Viser opslag med etiketten Ponyblod. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ponyblod. Vis alle opslag

lørdag den 28. december 2013

Det bedste danske rap fra 2013




Så er det vist ved at være det for 2013. 

Det har været et godt år for dansk rap. Nogle af de gamle drenge begyndte at røre på sig igen, og nye talenter har været med til at sende genren i helt nye og interessante retninger. 

Her kommer mine favoritter fra året der snart er slut.



TOP 5: BEDSTE UDGIVELSER


5. Supardejen - King Kong

I 2013 var der mange af de gamle Helt Sikkert drenge der vendte tilbage med fornyet energi og en af dem der endnu engang fik slået sin legendestatus fast, var Supardejen med hans blot andet Soloalbum på 14 år. 
Pladen er blevet til via et crowdfunding projekt på den danske side Booomerang og det er fedt at se at folk gerne vil støtte op omkring den slags projekter.
Pladen bærer tydeligt præg af at Dejen gør lige hvad det passer ham, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Hvad enten det er genistregen Sys hvor unge Sys Bjerre bliver samplet eller hyldesten til Van Damme filmen Bloodsport, er der lagt kærlighed i numrene og de emmer af kreativitet og lysten til at gøre som man vil. 
Det er Dejen som man kender ham, komplet med snørklede rim og stadig med den legesyge og fandenivoldske attitude der karakteriserede ham i Helt Sikkert crewet tilbage i de tidlige 00'ere. 


4. Danni Toma - Kvinde

Danni Toma har sammen med sin faste partner, DJ Noodle lavet en plade der handler om kvinden. Den kvinde der gør dig lykkelig og den kvinde der gør dig sindsyg. Med en utrolig lækker og gennemarbejdet lydside der trækker spor fra 90'ernes triphop og nutidens moderne r&b har vi her med at gøre med en rapper der tør skille sig ud fra normalen på den danske rapscene. 
Man kommer i en helt speciel stemning når man sætter pladen på og man føler sig hurtigt hensat til et stort lokale med rigeligt mængder af mørkerød velour, en afdæmpet bas og en gennemgående tyk røg i lokalet. Det er helt perfekt!
Forresten kommer den ud på vinyl i 2014. Den skal uden tvivl blive tilføjet til samlingen.



3. Benal - Baby EP

Den her EP er, ifølge min statistik på Spotify, den udgivelse som jeg har hørt mest i år og det er der virkelig ikke noget at sige til. På fire numre formår Benal at skabe et unikt univers der er ulig noget jeg nogensinde har hørt før. Der er ingen amerikanske forbilleder og i Benals univers er alt tilladt.

Stilen på EP'en er en naturlig evolution fra de tidligere numre som de har lavet. Alt går op i en højere enhed og efter de fire numre forlader de lytteren med en seriøs trang til at høre mere. Meget mere. 

De har dog allerede annonceret at der kommer endnu en EP i 2014 og jeg tør slet ikke tænke på hvor Benal denne gang tager os hen, men jeg glæder mig til at finde ud af det!



2. Ponyblod - Ponyblod

Der var længe snak i undergrunden om denne kollaboration bestående af Tue Track og Khaleren, og da de lige pludselig var klar til at smide et helt album på gaden, skulle det vise sig at være noget af det bedste der er sket for dansk rap i år. Tue Track har haft et yderst produktivt år og numrene på pladen er alle super velproducerede og nogle af numrene er blandt hans bedst producerede numre nogensinde. 

Jeg har tidligere nævnt hvorfor netop Khaleren er en af de mest interessante rappere pt. og på denne udgivelse beviser han for alvor hvor vild han er, både når det kommer til tekst og levering. Han spytter bedre og mere fokuseret end han nogensinde har gjort, hvilket gør ham til en kæmpe fornøjelse at høre på. 

Ikke nok med det, så smed de et gratis remixalbum på nettet, kaldet Påny, der skulle vise sig at være af virkelig høj standard og nogle af numrene kunne rent faktisk matche de originale produktioner. Jeg synes at det var fedt at man kunne mærke at der var blevet leget mere på remix udgaven og kan varmt anbefale at man går ind og henter det. 


