 skæringer.
Filmen foregår i København i midten af 80'erne og er en krimi der tydeligvis er inspireret af blaxploitation, med alt hvad det indebærer af stoffer, skumle typer, damer og veltrimmede overskæg.
Det er originalt, gennemført og ikke mindst et sindsygt chillet og veproduceret soundtrack med tilhørende billedside og det kan varmt anbefales herfra.
Stream
MP3 Download
Se filmen nedenfor.
lørdag den 28. december 2013
Det bedste danske rap fra 2013
Så er det vist ved at være det for 2013.
Det har været et godt år for dansk rap. Nogle af de gamle drenge begyndte at røre på sig igen, og nye talenter har været med til at sende genren i helt nye og interessante retninger.
Her kommer mine favoritter fra året der snart er slut.
TOP 5: BEDSTE UDGIVELSER
I 2013 var der mange af de gamle Helt Sikkert drenge der vendte tilbage med fornyet energi og en af dem der endnu engang fik slået sin legendestatus fast, var Supardejen med hans blot andet Soloalbum på 14 år.
Pladen er blevet til via et crowdfunding projekt på den danske side Booomerang og det er fedt at se at folk gerne vil støtte op omkring den slags projekter.
Pladen bærer tydeligt præg af at Dejen gør lige hvad det passer ham, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Hvad enten det er genistregen Sys hvor unge Sys Bjerre bliver samplet eller hyldesten til Van Damme filmen Bloodsport, er der lagt kærlighed i numrene og de emmer af kreativitet og lysten til at gøre som man vil.
Det er Dejen som man kender ham, komplet med snørklede rim og stadig med den legesyge og fandenivoldske attitude der karakteriserede ham i Helt Sikkert crewet tilbage i de tidlige 00'ere.
4. Danni Toma - Kvinde
Danni Toma har sammen med sin faste partner, DJ Noodle lavet en plade der handler om kvinden. Den kvinde der gør dig lykkelig og den kvinde der gør dig sindsyg. Med en utrolig lækker og gennemarbejdet lydside der trækker spor fra 90'ernes triphop og nutidens moderne r&b har vi her med at gøre med en rapper der tør skille sig ud fra normalen på den danske rapscene.
Man kommer i en helt speciel stemning når man sætter pladen på og man føler sig hurtigt hensat til et stort lokale med rigeligt mængder af mørkerød velour, en afdæmpet bas og en gennemgående tyk røg i lokalet. Det er helt perfekt!
Forresten kommer den ud på vinyl i 2014. Den skal uden tvivl blive tilføjet til samlingen.
Den her EP er, ifølge min statistik på Spotify, den udgivelse som jeg har hørt mest i år og det er der virkelig ikke noget at sige til. På fire numre formår Benal at skabe et unikt univers der er ulig noget jeg nogensinde har hørt før. Der er ingen amerikanske forbilleder og i Benals univers er alt tilladt.
Stilen på EP'en er en naturlig evolution fra de tidligere numre som de har lavet. Alt går op i en højere enhed og efter de fire numre forlader de lytteren med en seriøs trang til at høre mere. Meget mere.
De har dog allerede annonceret at der kommer endnu en EP i 2014 og jeg tør slet ikke tænke på hvor Benal denne gang tager os hen, men jeg glæder mig til at finde ud af det!
2. Ponyblod - Ponyblod
Der var længe snak i undergrunden om denne kollaboration bestående af Tue Track og Khaleren, og da de lige pludselig var klar til at smide et helt album på gaden, skulle det vise sig at være noget af det bedste der er sket for dansk rap i år. Tue Track har haft et yderst produktivt år og numrene på pladen er alle super velproducerede og nogle af numrene er blandt hans bedst producerede numre nogensinde.
