Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget stor fan af dansk rap, og selvom det ikke er en genre som jeg har nævnt ret meget her på bloggen, så er det i perioder, det jeg lytter mest til.
Dog er standarden meget svingende, og hvis man ser på det forgangne år, med dansk rap brillerne på, blir man ikke synderligt imponeret! Der var bestemt et par solide skiver af bl.a.
Mikkel Mund og M-cnatet, men udover det, havde 2010 ikke meget at byde
på.
Men det ser allerede ud som om at 2011 går hen og bliver et meget mere
interessant år for fans af dansk rap og det skal jeg give dig tre rigtig gode grunde til.
L.O.C. - Libertiner
Den 14/3 udkommer L.O.C.s 5. soloalbum, der traditionsmæssigt har
fået en titel på 10 bogstaver, nemlig "Libertiner"
Jeg er meget spændt på at se hvad dette 5. Album byder på, da jeg var
meget glad for hans sidste "XxxCouture/Melankolia" Jeg var dog ikke
synderligt begejstret for Selvmord pladen, så jeg håber at stilen
bliver mere som hans solomaterialem hvilket der da også er noget der tyder på.
Mon ikke, at Liam kan gøre det igen og lave en plade der endnu engang rykker grænserne for dansk rap?
Se teaser her
Per Vers - Ego
Den 18/4 udkommer Per Vers' 2. regulære album, som han har valgt at
døbe "Ego"
Hans første soloplade udkom i 2005, men det er bestemt ikke
fordi at den originale Gramster har ligget på den lade side siden hans
solodebut. Han har udgivet en god stak EPer , og sidste år udgav han det første boxsæt i dansk rap. Plus at han har spillet flere hundrede livejobs sammen med hans partner in rhyme, Ole Omkvæd.
Per V er, efter min mening, en af de mest interessante og dygtigste rappere på den danske scene , så denne plade er virkelig noget som jeg ser frem til.
Jeg forventer ligeledes en helstøbt lydside, idet hele pladen er produceret af de to Looptroop Rockers: Dj Large og Embee, så der er bestemt grobund for en rigtig, rigtig solid plade, med gennemførte tekster hvor der både er plads til humor, alvor og vanvittige rim.
Tjek lige Smells Like Team Spirit 2, som den gavmilde Per V har lagt til gratis
download lige her
Malk de Koijn - TBA
Den sidste udgivelse (som også er den jeg ser mest frem til) er helt klart Malk de Koijns 3. Album.
Der er dog ikke meget info om denne plade endnu, kun at den udgives via
Target Distribution.
Men mon ikke a vi kan forvente/håbe at de nye tracks som de spillede på Roskilde '09 (Malks tobak, Jans Break, Bap på bønnen og Du min pige) vil ligge derpå?
Der er heller ikke sat nogen releasedate på albummet, men jeg krydser fingre for, at den kommer her i 2011, og at der ikke går hiphop tid i den ;)
Hvis jeg for et øjeblik skal komme med et personligt ønske for hvilken plade der også kommer i år, så så jeg meget gerne at 2011 bliver det år hvor Tegnedrengen fra Rent Mel, endelig udgiver sit debutalbum, som vi har ventet på siden han droppede den fantastiske EP "Løg til dine kindposer" tilbage i 2001.
Han er jo efterhånden begyndt at røre lidt på sig, i form af features på Mikkel Munds album og på Per Vers' "Danish operation", så lad os håbe på, at han er ved at varme op til en ny udgivelse!
Umiddelbart er det nogle kool albums der er på vej, i det mindste Per V's (De 4 nye numre på "smells like teamspirit" er vilde!) og Malks. Den sidste vil jeg nu se/stå med i hånden før jeg helt tror på den kommer ud.
SvarSletVar ikke vanvittigt imponeret af XXXcouture/[...], og Selvmordspladen var direkte dårlig, så forventer mig ikke umiddelbart det store af den nye... Meeen der kommer heldigvis andre plader man kan glæde sig til: Blueprint's Adventures in Counter-culture kommer allerede 5/4 og eftersigende kommer Atmosphere's The Family Sign ugen efter - skal nok blive godt!
Derudover virker det kommende udspil fra Sims også lovende: Bad Times Zoo http://www.youtube.com/watchv=Y_x6M3UXq9M&feature=player_embedded
Yeah de nye Per V tracks er super fede. Især Lille Konge er helt fantastisk.
SvarSletHelt enig i, at Selvmord pladen var rigtig dårlig. Den stil faldt slet ikke i min smag, men jeg er nu ret sikker på, at jeg vil kunnne lide Libertiner.. men det må vi se til den tid.
Både Blueprint og Atmosphere er rigtig fede, så det bliver bestemt spændende, at se hvad de disker op med.