Anmeldelse: Ham Den Lange - Dagbog Fra En Flygtningelejr

Ham Den Lange er aktuel med sin tredje soloudgivelse, i form af albummet “Dagbog Fra En Flygtningelejr”.

Sidst vi hørte fra ham var sidste år, da han som en del af gruppen Manus Nigra, udgav albummet ”Blind Vej”, der fik rigtig pæne ord med på vejen herfra. Ham Den Lange blev tidligt i sin karriere, kendt som en af de mest frygtede rappere, man kunne risikere at møde i det nu hedengangne MC’s Fight Night. Når han ikke freestylede var han, sammen med Kejser A, en del af duoen Haven Morgan, der blandt andet vandt P3s KarriereKanonen tilbage i 2006.

Der har aldrig hersket nogen tvivl om at Ham Den Lange er en talentfuld rapper. Han har aldrig været bange for at afprøve hvad man kan med rap, men for mit vedkommende, var det med førnævnte udgivelse med Manus Nigra, første gang siden Haven Morgans ”Et Lille Eventyr”, at han viste hvor dygtig en rapper han egentlig er.  

En personlig og skræmmende dagbog

I 2015 fik Lange, via sin svigerinde, muligheden for at tage til Grækenland for at arbejde som frivillig i flere forskellige græske flygtningelejre. Under sit første ophold, begyndte han at skrive dagbog, for at på den måde at bearbejde de mange tragiske oplevelser han var vidne til. Oplevelserne stod i skarp kontrast til dagligdagen i lille Danmark. Det var utroligt overvældende for Ham Den Lange, og det var naturligt at skrive dagbogen som rap. Han uploadede en Facebook-video fra lejren på Leros, som indtil videre har rundet over 500.000 visninger. Videoen fangede også opmærksomheden hos Grækenlands største TV-kanal, hvor det blev til et indslag i bedste sendetid. Ham Den Lange blev ved med at holde dagbog, og pludselig havde han materiale nok til en plade.

Lad mig sige det med det samme. Albummet, med den oplagte titel “Dagbog Fra En Flygtningelejr”, er noget helt andet end hvad man nogensinde før har hørt i dansk rap.

Pladen kan bedst beskrives som en dokumentarisk øjenvidneberetning fra flygtningelejrene i Grækenland. Pladen er delt op i to dele,  hvor Lange beskriver situationen i lejrene, henholdsvis før og efter grænserne blev lukket til resten af Europa. 

Albummet åbnes med en introspeak fra debattøren og Venligboeren Anne Lise Marstrand, der sætter scenen for de historier vi i løbet af de næste 22 minutter, skal introduceres for.  

22 minutter er ikke ret lang tid. Det er faktisk lidt kortere end en traditionel nyhedsudsendelse i TV, og netop en nyhedsudsendelse kan pladen faktisk godt minde lidt om. Den store forskel er dog, at vinklen her er langt mere subjektiv og Ham Den Lange er dybt personligt involveret i sagen. På pladen møder man en sjældent set åben rapper, der deler sin hudløst ærlige beretning om de tragiske begivenheder han har været vidne til. Det er tydeligt (og ganske forståeligt) at dette har været en oplevelse der med al sandsynlighed har ændret ham for livet. 

Allerede fra første nummer føler man sig hensat til de græske flygtningelejre, og Ham Den Lange får hurtigt sat scenen: 1600 mennesker på flugt fra krig. Træthed, sult, sygdom og desperation præger de mange flygtninge. Flere har mistet nære familiemedlemmer, på den farlige tur fra lande som Syrien, Irak og Afghanistan. Lange veksler mellem overordnede betragtninger om situationen i lejren, til helt konkrete oplevelser med tåregas, chokgranater, uforstående politi samt uledsagede børn, der har mistet deres forældre.  