Jeg har tidligere nævnt hvorfor netop Khaleren er en af de mest interessante rappere pt. og på denne udgivelse beviser han for alvor hvor vild han er, både når det kommer til tekst og levering. Han spytter bedre og mere fokuseret end han nogensinde har gjort, hvilket gør ham til en kæmpe fornøjelse at høre på.
Ikke nok med det, så smed de et gratis remixalbum på nettet, kaldet Påny, der skulle vise sig at være af virkelig høj standard og nogle af numrene kunne rent faktisk matche de originale produktioner. Jeg synes at det var fedt at man kunne mærke at der var blevet leget mere på remix udgaven og kan varmt anbefale at man går ind og henter det.
1. Dialekten - Stiplede Linjer
For andet år i træk er det lykkedes for Dialekten at stå for årets bedste udgivelse, i form af deres længe ventede debutalbum.
Albummet er et ualmindeligt gennemført bevis på, at man sagtens kan lave et album der tager udgangspunkt i 90'ernes hiphopdyder og lyd, uden at det bliver bagstræberisk eller nostalgisk på den dårlige måde.
På de 17 skæringer på albummet bliver der kommet godt rundt i emnerne: Politik, tømmermænd, graffiti, egne (manglende) evner og en hyldest til Nørrebro er blot nogle af der bliver rappet om det brede emnevalg er med til at skabe en varieret plade der sagtens kan lyttes fra start til slut, uden man kommer til at kede sig.
Nota Bene er uden tvivl en af de allervildeste rappere vi har her i landet og Chewbacca formår at skabe et fuldendt lydunivers der fungerer perfekt sammen med de to rappere.
Det her er hiphop som jeg allerbedst kan lide det, og derfor har Dialekten endnu engang stået for årets bedste udgivelse.
og hey! Nota Bene har lige udgivet 7 gratis numre på udgivelsen Rutinetjek.
Ind og hent dem med det samme.
TOP 10: BEDSTE NUMRE
10. Kaput - #Junkfoodrappers
Loke Deph har det som mange rappere ville ønske de havde. Han lægger sine tekster ned med en sådan autoritet, at man ikke kan gøre andet end at lytte efter når han rapper. Derfor er han klart én af mine favorit MC'er pt. I Kaput har han allieret sig med rapperen Esben og produceren Boonekamf og der udmunder sig i dystre og super stemningsfulde numre, der passer perfekt til en kold tid som nu.
9. Danni Toma - Ingenting
Det bedste nummer fra en fantastisk plade.
Danni Toma er gået igennem en heftig udvikling fra sin sidste EP til dette års udgivelse. Stilen er taget i en helt ny retning og det klæder ham virkelig.
Nummeret er en del af en samlet fortælling om et forhold der gik i stykker, og på dette nummer er det mandens tur til at fortælle kvinden et par ting.
8. Sivas - D.A.U.D.A.
I 2013 var det her nummer på ingen måde til at komme udenom. Jeg må blankt indrømme at jeg på ingen måde kunne lide det i starten. Men lige pludselig skete der noget. Jeg blev ved med at sætte det på, selvom jeg ikke gad at høre det, og bum, så var jeg solgt. Det er så sindsygt flabet og velproduceret, at man ikke kan gøre andet end at skrue op. Højt op! Rigtig højt op!
7. Marvelous Mosell - Dansk Ninja Turtle Rap
2013 blev året hvor Marvelous Mosell fik sit store gennembrud i Danmark og det er fuldt fortjent. Hans stil er så gennemført original og så milevidt fra alt andet hvad der findes på scenen, at man ikke kan andet end at blive totalt opslugt i hans univers. Hvis man er opvokset i 80/90'erne så er man stort set med på alle Mosells referencer, hvilket bare gør det endnu federe. På det her nummer er de legendariske Ninja Turtles der danner rammen for Mosells historiefortælling og det er intet mindre end fantastisk.