1. Dialekten - Stiplede Linjer

For andet år i træk er det lykkedes for Dialekten at stå for årets bedste udgivelse, i form af deres længe ventede debutalbum.
Albummet er et ualmindeligt gennemført bevis på, at man sagtens kan lave et album der tager udgangspunkt i 90'ernes hiphopdyder og lyd, uden at det bliver bagstræberisk eller nostalgisk på den dårlige måde. 

På de 17 skæringer på albummet bliver der kommet godt rundt i emnerne: Politik, tømmermænd, graffiti, egne (manglende) evner og en hyldest til Nørrebro er blot nogle af der bliver rappet om det brede emnevalg er med til at skabe en varieret plade der sagtens kan lyttes fra start til slut, uden man kommer til at kede sig. 

Nota Bene er uden tvivl en af de allervildeste rappere vi har her i landet og Chewbacca formår at skabe et fuldendt lydunivers der fungerer perfekt sammen med de to rappere. 
Det her er hiphop som jeg allerbedst kan lide det, og derfor har Dialekten endnu engang stået for årets bedste udgivelse.

og hey! Nota Bene har lige udgivet 7 gratis numre på udgivelsen Rutinetjek. 
Ind og hent dem med det samme


TOP 10: BEDSTE NUMRE



10. Kaput - #Junkfoodrappers

Loke Deph har det som mange rappere ville ønske de havde. Han lægger sine tekster ned med en sådan autoritet, at man ikke kan gøre andet end at lytte efter når han rapper. Derfor er han klart én af mine favorit MC'er pt. I Kaput har han allieret sig med rapperen Esben og produceren Boonekamf og der udmunder sig i dystre og super stemningsfulde numre, der passer perfekt til en kold tid som nu. 






9. Danni Toma - Ingenting

Det bedste nummer fra en fantastisk plade.
Danni Toma er gået igennem en heftig udvikling fra sin sidste EP til dette års udgivelse. Stilen er taget i en helt ny retning og det klæder ham virkelig.
Nummeret er en del af en samlet fortælling om et forhold der gik i stykker, og på dette nummer er det mandens tur til at fortælle kvinden et par ting.







8. Sivas - D.A.U.D.A.

I 2013 var det her nummer på ingen måde til at komme udenom. Jeg må blankt indrømme at jeg på ingen måde kunne lide det i starten. Men lige pludselig skete der noget. Jeg blev ved med at sætte det på, selvom jeg ikke gad at høre det, og bum, så var jeg solgt. Det er så sindsygt flabet og velproduceret, at man ikke kan gøre andet end at skrue op. Højt op! Rigtig højt op!






7. Marvelous Mosell - Dansk Ninja Turtle Rap


2013 blev året hvor Marvelous Mosell fik sit store gennembrud i Danmark og det er fuldt fortjent. Hans stil er så gennemført original og så milevidt fra alt andet hvad der findes på scenen, at man ikke kan andet end at blive totalt opslugt i hans univers. Hvis man er opvokset i 80/90'erne så er man stort set med på alle Mosells referencer, hvilket bare gør det endnu federe. På det her nummer er de legendariske Ninja Turtles der danner rammen for Mosells historiefortælling og det er intet mindre end fantastisk. 






6. Ponyblod - Ornitolog


Khalern og Tue Track skulle vise sig at være en dødelig kombination og det kommer især til udtryk på det her nummer, hvor Tue Tracks beat lyder som et smukt kærlighedsbarn mellem Enrico Morricone og DJ Muggs. Det er simpelthen så hjernedød en produktion! Khalern bringer naturligvis også sit A-game på nummeret og det hele går op i en højere enhed. 






5. Dialekten - Til

Over et gudesmukt strygersample, dropper Nota og Bacca rim der emmer af lyrisk dopeness og kærlighed til musikken. Det er hiphop som en gammel 90'er dreng som mig elsker og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der digger den lyd.  





