mandag den 19. maj 2014

Anmeldelse: Benal - Hiphop (EP)




Tilbage I september sidste år udgav trioen Benal, der består af Benjamin (rap), Albert (beats) og Lukas (altmuligmand), deres første EP "Baby" der bestod af fire ualmindeligt velskabte numre. 
Overordnet kan man sige, at hvis man foretrækker den lidt hårdere up-tempo lyd der indtil videre har været kendetegnet hos Benal, så kan man risikere at blive skuffet, for tempoet er blevet skruet gevaldigt ned på den nye EP og faktisk er førstesinglen “Tæt” det tætteste man kommer på den “gamle” lyd.

Nu er de så endelig klar med opfølgeren, der har fået navnet “Hiphop.” Denne gang står den på syv nye skæringer der endnu engang viser hvorfor Benal er vigtige for dansk rap og hvor tiltrængt deres alternative indgangsvinkel til genren er. Det er forfriskende med en gruppe der ikke er bange for at gå nye veje, samtidig med at de beholder deres kunstneriske integritet og ikke falder for tidens nyeste trends.   

I Benals univers er alting under evig forandring, hvilket var tydeligt at høre på den udvikling de gik fra deres første grime-inspirerede numre som “Tung Mand Tid” og "Elvis” til den mere raffinerede elektroniske lyd der kendetegner “Baby” EP’en. 
På den nye EP er der blevet skruet ned for tempoet og det første der overrasker en, er at lyden er mere afdæmpet end hvad der var tilfældet på forgængeren.   

Åbningsnummeret "Arrested Development” lukker ligeså stille lytteren ind i Benals univers. Først bliver man mødt med blide piano-toner og et stemningsfuldt vokalsample der danner rammen for Benjamins varme vokal, og stille og roligt åbner Alberts produktion op for diverse elektroniske elementer.
Der går ikke ret længe før man sidder og nikker med nakken og man har pludselig aldrig været i tvivl om at det er sådan her Benal skal lyde. Et smukt og sindsygt stemningfuldt åbningsnummer, der samtidig er med til at give et godt indblik i hvad der venter i løbet af den halve time som EP’en varer. 

Albert er stadig manden bag knapperne og utroligt nok er han blevet endnu dygtigere siden sidst. Vokalsamples og elektroniske effekter er stykket sammen til beats i særklasse og han formår endnu engang, sammen med Benjamins tekster og vokal, at skabe ikke bare musik, men et helt unikt lydunivers. Især er det numre som det førnævnte åbningsnummer, det tunge DGP-inspirede “Hiphop”, det mørke og dystre “Benalgorytmen” og førstesinglen “Tæt” der fremstår stærkest. Det sidste nummer er i øvrigt det tætteste man kommer på den "gamle" lyd. Stilen er lidt mere aggressiv og det har et hårdt skåret beat der sætter et solidt punktum for EP’en.  

Benjamins tekster kredser igen omkring en helt anden akse end hvad man ellers kender fra den danske rapscene. Teksterne bliver stadig leveret i en form for tankestrøm og de består af en blanding mellem filosofiske overvejelser, dagligdags betragtninger og små finurlige punchlines. Som nævnt tidligere er tempoet skruet ned, hvilket også er tydeligt at høre på hans flow, der er mindre aggressivt og mere tilbagelænet, hvilket han også mestrer. Det er fedt med en rapper der kan spille på begge facetter af leveringen, med både en aggressiv og tilbagelænet stil.  
Lukas har også fået en mere tydelig rolle på EP’en, så nu kan han høres på hooket på to af numrene, hvilket er med til at give numrene lidt mere dynamik. 


Men hvis man er nede med den mere afdæmpede side af Benal, er ingen tvivl om at de, ikke bare har gjort det igen, men at de rent faktisk har formået at overgå sig selv på denne EP. En kraftpræstation når man tænker på de numre de indtil videre har udgivet.
Jeg tør slet ikke tænke på hvad Benal har til os på deres næste udspil, der kommer til at afslutte denne EP trilogi, men jeg er ret overbevist om at de endnu engang vil tage os til et sted som vi ikke anede, at vi altid havde drømt om at besøge. 


5/6


Ingen kommentarer:

Send en kommentar