Numrene på pladen leder elegant lytteren igennem Langes oplevelser, og derved fremstår albummet som ét samlet værk, mere end en samling af numre. Derfor kan man ikke undgå at lytte intenst til de mange tragiske historier der udfolder sig for ørerne af en. Man føler nærmest at man står midt i kaosset i lejren. Når pladen så er slut så starter man, på trods af de forfærdelige historier, forfra fordi man bliver grebet af Langes fortællerevner.

Det som Ham Den Lange gør så forbandet godt, og som er med til at gøre denne plade så vigtig, er at han viser hvad rap kan. Der er her tale om rap i sin mest basale form, hvor alt det unødvendige er skåret fra. Det minder mig om hvad essensen af rap egentlig går ud på. Chuck D fra Public Enemy kaldte i sin tid, rap for ”The Black CNN”, og på denne plade formår Ham Den Lange at gøre noget der minder om. Han giver mennesker der ellers ikke har nogen mulighed for at blive hørt i medierne, et talerør. Det gør albummet til et yderst sympatisk projekt, der fortjener al den opmærksomhed som det overhovedet kan få.  

Producermæssigt svendestykke

Hele pladen er produceret af den fremadstormende producer Architech, der er en del af gruppen Blodsport. Han har tidligere produceret for blandt andet Binær, og har før arbejdet sammen med Ham Den Lange. Der er ingen tvivl om at dette album er hans svendestykke. Han formår på dette album, at være en moderne bannerfører for den klassiske boom-bap lyd. Via sine produktioner matcher han stemningen i teksterne og Architech skaber derved et lydunivers der underbygger og forstærker den trøstesløse stemning som Ham Den Lange har oplevet  i de græske flygtningelejre.

Et af de produktionsmæssige højdepunkter finder man på nummeret ”Efcaristo Leros.” Her har Architech skabt et smukt og virkelig melankolsk beat , hvor han blander reallyd ind i produktionen for at give den et realistisk touch. For at give nummeret en ekstra smuk dimension, bliver nummeret desuden gæstet af den dansk/græske sangerinde Veronica Mortensen, der tager nummeret op til et tårnhøjt niveau. Hen mod slutningen skifter nummeret dog karakter, og for en kort bemærkning træder den melankolske stemning i baggrunden til fordel for et opløftende beat, der fungerer som en tiltrængt opløftende indblik i en ellers hård dagligdag.  

Det er svært at sætte en finger på nogen af produktionerne og jeg håber at der er flere der får øjnene op for den talentfulde producer.

En vigtig udgivelse

Ham Den Lange cementerer med denne udgivelse, sin rolle i dansk rap. Han tager stilling til samfundet og verden omkring ham, og han er ikke bange for at dele sine holdninger. Han er desuden en afsindig dygtig rapper, der har styr på sin rap-ABC. Det er tydeligt at høre på pladen, selvom der hverken er fokus på komplicerede rimstrukturer eller avancerede flowpassager.

Jeg kan kun sige, at man skal gøre sig selv den tjeneste at sætte sig ned og lytte til hvad Ham Den Lange har at sige. For det er vigtigt.

Det er barske beretninger fra en verden der ligger langt fra vores, og jeg synes bestemt at det er vigtigt at tage stilling til emnet.

Ham Den Lange formår at gøre en situation som mange har svært ved at relatere til, håndgribelig. Personligt har jeg fået et meget bedre indblik i situationen via denne plade, end hvad et nyhedsindslag har kunnet formå.  

Rent musikalsk, er“Dagbog Fra En Flygtningelejr” ikke den bedste danske rapplade i år, men det er uden tvivl den vigtigste plade i mange år. Ham Den Lange sætter fokus på et ekstremt vigtigt emne, samtidig med han viser hvorfor rap skal tages seriøst som formidlingsform af vigtige samfundsmæssige problemstillinger.   

- Pladen er ude på vinyl og streaming nu, og alle penge fra salget af vinylen går direkte til Ham Den Langes nødhjælpsorganisation kaldet 100% Nødhjælp. Skulle man ikke have en pladeafspiller, kan man donere penge direkte til organisationen på deres website.

-->