4. Benal - 029


029 er et af de numre som jeg har hørt allermest i år! Benals univers er så unikt og Benjamins vokal og levering er sublim, så alt går op i en højere enhed. Det her er ikke et stykke musik, men derimod en tilstand hvor alt er tilladt og alt kan ske!






3. Pede B - Det ville Være

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Pede B bliver bedre og bedre for hver udgivelse han dropper. Selvom jeg stadig synes at hans albums har for mange mindre interessante fyldnumre, kan han stadig lave de der numre der er af så højt niveau, at man taber pusten totalt. Det her nummer er nok et af hans bedste nogensinde. Lyt lige til det her nummer, og kom ikke og sig, at det ikke giver dig den vildeste gåsehud!






2. Trepac - Beskidt Rådden Rimer

Trepacs andet album var desværre lidt en skuffelse, set i forhold til debuten, der var helt eminent. Der var dog en håndfuld numre der sagtens kan nævnes blandt hans bedste numre, og Beskidt Rådden Rimer ryger direkte i den kategori. 
Over et fuldstændig bims beat fra Lars Da Fari (måske et af hans bedste nogensinde), dropper Trepac linjer der ligger lige i øjet. Han vender tilbage til den mere hårdslående side af sig selv, og selvom jeg elsker Fatamorganas dystre og melankolske stil, så er det her stadig helt fantastisk, og det er fedt med en rapper der mestrer begge sider.  






1. Ståhej - Helvedes Karl

Årets bedste nummer kommer fra gode gamle Strøm og DJ Talkback der har lavet et nummer der er meget inspireret af Ultramagnetic MC's nummeret "Poppa Large" både når det kommer til beat og flow, og det gør bestemt ikke noget, når Støm nu gør det han er så fandens god til: solid rap med masser af punchlines og et stramt flow. Strøm har længe været stille på scenen, men med det her nummer beviser han, at han stadig hører til i toppen blandt de vildeste rappere vi har her i DK - Strøm R tilbage!





Hva' med 2014?


Jeg er spændt på hvad der sker i 2014. Personligt glæder jeg mig til at høre hvad der kommer ud fra Echo Out lejren. Jeg ved at Nota Bene udgiver sit debutalbum og Trepac og Melankolia har gang i et projekt der hedder Torden og Lynild. 
Benal og Nixen skulle også gerne udgive nyt materiale i det nye år. 

2014 bliver også året hvor Spol Op! udgiver kompilationen "Ordet På Gaden" Det er lang tid siden at vi har haft en god opsamlingsudgivelse, så den glæder mig vildt meget til at høre, og med de numre jeg har hørt, kan jeg godt garantere at det bliver dope!
Se mere lige her

Dette her projekt lyder også som noget der kunne gå hen og blive rigtig interessant. Hvis Spez er på, kan det kun blive godt.

Husk også at den 1. januar droper Koldfront deres sidste EP i deres Fimbul trilogi. Det foregår lige her: vinterforevigt.dk

Og så sker der også rigtig spændene ting her hos Det Godt Nok. Jeg kan afsløre så meget at det har noget med radiosyndikatet.dk at gøre, men der kommer snart meget mere info om det. Jeg glæder mig i hvert fald sindsygt meget.

Husk at du kan følge med lige her twitter.com/detgodtnok og facebook.com/detgodtnok

Vi ses i 2014!

mandag den 5. august 2013

Live at Vanguard - Ponyblod


Tue Track og Khal Allan havde fornøjelsen af at åbne lørdagens hiphopbal på Vanguard Festival. Selvom de var det første act, var teltscenen allerede godt fyldt af forventningsfulde rapfans der så frem til en lang dag med ikke mindre end ni koncerter, hvor alle på nær én bestod af rap. 