6. Ponyblod - Ornitolog
Khalern og Tue Track skulle vise sig at være en dødelig kombination og det kommer især til udtryk på det her nummer, hvor Tue Tracks beat lyder som et smukt kærlighedsbarn mellem Enrico Morricone og DJ Muggs. Det er simpelthen så hjernedød en produktion! Khalern bringer naturligvis også sit A-game på nummeret og det hele går op i en højere enhed.
5. Dialekten - Til
Over et gudesmukt strygersample, dropper Nota og Bacca rim der emmer af lyrisk dopeness og kærlighed til musikken. Det er hiphop som en gammel 90'er dreng som mig elsker og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der digger den lyd.
4. Benal - 029
029 er et af de numre som jeg har hørt allermest i år! Benals univers er så unikt og Benjamins vokal og levering er sublim, så alt går op i en højere enhed. Det her er ikke et stykke musik, men derimod en tilstand hvor alt er tilladt og alt kan ske!
3. Pede B - Det ville Være
Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Pede B bliver bedre og bedre for hver udgivelse han dropper. Selvom jeg stadig synes at hans albums har for mange mindre interessante fyldnumre, kan han stadig lave de der numre der er af så højt niveau, at man taber pusten totalt. Det her nummer er nok et af hans bedste nogensinde. Lyt lige til det her nummer, og kom ikke og sig, at det ikke giver dig den vildeste gåsehud!
2. Trepac - Beskidt Rådden Rimer
Trepacs andet album var desværre lidt en skuffelse, set i forhold til debuten, der var helt eminent. Der var dog en håndfuld numre der sagtens kan nævnes blandt hans bedste numre, og Beskidt Rådden Rimer ryger direkte i den kategori.
Over et fuldstændig bims beat fra Lars Da Fari (måske et af hans bedste nogensinde), dropper Trepac linjer der ligger lige i øjet. Han vender tilbage til den mere hårdslående side af sig selv, og selvom jeg elsker Fatamorganas dystre og melankolske stil, så er det her stadig helt fantastisk, og det er fedt med en rapper der mestrer begge sider.
1. Ståhej - Helvedes Karl
Årets bedste nummer kommer fra gode gamle Strøm og DJ Talkback der har lavet et nummer der er meget inspireret af Ultramagnetic MC's nummeret "Poppa Large" både når det kommer til beat og flow, og det gør bestemt ikke noget, når Støm nu gør det han er så fandens god til: solid rap med masser af punchlines og et stramt flow. Strøm har længe været stille på scenen, men med det her nummer beviser han, at han stadig hører til i toppen blandt de vildeste rappere vi har her i DK - Strøm R tilbage!
Hva' med 2014?
Jeg er spændt på hvad der sker i 2014. Personligt glæder jeg mig til at høre hvad der kommer ud fra Echo Out lejren. Jeg ved at Nota Bene udgiver sit debutalbum og Trepac og Melankolia har gang i et projekt der hedder Torden og Lynild.
Benal og Nixen skulle også gerne udgive nyt materiale i det nye år.
2014 bliver også året hvor Spol Op! udgiver kompilationen "Ordet På Gaden" Det er lang tid siden at vi har haft en god opsamlingsudgivelse, så den glæder mig vildt meget til at høre, og med de numre jeg har hørt, kan jeg godt garantere at det bliver dope!
Se mere lige her
Dette her projekt lyder også som noget der kunne gå hen og blive rigtig interessant. Hvis Spez er på, kan det kun blive godt.
Husk også at den 1. januar droper Koldfront deres sidste EP i deres Fimbul trilogi. Det foregår lige her: vinterforevigt.dk
Og så sker der også rigtig spændene ting her hos Det Godt Nok. Jeg kan afsløre så meget at det har noget med radiosyndikatet.dk at gøre, men der kommer snart meget mere info om det. Jeg glæder mig i hvert fald sindsygt meget.
Husk at du kan følge med lige her twitter.com/detgodtnok og facebook.com/detgodtnok
Vi ses i 2014!
Abonner på:
Opslag (Atom)