På trods af at være en ny grupe med et endnu nyere debutalbum, virkede det til at publikum tog godt imod dem. Albummet har fået en særdeles god modtagelse af både fans og anmeldere og det er med god grund, da det efter min mening er en af årets bedste udgivelser.
Der blev spillet en god del af numrene fra deres album hvor "Med måde" i kraft af at være førstesinglen og en af de bedste numre på pladen, var et naturligt højdepunkt og det var helt klart også det nummer som folk rykkede mest på.

Khal Allan var i front mens Tue Track var placeret bag de to hjul af stål. Da Track ikke rapper på ret mange af numrene var der derfor plads til at smide til scratch ind i livesættet og især Dårlig Kode og Transformér fik tilføjet nogle rigtig lækre cuts. 
Tue Track kom dog i front på den lille håndfuld numre hvor han har et vers på, hvilket han blandt andet har på Kra Kra, hvor Eagger fra Eaggerstunn og Bikstok Røgsystem gæstede showet. Gæster tilføjer altid et liveshow lidt ekstra og det var heller ikke undtagelsen denne gang. Eagger er super scenevant og giver den altid gas, så det er altid en fornøjelse at opleve ham.
Et andet højdepunkt kom under Ornitolog (mit personlige favoritnummer på pladen) der med sit herlige mashup af Enrico Morricone og DJ Muggs er en banger uden lige og som også fungerer rigtig godt, live. 

Hvis man skal nævne noget der fungerede mindre godt, kan man sige, at Khal Allan ikke den allermest spændende rapper at opleve live. Men hvad man så mangler i sceneshow har han så til gengæld i teknik. Det er tydeligt at han er mere teknisk fokuseret og det er, efter min mening, også en fornøjelse at høre på. 

Alt i alt synes jeg at Ponyblod leverede et solidt show på trods af at det kan være svært af få publikum med når man som det første act allerede går på 13.45. Og med de forholdsvis få koncerter som de indtil videre har spillet sammen, er der stadig plads til forbedringer. 

4/6

Vanguard Festival 2013 - Opsummering + billedgalleri

Så er verdens allerførste Vanguard Festival, slut og jeg kan allerede røbe nu, at det var en stor succes. Faktisk så stor, at det allerede er besluttet at der også kommer til at være festival i Søndermarken de næste fem år. Det er da en fantastisk nyhed!

Jeg må dog indrømme at jeg havde taget munden for fuld, da jeg havde planlagt at anmelde alle lørdagens koncerter. Jeg havde, i min naivitet, troet at det ikke var noget problem at anmelde, snakke med folk, drikke lidt øl og få noget at spise i 10 timer, uden at misse noget. Det forløb naturligvis ikke sådan, så derfor er Nicole Willis koncerten slet ikke blevet anmeldt (brugte til gengæld den koncert på at få en ret så velsmagende gourmet hotdog) og et par af de andre koncerter er nok ikke så uddybende som jeg gerne ville have dem til at være, men sådan er det jo nogle gange.

Jeg har dog haft en kanon god festival og jeg synes at afviklingen forløb rigtig fint, men det virkede dog som om der var en del flere mennesker om lørdagen, hvilket dermed også resulterede i længere kø til mad- og ølboderne, men det er jo hvad man kan forvente.
Koncerterne startede (for det meste) til tiden, lyden var overraskende god, men dog ikke ligeså god som den stemning der var på pladsen. Folk var i højt humør og det var super fedt at se at de fleste aldersgrupper var repræsenteret på pladsen. Jeg oplevede blandt en cypher med fire små børn der stod og dansede og råbte med, under De La Soul koncerten. Den var sgu ikke gået på Roskilde. 

Der var dog ét punkt som jeg var ret utilfreds med når det kommer til samspillet (eller manglen på samme) mellem kunstnerne, men det kommer jeg nærmere ind på i de individuelle anmeldelser, der gerne skal komme op i løbet af de næste par dage.

Med hensyn til bookingerne, så synes jeg at de har været velvalgte. Der er lagt vægt på, at alle de optrædene (med undtagelse af Mosell) er erfarne kunstnere der har optrådt et utal af gange. Det gør at musikprofilen kan virke lidt tilbageskuende, men sålænge det er den her slags kunstnere der bliver booket, ser jeg absolut ikke noget problem med det. 
Men dermed ikke sagt at det ville være en skandale hvis Vanguard til næste år, bookede nogle lidt mere alternative navne. Her tænker jeg blandt andet at kunstnere som Tudsegammelt, Pede B, Atmosphere, Brother Ali, Doomtree, IAM og Run the Jewels kunne være rigtig spændende at se.

Tak for denne gang, Vanguard.
Jeg håber vi ses til næste år.
Og som den gode konferencier, PTA sagde det:

"Tillykke med festivalen. Ses til hiphop!"

Her kommer et par billeder fra lørdagens koncerter.
Og som sagt så kommer der anmeldelser op af alle hiphop koncerterne, i løbet af de næste par dage.




























mandag den 29. juli 2013

Vanguard Festival - Foromtaler



Så er der under en uge til at Vanguard Festivalen åbner op for en to dage med musik i Søndermarken på Frederiksberg.
Personligt glæder jeg mig rigtig meget til at opleve årets program, der for mit vedkommende byder på både kunstnere jeg har set før og nogle som jeg aldrig før har oplevet live.
Jeg er desuden spændt på at se hvordan hele setuppet kommer til at fungere og hvordan afviklingen kommer til at foregå.

Udover det, så ser jeg frem til god stemning, forhåbentligt godt vejr og selvfølgelig en masse lækre liveoptrædender og generelt en god festival så der er incitament til at der også bliver en Vanguard til næste år.

Her følger en håndfuld omtaler af lørdagens navne og mine tanker og forventninger til dem. 

MARVELOUS MOSELL



Marvelous Mosell er uden tvivl det mindste navn i lørdagens lineup, men jeg er ret overbevist om at hans koncert er én af de mest ventede. Mosell har formået at bygge sindsygt meget hype op i løbet af det sidste halve års tid, og koncerten på Vanguard er for mange mennesker, første gang de får mulighed for at se ham live, hvilket det også er for mig.
Jeg forventer et godt og underholdene show hvor stemningen formentlig bliver rigtig høj og det bliver spændende at se om de disco inspirerede 80’er numre kan nå ud over scenekanten foran et stort publikum. 
Det her er helt klart én af de koncerter som jeg glæder mig mest til. 


PONYBLOD




Ponyblod består af Tue Track fra Malk de Koijn og Khal Allan fra Organiseret Riminalitet. Deres selvbetitlede debutalbum udkom for et par måneder siden og de har fået rigtig positiv respons og albummet er helt klart én af mine favoritter der er udkommet i år, på den danske scene.
Jeg har oplevet dem én gang før, som support til Eaggerstunn i VEGA og det var faktisk ret godt, på trods af at jeg kun kendte ét nummer på det tidspunkt.


MALK DE KOIJN




Malk de Koijn spiller deres eneste koncert på årets Vanguard Festival, så man må sige at det er lidt af et scoop Vanguard her har gjort. Jeg har efterhånden set Malk omkring 6-7 gange og de leverer altid 100%. Højdepunktet var naturligvis comeback koncerten på Roskilde i 2009, der står som én af de bedste koncerter jeg nogensinde har oplevet.
Med et solidt bagkatalog og en nærværende og anderledes optræden er man altid sikker på at få en god oplevelse når de tre Langestrandsdrenge går på scenen og jeg er sikker på at det også bliver tilfældet denne gang. 


LOOPTROOP ROCKERS




Vanguard får også fornemt besøg fra Sverige i form af Looptroop Rockers. Hvordan jeg aldrig har fået set dem live er mig en gåde taget i betragtning af at de har spillet i Danmark et utal af gange, men nu får jeg heldigvis endelig muligheden for at se dem, selvom det nok er 8 år siden de sidst har udgivet et album som jeg rent faktisk diggede. 
Når de rammer scenen på Vanguard bliver det med et helt nyt svensksproget album i bagagen
Ikke desto mindre glæder jeg mig stadig til at opleve Sveriges vel nok bedste hiphop gruppe.



PHAROAHE MONCH




Queens rapperen Pharoahe Monch er kendt for at være en teknisk dygtig rapper og en mindst ligeså dygtig tekstforfatter. Fra de tidlige dage i Organized Konfusion henover solokarrieren, hvor især albummet ”Desire” fra 2007 er en klassiker i min bog.
Pharoahe Monch er en hyppig gæst i Danmark og han har blandt andet besøgt Aarhus Took It tre gange, senest i 2010 hvor jeg havde fornøjelsen af at se ham. Dengang leverede han et rigtig fedt show og mon ikke at det gentager sig når han indtager scenen på Vanguard.


DE LA SOUL




De La Soul er det ældste hiphopnavn på plakaten, da de har udgivet plader siden 1989. De har gæstet Danmark en håndfuld gange, blandt andet på Train, Roskilde Festival, VEGA og senest i 2011 hvor de spillede til Skanderborg Festival.
De skulle efter sigende give et virkelig energisk liveshow der oser af old school charme, professionalitet og spilleglæde. Kombiner dét med et virkelig solidt bagkatalog der går fra gamle klassikere som ”Me, Myself & I” og ”Ring, Ring, Ring (Ha Ha Hey)” til 00’er bangerne ”Oooh” og min personlige favorit ”Rock Co.Kane Flow” der i øvrigt bliver gæstet af DOOM, så man kan jo have lov at håbe på at se ham så scenen til De La Souls show.


DOOM




Daniel Dumile er manden bag masken og bag et utal af udgivelser under næsten ligeså mange aliasser. Doom gæstede sidst Danmark for tre år siden og der går mange historier omkring hvorvidt det rent faktisk er ham der er inde bag masken under koncerterne. Ydermere har jeg hørt en del forskellige meninger om hvorvidt Doom gør det godt live. Alt dette bliver vi meget klogere på, efter koncerten. 
Én ting er dog sikkert. Han har et virkelig godt bagkatalog og selvom jeg på ingen måde er kæmpe fan af ham, så glæder jeg mig bestemt til at opleve ham live.  


WU-TANG CLAN




Åh ja, hvad skal man dog sige om Wu-Tang? De var uden tvivl én af de vigtigste grupper i 90’erne og deres debutalbum fra 1993 er en af mine yndlingsalbums nogensinde og få mig ikke startet på de individuelle soloalbums som gruppens oprindelige ni medlemmer fra spyttet ud i siden efter. På papiret er der lagt op til noget der kan blive den vildeste hiphopfest men… Så skal man lige kigge på hvem man rent faktisk har med at gøre her. Gruppen er kendt for at være ekstremudøvere af begrebet hiphoptid, hvilket vi her i Danmark fik en solid påmindelse om, da de skulle spille på Roskilde Festival i 1997. Problemet var dog at de kom og at slås med hinanden i lufthavnen i New York, så de aldrig nåede vores breddegrader.
Det fik de dog rettet op på i 2004 hvor de efter syv års hiphoptid, endelig kom til at spille på Roskilde til en rigtig god koncert som jeg selv havde fornøjelsen af at opleve fra forreste række.
De er dog kendt for at være temmelig ustabile både i antal fremmødte og engagement under deres optrædener, så jeg krydser virkelig fingre for at de ikke skuffer denne gang, da de uden tvivl er det navn som er det store trækplaster for mange af festivalens gæster.


NICOLE WILLIS & THE SOUL INVESTIGATORS



Denne gruppe er den eneste som jeg ikke kender på forhånd, men det jeg indtil videre har hørt, lyder rigtig lovende. Det er god og klassisk soulmusik med stærke inspirationskilder fra funk og r&b og jeg tror at det bliver rigtig fint med et soul navn imellem alle hiphop navnene og jeg glæder mig til at opleve dem.


///
Jeg vender tilbage i dagene efter festivalen med omtaler af de førnævnte koncerter.
God festival til alle dem der skal afsted!

/DGN